SPONSORERET INDHOLD.
På nettet bliver vi igen og igen mødt af pop-up-vinduer, der beder os acceptere cookies. De fleste af os ved godt, at vores data bliver opsamlet online – men langt færre forstår konsekvenserne af det, der fremstår som en lille og uskyldig handling.
Ifølge Jens-Erik Mai, professor i information ved Københavns Universitet, er det i dag den enkelte borgers ansvar at håndtere disse konsekvenser – noget han kalder både uretfærdigt og ineffektivt.
I podcasten Mit store spørgsmål fortæller Jens-Erik Mai om sit forskningsprojekt, støttet af Danmarks Frie Forskningsfond. Projektet tager udgangspunkt i et grundlæggende spørgsmål: Hvad er information?
PODCASTSERIE: MIT STORE SPØRGSMÅL
I podcastserien Mit Store Spørgsmål møder du passionerede forskere, der har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. I podcasten går vi i dybden med de originale forskningsprojekter for at finde ud af, hvordan de gavner os som mennesker og samfundet, vi lever i. Din vært på programmet er Tor Arnbjørn, chefredaktør på Science Report
Tidligere afsnit i serien:
Ny forskning viser: Politikernes valgløfter er ikke blot tomme ord
– Mit store spørgsmål handler om information og digitalitet, og hvad forskellige opfattelser af information gør ved vores forståelse af, hvad det er for et samfund, vi lever i. fortæller Jens-Erik Mai.
Forskningsprojektet peger nemlig på, at der er en blind vinkel i forhold til borgernes ret til privatliv i en digital tidsalder.
Privatliv som handelsvare
Vi har haft enormt meget fokus de sidste 10 eller 20 år, på at lave alt individuelt
Jens-Erik Mai, professor i information ved Københavns Universitet
Retten til privatliv er en grundlæggende menneskeret – men hvad betyder det i en tid, hvor store dele af vores liv leves digitalt?
Jens-Erik Mai forklarer, at privatliv tidligere handlede om forholdet mellem individet og det offentlige – for eksempel i forbindelse med skat eller adresseoplysninger. Men i dag opstår personlige informationer også gennem vores daglige digitale adfærd, og det udfordrer hele idéen om, hvad privatliv er.
– Det, der sker i dag, når du går ind på Facebook og liker noget, eller skriver en e-mail gennem Gmail, eller et dokument gennem Google Docs, så skabes der nogle profiler af dig. Og de profiler og de interaktioner, du har i dit digitale univers, er også personlige informationer, siger Jens-Erik Mai.
Ifølge ham er det ikke borgerens opførsel, men tech-giganternes forretningsmodel, der udgør problemet. En model, hvor data indsamles og omsættes til detaljerede profiler, som kan sælges til tredjeparter. Vi har med andre ord gjort det til individets opgave at navigere i en infrastruktur, som netop ikke er designet med hensyn til privatliv – men med henblik på profit.
Fra individ til institution
Forskningsprojektet peger derfor på, at det ikke er borgernes adfærd, der bør reguleres, men de digitale infrastrukturer og de økonomiske incitamenter, der driver dem.
Hvordan skaber vi et medielandskab og et informationslandskab, som har fokus på det fælles store?
Jens-Erik Mai, professor i information ved Københavns Universitet
Men hvad stiller man op med følelsen af, at nogen altid kigger med?
Ifølge Jens-Erik Mai er det forkerte spørgsmål netop, hvad individet selv kan gøre. Det rigtige spørgsmål er: Hvad gør vores institutioner?
– Vi har institutionaliseret og normaliseret det at bygge profiler op af os som kunder, brugere, borgere og tv-kiggere. Det er der problemet er. Det kan jeg som individ ikke gøre noget ved.
Læs også om tidligere afsnit i serien Mit Store Spørgsmål: Ny forskning viser: Politikernes valgløfter er ikke blot tomme ord
Han sammenligner det med klimadagsordenen, hvor ansvaret også ofte placeres hos individet. Vi skal flyve mindre og sortere vores affald, men det ændrer ikke ved det politiske og strukturelle vilkår bag problemet.
Det fælles “vi” er under pres
I forlængelse af forskningsprojektet retter Jens-Erik Mai nu blikket mod en større samfundsudfordring: hvordan vi genskaber et digitalt fællesskab i en tid, hvor personalisering og algoritmer fragmenterer den offentlige samtale.
– Vi har haft enormt meget fokus de sidste 10 eller 20 år, på at lave alt individuelt, siger han.
– Men det, der er demokratiets udfordring, det er jo at skabe det store vi.
Derfor stiller han sit næste store spørgsmål:
– Hvordan skaber vi et medielandskab og et informationslandskab, som har fokus på det fælles store? Hvordan er det, vi i en ny digital tidsalder skaber en digital informationsinfrastruktur, som har fokus på det brede, det fælles – der hvor vi kan mødes?
Det er dét spørgsmål, han nu sætter sig for at undersøge. Og det starter med at forstå, at privatliv ikke er et individuelt valg, men en samfundsmæssig forpligtelse.
Du kan lytte til afsnittet af Mit store spørgsmål, med Jens-Erik Mai her.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























