De unge har ry for at vælge uddannelse med hjertet snarere end med hjernen. Eller pengepungen for den sags skyld.
Skulle de vælge med pengepungen, viser nye tal fra forskningsministeriet, hvor nyuddannede selv angiver deres indkomst, at der er stor forskel på uddannelserne.
Øverst ligger odontologi på kandidatniveau, med et gennemsnit på godt 46.000 kr/mdr, skarpt forfulgt af så forskellige grene som økonomi, forsikringsmatematik og teknisk offshore manager.
Blandt de 15 laveste lønnede nyuddannede finder man, måske ikke så overraskende, en del humanistiske uddannelser. Italiensk, ægyptologi og nærorientalsk arkæologi ligger nær bunden med godt 16.000 kr/mdr.
Af uddannelser hvor man må håbe de studerende har valgt med alt andet end pengepungen, ligger allerlavest lønnet unge fra natur- og kulturformidlingsprofessionsbacheloruddannelsen i University Collage Nordjylland.
Kun 14 respondenter har ganske vist medvirket, men de angiver et løngennemsnit på små 14.300.
I alt har godt 3900 personer angivet deres løn.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























