EU-kommissionen vil sætte CSRD i bakgear – reaktionen er jubel og dyb skepsis

Mens en række erhvervsorganisationer har fundet de positive tillægsord frem, bliver EU-Kommissionens såkaldte omnibusudspil mødt med skepsis og forundring af flere bæredygtighedsprofesionelle.

I disse måneder rammer de første årsrapporter, hvor de store børsnoterede virksomheder skal rapportere efter fælles retningslinjer. Men selv om CSRD-reglerne langt fra er implementeret, er EU-Kommissionen allerede nu ude med et omfattende forslag, der vil sætte store dele af reguleringen i bakgear.

Først og fremmest foreslår kommissionen at ændre på grænserne for, hvilke virksomheder som skal være omfattet af CSRD.

Ifølge forslaget skal det alene gælde virksomheder med over 1000 ansatte og enten en omsætning på over 50 millioner euro eller en balance på over 25 milioner euro. Med dette forslag vil 80 procent af de virksomheder, som ifølge det gældende regelsæt er omfattet af CSRD, blive fritaget for reglerne.

Sideløbende lægger kommissionen op til at udskyde implementeringen for de virksomheder, som ville blive omfattet af CSRD i 2026 og 2027. Kommissionen vil indføre regler for, hvilke oplysninger de store koncerner må kræve af deres underleverandører og foreslår derudover en række lempelser i Due Diligence-direktivet, som fastsætter regler for, hvordan virksomhederne skal tage ansvar for deres leverandørkæde.

Læs også: Stor bevægelse blandt britiske forskere vil have Elon Musk kylet ud af videnskabeligt selskab

-Det giver ikke mening at kalde det en forenkling. Det er en deregulering, og det bærer præg af, at dem, som har været penneførere, ikke har den store indsigt i området. Det bliver blot mere besværligt for en lang række virksomheder, lyder den kritiske bemærkning fra Christian Honoré, partner i rådgivningsvirksomheden ESG-Implementation.

Fra transparens til tsunami

Modsat tager en række erhvervsorganisationer positivt imod udspillet.

Dansk Erhverv ser ud til at være vendt på en tallerken. Da Folketinget i maj 2024 vedtog den danske implementering af CSRD, lød der ellers positive toner fra organisationens CSR-chef, Ellen Marie Friis Johansen:

”De nye regler skaber mere ensartethed, transparens og troværdige data i virksomheders bæredygtighedsrapportering. Det bidrager til den grønne omstilling, da investeringer og kapital i højere grad vil strømme i retning af virksomheder, der reelt arbejder med bæredygtighed,” citerede Dansk Erhverv egen hjemmeside.

Her blot ni måneder senere er signalet noget anderledes:

-De administrative byrder i CSRD er alt for store, og derfor er det meget positivt, at EU-Kommissionen lægger op til at lette mængden af byrder og udskyde CSRD-implementeringen, mener Dansk Erhverv. Tsunamien af regler skal stoppes, siger Dansk Erhvervs adm. direktør Brian Mikkelsen på organisationens hjemmeside.

Forsikring & Pension er på samme linje:

-Europa er nødt til at gøre reguleringen enklere og rapporteringen mindre, hvis vi skal være konkurrencedygtige. Kravene på bæredygtighedsområdet er blevet for voldsomme, koster hvert år danske virksomheder milliarder af kroner og tager kræfter og ressourcer fra reelle bæredygtige indsatser. Så vi er begejstrede for, at EU nu tager fat på at løse problemet, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P.

Sværere at nå Green Deal-mål

Også El- og VVS-installatørernes organisation TEKNIQ  tager positivt imod kommissionens udspil:

-Det er nødvendigt at have pejlemærker for bæredygtighed, men selve rapporteringen har udviklet sig i den gale retning, så det i højere grad handler om at rapportere på den grønne omstilling i stedet for den reelle handling, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ.

Omvendt er professor Andreas Rasche fra CBS på linje med Christian Honoré. Han ser også udspillet som en deregulering.

-På længere sigt vil det gøre det sværere at nå EU’s ambitiøse Green Deal-målsætninger, siger han til Børsen.

Læs også: Danmark strammer forskningssamarbejdet med Kina – men straffer vi mest af alt os selv?

Bæredygtighedsrapporteringen er efter hans mening en forudsætning for at investorernes kapital blive kanaliseret over i grønne investeringer.

-Du har brug for data, hvis du skal styre en forandringsproces. Det gælder for alle, og med dette forslag vil vi have langt færre data at bruge til at vurdere, hvor virksomhederne står i den grønne omstilling,” siger professoren til erhvervsavisen.

Svækker ensartede data

Netop spørgsmålet om data er central, mener Christian Honoré. Med den fælles standard for bæredygtighedsrapportering var man et godt stykke på vej i at skabe et fælles sprog med sammenlignelige data. Kommissionens udvanding af CSRD stopper den proces.

-Man svækker ensretningen af data, og dermed bliver det langt sværere for markedet at forholde sig til, hvor grønne virksomhederne reelt er. Det er ikke en forenkling, siger han.

Christian Honoré stiller sig samtidig undrende over for den bestemmelse, som EU-Kommissionen vil indføre, hvor man vil forbyde de store koncerner at kræve data fra deres underleverandører.

-Hvis en koncern er interesseret i relevante klima- og miljødata, vil de blot vælge en leverandør, som kan levere det, så det giver ikke mening, når EU-kommissionen siger, at de vil sikre, at CSRD-kravene til de store koncerner ikke bliver en byrde for deres underleverandører, siger han.

Røvirriterende

Blandt ESG-professionelle, både rådgivere og folk i de store virksomheder, bliver kommisionsudspillet mødt med skepsis, fortæller han.

-Jeg har talt med mange af dem, som sidder med fingrene nede i arbejdet, som synes, det er røvirriterende. Men de kan ikke sige det højt, for deres topledelser er mere diplomatiske, siger Christian Honoré.

Og med udspillet har EU-Kommissionen i realiteten placeret erhvervslivet i et limbo på ESG-området.

-Mange steder var man i gang med at implementere. Nu er man i tvivl om, hvilket regelsæt der kommer til at gælde. Hvis du stopper op, mister du momentum, og hvis du fortsætter, risikerer du at tilrette din virksomhed til regler, som fjernes igen, siger Christian Honoré

Med en lovgivning, som har været fire-fem år undervejs og blevet forhandlet på plads, er kommissionsudspillet lidt af en panikreaktion.

-I min optik havde det været langt mere hensigtsmæssig at se på kravene i rapporteringsstandarden og så tilpasse dem ud fra de erfaringer, man høster. Jeg synes, det bærer præg af, at man har bøjet sig for en presset tysk bil- og kemiindustri og den finansielle sektor, siger han.