Et af de bedst sælgende insektmidler i verden fra den gigantiske landbrugsfrø- og kemikalievirksomhed Corteva Agriscience bliver nu trukket af markedet, skriver DanWatch.
Det skyldes, at tre uafhængige universitetsforskere gennemgik Corteva Agrisciences egne studier om det omdiskuterede og i flere lande forbudte stof chlorpyrifos, som insektmidlet indeholder, og som virksomheden havde påvist var ufarlig for mennesker.
Men forskerne fandt gennem deres egne uafhængige studier ud af, at der kan påvises en sammenhæng mellem stoffet chlorpyrifos og ADHD, en lavere fødselsvægt hos spædbørn og lavere IQ hos skolebørn.
Det har ført til et styrtdyk i salget af insektmidlet, og er derfor årsagen til, at Corteva Agriscience nu vælger at trække produktet af markedet, meddeler de. Men der er ingen grund til at glæde sig for tidligt, mener en af de tre forskere.
– Det var først, da de to svenske toksikologer gennemgik forsøgene, at den forkerte konklusion blev opdaget, siger professor i miljømedicin på Syddansk Universitet og Harvard University Philippe Grandjean til DanWatch, der har samarbejdet med de to forskere om projektet.
Alvorlige fejl i Corteva Agrisciences data
Chlorpyrifos er en kemisk forbindelse, der særligt bruges som sprøjtemiddel på afgrøder eller dyr – og i dette produkts tilfælde til at dræbe insekter, hvor det går ind og påvirker nervesystemet.
Det var virksomhedens egne studier, der i sin tid fik sprøjtemidlet godkendt i EU, da de påviste, at det var helt ufarligt for mennesker.
Men det var, da det stod til endnu en EU-godkendelse, at de to svenske toksikologer fra Karolinska Institutet i Stockholm, Axel Miehe og Christina Rudén, satte sig for at undersøge det i samarbejde med professor Philippe Grandjean.
De gennemgik Corteva Agrisciences data af stoffet, og så opsatte de nye rotteforsøg for at teste stoffet, og det var her, at de fandt frem til de alvorlige fejl i virksomhedens data og konklusioner. Forskerne påviste nemlig, at rotterne oplevede små skader på hjernen.
Ifølge Philippe Grandjean må det ses som en lærerig historie, der rejser mange spørgsmål. For selvom sprøjtemidlet nu bliver taget af markedet, og problemet derfor er løst, må vi ikke glemme, at det i sin tid blev godkendt af EU.
Han spekulerer derfor på, hvor mange andre pesticider, der er blevet godkendt på forkert grundlag.
Men d. 5. august sidste år meddelte fødevareminister, Mogens Jensen, at han hurtigst muligt vil forbyde import af produkter med restindhold af de to pesticider, indtil EU forbyder brugen af dem. Det sker, da Det Europæiske Fødevaresikkerhedsagenturhar vurderet, at stofferne er så giftige, at de fremover bør forbydes i EU.
Kilde: Dansk Industri
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























