I årtier har det politologiske verdensbillede været centreret om USA. De største fonde, de mest prestigefyldte tidsskrifter og de mest citerede forskere har næsten udelukkende haft tilknytning til amerikanske universiteter.
Sådan er det stadig, men nu ses danske navne i de øverste lag, hvor det tidligere var umuligt at få fodfæste uden en amerikansk adresse. Ifølge en ny omfattende analyse er dansk statskundskab nemlig i stigende grad at finde blandt de mest indflydelsesrige politologer i verden.
– Det er et udtryk for, at noget har flyttet sig. For 30 år siden kunne man stort set kun få international gennemsalgskraft, hvis man var en del af inderkredsen i USA, siger Ole Wæver.
En ny international analyse - A Global Ranking of Research Productivity of Political Science Departments - rangerer forskere og institutter inden for statskundskab på globalt plan ud fra forskningsproduktivitet og indflydelse.
Analysen er offentliggjort i det amerikanske fagtidsskrift PS: Political Science & Politics (maj 2024) og udført af tre amerikanske forksere fra Cambridge University
Dataen omfatter 5.586 statskunskabsforskere ved 178 uniersiteter verden over. Der måles på både individer og institutioner.
Der måles på seks forskningsindikatorer, både samlet og for de seneste fem år herunder.
- Samlet antal citationer
- Forskningsimpcat (målt via. Tidskrifters impact factor)
- Antal publikationer i top-tidskrifter
- Citationer (2018-2022)
- Impact (2018-2022)
- Top-publikationer (2028-2022)
Analysen indeholder tre tabeller:
- Tabel 1 er en rangering af universiteter ud fra forskningsoutput. Her scorer Aarhus Universitet højt og ligger øverst på nogle af parametrene i Europa
- Tabel 2 måler regionale topplaceringer af universiteter.
- Og tabel 3 rangerer de mest citerede politologer i hver verdensregion. Her placeres Ole Wæver øverst i Europa med 26.079 citationer. I Europas region er ca. ⅓ af navnene fra Danmark.
Kilde: A Global Ranking of Research Productivity of Political Science Departmens
Han er en af Danmarks mest anerkendte forskere i international sammenhæng. Hans sikkerhedsteoretiske begreb sikkerhedsliggørelse bliver brugt på universiteter verden over, og han er en af ophavsmændene bag den såkaldte Københavnerskole inden for forskning i international politik.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Science Report er du opdateret på det danske forskningsmiljø.
Vi giver dig historier om forskningspolitik, debatindlæg fra forskere og nøglepersoner og artikler om de nyeste forskningstendenser.
Har du problemer med ip-login: Klik her
Har du allerede abonnement? Log ind her:
