To nye “murstensløse” forskningscentre får 50 mio. af Knæk Cancer

To nye nationale forskningscentre bliver sat i søen inden længe med 25 mio. kr. hver i bagagen. 

Det er takket være det store “Knæk Cancer”-indsamlingsshow, som Kræftens Bekæmpelse og TV2 står bag, hvor der i år blev indsamlet 145,3 mio. kr. 

Begge forskningscentre er “murstensløse”, hvilket betyder, at de kommer til at fungere som en paraply-forskningsenhed, der sætter rammerne for samarbejde på tværs af landet og på tværs af fag.

Et af dem har professor Claus Lindbjerg Andersen og professor Lars Dyrskjøt Andersen i spidsen, begge fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, hvor de sammen med landets førende forskere på området skal starte forskningscentret for behandling vejledt af kræft-DNA i blodet

– Med bevillingen fra Knæk Cancer kan vi samle al ekspertisen i ét landsdækkende center og skabe den bedst mulige platform for samarbejde og forskning. Samtidig kan vi skabe en effektiv ramme for forskningen, så alle patienter kan tilbydes at være med i relevante kliniske forsøg, uanset hvor de bor, og hvilket hospital de er tilknyttet. På den måde vil vi sikre, at de lovende forskningsresultater hurtigt vil komme alle kræftpatienter i Danmark til gavn, siger Claus Lindbjerg Andersen til Kræftens Bekæmpelse.

Det andet forskningscenter skal styrke forebyggelse, behandling og et godt liv efter behandlingen for børn, der rammes af kræft. Det er professor ved Rigshospitalets Juliane Marie Center Kjeld Schmiegelow, der kommer til at lede det, og han har ambitiøse planer for centret, fortæller han til Kræftens Bekæmpelse.

– Vores mål med det nye center er, at det fører til, at antallet af børn, der helbredes, øges fra i dag 80 pct. til 90 pct, siger Kjeld Schmiegelow.

Viden om kræft-DNA i blodet skal skræddersy behandling
Claus Lindbjerg Andersen, Lars Dyrskjøt Andersen og deres kollegaer har begge været nogle af de første i verden til at kunne vise resultater med målinger af kræft-DNA i blodet. Det har særligt været med fokus på at finde tilbagefald af tarmkræft og blærekræft.

Professor Claus Lindbjerg Andersen. Foto: Privat.

Og det er de resultater, der nu skal testes i store kliniske forsøg, så det senere kan anvendes på alle patienter med netop disse typer kræft.

– Vi ved, at kræft-DNA i blod er ensbetydende med, at man har kræftceller et sted i kroppen. Blodprøver, der kan måle kræft-DNA i blodet, betragtes som en af de mest lovende metoder til at finde ud af, hvem der har kræft, men også til at følge, om kræftbehandlingen virker, siger Claus Lindbjerg Andersen.

Lige nu vurderes det, at der er omkring 20 danske studier i gang, der undersøger måling af kræft-DNA i blodet, og målet er, at man en dag ville kunne skræddersy behandlingen til den enkelte patient.

Professor Lars Dyrskjøt Andersen. Foto: Privat

– Perspektivet i måling af kræft-DNA i blod er, at vi kan give patienten en behandling, der passer lige præcis til kræftsygdommen hos den enkelte patient, fordi vi kan lave en blodprøvetest, der bygger på DNA’et i patientens kræftknude. Samtidig kan vi gøre det hurtigere, end det sker i dag, siger Lars Dyrskjøt Andersen.

17 projekter skal undersøge kræft hos børn
Forskningscentret for børn med kræft, der har professor Kjeld Schmiegelow i spidsen, har allerede en lang liste over ny forskning, der skal sættes i gang.

Professor Kjeld Schmiegelow er en af Nordens førende eksperter i kræft hos børn. Foto: Rigshospitalet.

17 arbejdspakker er stort set klar til at blive søsat, og det skyldes netop, at forskningscentrenes formål er at samle forskellige områder under én paraply.

Et af områderne, de bl.a. skal i gang med, er social ulighed hos børn, da dansk forskning har vist, at sociale faktorer har spillet en vigtig rolle hos hvert syvende barn, der dør af kræft, forklarer professoren.

– Vi kender endnu ikke de præcise sammenhænge, men det kan eksempelvis være, fordi der for nogle familier går længere tid, før diagnosen bliver stillet, eller fordi de familierne har sværere ved at håndtere den meget komplekse og langvarige behandling, herunder behandling efter tilbagefald af sygdommen, siger Kjeld Schmiegelow. 

På forskningscentret skal man også kigge på genetiske analyser. Kræftpatienter har nemlig to genetiske profiler – den ene er man født med, og den anden er generne i kræftcellerne, som har ændret sig fra det normale.

– Det vil være meget interessant at blive klogere på, hvordan de to forskellige gen-sæt spiller sammen. Blandt andet kan det have betydning for udviklingen af kræft og for hvordan behandlingen virker. For de børn, der er født med en særlig høj risiko for at udvikle kræft, kan det betyde, at vi bliver bedre til at opdage sygdommen tidligt og give en behandling med bedre helbredelseschancer og færre bivirkninger, siger Kjeld Schmiegelow.