Er du uddannelses- og forskningsordfører, og kunne du tænke dig at komme i praktik som forsker på et dansk universitet?
Sådan kunne det lyde i et praktikopslag fra Det Unge Akademi med Christiansborg som adressant. Akademiet, der består af unge talentfulde forskere, har i den forgangne uge besøgt de nye uddannelses- og forskningsordførere på Christiansborg for at tilbyde dem en såkaldt ”forsker-politiker følgeordning”.
Følgeordningen går i sin enkelthed ud på, at en politiker følger en forsker i løbet af en hverdag på universitetet for at få en bedre forståelse for livet som forsker.
Det Unge Akademi har tidligere haft stor succes med forløbet, fortæller Henrik Dimke, lektor ved Syddansk Universitet og formand for Det Unge Akademi. Han er derfor “glad for, at medlemmerne af det nysammensatte uddannelses- og forskningsudvalg virkede lige så åbne over idéen”.
– Ideen med ordningen er at fremme dialogen mellem forskere og politikere. Nu relancerer vi den, fordi der har været folketingsvalg, og derfor er kommet mange nye medlemmer af Folketinget uddannelses- og forskningsudvalg og en række nye forskningsordfører, siger Henrik Dimke.
Følgeordningen, som i daglig tale bliver kaldt for “forsker-praktik”, har kørt siden 2017, og tidligere ordførere som Mette Reissmann (S), Jacob Mark (SF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Pernille Schnoor (Å) og Sofie Carsten Nielsen (RV) har blandt andet benyttet sig af den.
– Jeg elskede det. Håber mange flere får den fede oplevelse jeg havde, skriver den tidligere uddannelses- og forskningsordfører, og tidligere ressortminister, Sofie Carsten Nielsen, om relanceringen på Twitter.
Vise de lavpraktiske konsekvenser af politiske beslutninger
Formålet med ordningen er, at de politikere, der sidder i Uddannelses- og Forskningsudvalget, får mulighed for at følge de unge forskere i deres gøremål på et universitet.
Astrid Carøe, forskningsordfører, SF
Jacob Mark, uddannelsesordfører, SF
Uffe Elbæk, Alternativet
Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet
Stinus Lindgreen, forskningsordfører, Radikale Venstre
Katrine Robsøe, uddannelsesordfører, Radikale Venstre
Ulla Tørnæs, Venstre
Henrik Dahl, Liberal Alliance
Katarina Ammitzbøll, Konservative
Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti
Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige
– Vi har ikke lavet en one size fits all-model. Alle besøg er meget forskellige, fortæller professor mso Kristine Niss, og næstformand i Det Unge Akademi, der selv har haft en politiker i praktik:
– Nogle politikere har været med til møder, for eksempel i Akademisk Råd, andre til vejledning af ph.d.-studerende, og nogle noget helt tredje, som at følge en dag i laboratoriet. Selvfølgelig bliver det ikke en helt almindelig dag, vi tilrettelægger en dag for den politiker, der kommer på besøg, fortæller hun.
Den væsentligste forskel fra et mere officielt besøg er, at det netop er en forsker, man besøger, og ikke universitetsledelsen, pointerer Kristine Niss.
Politikere laver tiltag, som falder ned igennem systemet og rammer forskere. Nogle gange rammer det efter hensigten og nogle gange gør det livet som forsker sværere
Selvom formålet er at etablere en dialog imellem de to, giver det samtidig forskerne mulighed for at sætte fokus på nogle af ting, ordførerne er med til at træffe beslutninger omkring, fortæller Kristine Niss:
– Ordningen giver politikerne mulighed for at tale med folk, der er aktive forskere og undervisere på universiteterne. Vi kan vise dem, hvorfor danske universiteter stadig er nogle af verdens bedste og give nogle konkrete eksempler fra vores hverdag, siger hun og uddyber;
– På den måde viser vi dem også de steder, hvor det gør lidt ondt; hvad er det, for eksempel, for nogle helt lavpraktisk konsekvenser, vi har oplevet af to-procent-besparelserne og lignende politiske beslutninger.
Henrik Dimke supplerer:
– Politikere laver tiltag, som falder ned igennem systemet og rammer forskere. Nogle gange rammer det efter hensigten og nogle gange gør det livet som forsker sværere, og det er rart for politikerne at få et indblik i; hvordan fungerer de beslutninger, de træffer, nede på gulvet, forklarer formanden for Det Unge Akademi, og påpeger samtidig, at;
– Forløbet er ikke politisk motiveret. Vi har ikke andre motiver, end at vi gerne vil prøve at åbne op og skabe en forståelse for hinanden.
Verdener minder om hinanden
Derfor har det også været “rigtig godt” for forskerne at opleve, hvordan en hverdag på Christiansborg tager sig ud. Forskerne får nemlig også mulighed for at komme i praktik i Folketinget;
– Politikerne har mange komplekse ting, der skal tages stilling til. Jeg tror, det er rigtig godt, at udvekslingen også sker den anden vej, siger Henrik Dimke.
Han bakkes op af Kristine Niss, der – selvom hun ikke nåede at komme i praktik hos en politiker – alligevel fik et indblik i hverdagen på Christiansborg, ved at tilbringe en hel dag i selskab med en politiker:
– Det gav mig blandt andet respekt for, at politikere jo sidder i flere udvalg. Derfor er de afhængige af, at nogen vil tale med dem. Selvom de er begavede mennesker, som arbejder hårdt, kan de ikke vide alt om alt, siger Kristine Niss, der havde den tidligere ordfører fra Alternativet, Pernille Schnoor, i forsker-praktik:
– Pernille Schnoor gjorde mig også opmærksom på, hvor meget hendes og min verden minder om hinanden; vi skal vide meget om alt muligt, der er ikke to dage, der ligner ikke hinanden, vi befinder os begge i et meget competitativt miljø, og vi bliver begge opfattet som en del af eliten. Det, synes jeg, var ret sjovt.
Endelig kan den kontakt, der bliver etableret mellem forsker og politiker, også bruges når praktikdagen er omme, så man i fremtiden kan være i dialog med hinanden, vurderer Kristine Niss.
– Det kan man, fordi man får opbygget en relation. Så er det selvfølgelig en udfordring, at ordførerne ret hurtigt bliver skiftet ud. Vores område har været hårdt ramt på det punkt. Men jo, jeg kunne godt forestille mig, at man kunne bruge den personlige relation, uden at jeg kan komme med nogle konkrete eksempler på, at det er sket, siger hun.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.