SPONSORERET INDHOLD
HØR DET NYESTE AFSNIT AF PODCASTSERIEN ‘MIT STORE SPØRGSMÅL’ HER.
Når en hunflue bliver inficeret af en særlig svamp i naturen, vil svampen overtage fluens nervesystem. Og den vil gerne sprede sig endnu mere. Derfor udsender den svampeinficerede hunflue duftspore, som lokker hanfluer til sig.
Det lyder som noget fra en fremtidsdystopi, men det er netop, hvad der foregår i laboratoriet på Københavns Universitet, hvor lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab Henrik Hjarvard de Fine Licht har brugt meget af sin tid de sidste par år.
– I stedet for at blive afskrækket af det her fluelig, som sidder og skyder dødelige sporer ud, så prøver de (han-stuefluerne red.) faktisk at parre sig med den, forklarer han i podcastserien ‘Mit store spørgsmål’.
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond har forskere fra Københavns Universitet og Sveriges landbrugsuniversitet i Alnarp undersøgt, hvordan flueskimmelsvampen, der på latin hedder ‘Entomophthora muscae’, lever af at besætte og inficere deres værter, som i den her svamps tilfælde er fluer.
– Svampen overtager ikke kun adfærden på den flue, den har inficeret, men den kan også manipulere adfærden eller trække raske hanfluer til at prøve at parre sig med den, uddyber Henrik Hjarvard de Fine Licht.
Stadig tvivl om hvordan
Populært sagt kan man kalde hunfluerne for zombiefluer. En levende død flue, der ikke længere er i kontrol over sin egen adfærd. Og studiet taler sit tydelige sprog.
Henrik Hjarvard de Fine Licht og resten af forskningsteamet har undersøgt han-stuefluers interesse i døde, inficerede fluer. Her viste de sig, jo længere tid hunfluerne havde været inficerede, jo kraftigere duftstoffer udsendte de og jo mere tiltrækkende blev de for hanfluerne.
Når lektoren på Institut for Plante- og miljøvidenskab kigger ned i sit bæger med fluer, er det tydeligt, at der er stor forskel på, hvordan inficerede og ikke-inficerede fluer agerer. For svampen får fluen til at flyve op i toppen af bægeret og sætte sig. Her har den mulighed for at sprede sig mest muligt.
– Det spændende er, at vi ikke præcist ved, hvordan svampen gør det, siger han og forklarer samtidig, at det er noget, der er helt særligt for den her type svamp.
Lighed mellem fiktion og virkelighed
I begyndelsen af 2022 var et af de helt store popkulturelle samtaleemner HBO Max-serien ‘The Last of Us’. En postapokalyptisk hitserie med fokus på en svamp, der inficerer mennesker. På mange måder minder seriens plot også om det, som Henrik Hjarvard de Fine Licht har brugt år på at forske i. Og seriens omdrejningspunkt er da heller ikke hevet helt ud af den blå luft.
Mens det nye studie tager udgangspunkt i flueskimmelsvampen, behandler ‘The Last of Us’ en svamp, der inficerer myrer.
– Svampen hedder ‘Cordyceps’. Organismen bliver inficeret, og svampen vokser først en lille smule uden man rigtig kan se noget. Og så er det først senere, der sker en egentlig adfærdsændring. Så på den måde minder det meget om det, man ser i serien, siger Henrik Hjarvard de Fine Licht.
Men der er imidlertid også store forskelle, understreger han.
– Men modsat i serien så kan de her zombiefluer slet ikke bevæge sig lige så hurtigt. De stavrer af sted på meget stive ben. Og det er jo, fordi de er så syge, at de næsten er ædt op indefra af en svamp. I serien er der jo taget et kunstnerisk greb med, at de løber meget hurtigt og er meget voldelige.
I serien forklares svampens mutation med, at i takt med temperaturen på kloden stiger, falder kropstemperaturen, fordi mennesker ikke længere fryser i samme grad. Så det er nok nærliggende at spørge sig selv om: Kan det her i så fald ske i virkeligheden? Er det muligt for en svamp at overtage et menneske?
Her maner forskeren dog også til besindighed.
– Svampene er utroligt højt specialiseret til at inficere de her insekter. Selv Cordyceps er enormt værtsspecifik. Det vil sige, at de kun inficerer en eller meget, meget få arter, nært beslægtede arter. Så det er ikke noget, man bare lige overfører, siger han.
Så det er ikke noget, man behøver at være nervøs for?
– Nej, overhovedet ikke.
Potentielt gavnligt for folkesundheden
Det er heller ikke en nært forestående zombie-apokalypse, der gør Henrik Hjarvard de Fine Licht interesseret i inficerede fluers adfærd. Han vurderer, at denne nye forståelse af svampes adfærd i andre organismer, kan vise sig at være gavnlig på flere parametre.
For det første er det et relativt ukendt fænomen, forklarer han. Der findes ham bekendt ikke mange andre svampe, der både kan inficere og lokke raske insekter til. Så for ham gemmer der sig et evolutionært spørgsmål i, hvordan de er blevet så specialiseret på én art.
For det andet kan det også have en anden praktisk anvendelse i fødevareproduktionen eller sundhedsvæsnet, hvor fluer kan være et stort problem, da fluer kan overføre mere end 100 forskellige sygdomme, forklarer den danske forsker.
Men måske kan de kemiske stoffer, som hunfluerne udsender, kopieres.
– Så kan man måske udnytte de kemiske stoffer til at bygge en fluefælde, som lokker hanfluer til. I stedet for et inficeret fluelig, kan man så have gift.
HØR DET NYESTE AFSNIT AF PODCASTSERIEN ‘MIT STORE SPØRGSMÅL’ HER.
SPONSORERET INDHOLD
