Dette efterår bliver der skrevet endnu et kapitel i én af de største forskningsskandaler i Danmark: Milena Penkowa vil have sin doktorgrad igen.
Den tidligere hjerneforsker har startet en retssag for igen at få retten til at kalde sig dr.med. Sagen startede den 19. november i Københavns Byret.
– Jeg har sagsøgt Københavns Universitet (KU) pga. deres uretmæssige fratagelse af en af mine doktorgrader, skriver Milena Penkowa på Facebook.
Hun mener, at det er “uretfærdigt og uacceptabelt, at KU uden lovgrundlag har frataget mig en af mine doktorgrader, bare fordi der er nogle KU’ere, som er sure på mig”, skriver hun endvidere.
Det var et enigt Akademisk Råd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, der i september 2017 tog den medicinske doktorgrad fra Penkowa.
Dengang lød begrundelsen fra Akademisk Råd, at;
– Tildelingen af en doktorgrad er en stor akademisk anerkendelse med forventning om en høj faglig troværdighed, ligesom den skal være udtryk for betydelig videnskabelig indsigt og modenhed. Disse forudsætninger har Milena Penkowa ikke levet op til.
Det skyldtes, at Milena Penkowa året forinden var blevet kendt skyldig i dokumentfalsk.
Rotteforsøg og dokumentfalsk
Sagen om Milena Penkowa starter helt tilbage i 2003, hvor Penkowa indleverede en disputats, hvor en del af de omtalte rotteforsøg slet ikke var gennemført. Da der allerede var en mistanke herom, afviste bedømmelsesudvalget disputatsen.
Herefter fremviste Penkowa fire forfalskede dokumenter, som skulle dokumentere, at der var foretaget et stort antal dyreforsøg i Spanien. Svindlen med dokumenterne var angiveligt et forsøg på at undgå en sag om videnskabelig uredelighed.
Sidenhen nåede sagen om dokumentfalsk til Østre Landsret i september 2016, hvor landsretten kom frem til, at der ikke var tale om groft dokumentfalsk, men almindeligt dokumentfalsk.
Samtidig blev Penkowa frifundet for straf, da sagen var forældet.
– Jeg er blevet frifundet. Så hvis du kan stave til frifundet, vil du forstå, at det er en sejr, sagde Milena Penkowa, umiddelbart efter dommen var faldet, til dr.dk.
På Københavns Universitet undrede man sig dog over Penkowa-dommen:
– Vi har nu både Østre Landsrets og Københavns Byrets ord for, at Penkowa har begået dokumentfalsk og at en væsentlig del af rotteforsøgene ikke er udført. Det er sagens kerne. Halvdelen af dommerne mener så, at forfalskningerne ikke er grove nok til at føre til dom. Det er vi uenige i, men vi tager naturligvis dommen til efterretning, sagde den daværende prorektor for forskning og innovation Thomas Bjørnholm.
Bekendtgørelse om doktorgrad
Milena Penkowas advokat, Birte Rasmussen, har udtalt til Ritzau, at sagen om Penkowas doktorgrad kommer til at handle om fortolkningen ”bekendtgørelse om doktorgrad”.
– Spørgsmålet er, om en doktorafhandling alene skal vurderes på sit indhold, eller om der også er andre forhold, der gør sig gældende. I bekendtgørelsen om doktorgrader står der ikke noget om det. Der står, at man skal vurdere forfatterens ”modenhed”. Men om det rækker ud over, hvad der står i afhandlingen, er der ingen afgørelser om, sagde Birte Rasmussen i september til Ritzau.
Retten træffer sin afgørelse i sagen den 18. januar 2019, skriver Milena Penkowa selv på Facebook.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























