Fødevareminister og styrelse dækkede uden lovhjemmel over Arlas greenwashing

Gennem mere end halvandet år fastholdt Fødevarestyrelsen, at Arlas reklamer for “CO2-neutral mælk” ikke var greenwashing. Det skete på trods af, at styrelsen var blevet underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Professor, dr. jur. Frederik Waage fra SDU, som er blandt Danmarks førende eksperter i forvaltningsret, slår over for Sustain Report fast, at Fødevarestyrelsen ikke havde lovhjemmel til at tilsidesætte klagenævnets afgørelse.

Undervejs har Fødevareminister Jakob Jensen (V) bakket styrelsens tilgang op.

Først i januar 2025 er ministeriet vendt på en tallerken. I et brev fra ministeriets juridiske kontor slås det fast, at det ikke var lovligt, at styrelsen ignorerede klagenævnets afgørelse.

I Sverige fik Arla i 2023 en millionbøde for vildledende markedsføring for præcis samme kampagne.

Vi har en styrelse, som ikke retter sig efter en afgørelse fra en højere instans

Advokat Jane Frederikke Land, Liga Law

Efter sagen ad omveje havnede hos Forbrugerombudsmanden, er det nu også herhjemme slået fast, at Arla-reklamerne var vildledende markedsføring. Men mejerikoncernen kommer dog nok til at gå fri for straf på grund af forældelsesfristen.

De forkerte afgørelser er truffet i Fødevareministeriets koncern, hvor Jacob Jensen siden december 2022 har været øverste chef.

Jacob Jensen driver selv landbrug, og han repræsenterer partiet Venstre, som har tætte forbindelser til landbruget, der også yder kontant støtte til Venstre. Og det er under Jacob Jensens ledelse, at der uden lovhjemmel er truffet afgørelser, som har været til gunst for Danmarks største fødevarevirksomhed, mejerikoncernen Arla.

I den nye afgørelse i januar 2025 slår ministeriets egen juridiske afdeling efter fornyet sagsbehandling fast, at der ikke var lovhjemmel til styrelsens afgørelse, der slap Arla af krogen – på linje med minksagen har Fødevareministeriet og styrelsen altså ikke haft styr på juraen.

I gennemgangen fra en af ministeriets mest erfarne jurister, karakteriseres dele af Fødevarestyrelsens sagsbehandling som “meget kritisabelt”.

Advokat Jane Frederikke Land fra Liga Law er ekspert i markedsføringsret og har fulgt sagen. Hun mener, at både ministeren og ministeriet burde være kommet til den konklusion langt tidligere, mener hun.

-Vi har en styrelse, som ikke retter sig efter en afgørelse fra en højere instans. Og vi har en minister, som ikke reagerer på dette, det er i mine øjne problematisk, siger hun.

Strid om retsgrundlaget

Sagen starter i slutningen af 2020. Vi nærmer os anden bølge af corona-nedlukning. Statsministeren har skudt gang i aflivningerne af mink. Politisk bliver Mogens Jensen det første offer i minksagen, da han må gå som fødevareminister, fordi der ikke var lovhjemmel til dele af de beordrede minkaflivninger. 

I den ellers dystre vinter har Arla tilsyneladende gode nyheder.  Nu kan man, ifølge mejerigiganten, få CO2-neutral mælk.

På mælkekartoner og i tv-reklamer spreder Arla budskabet. Køerne bøvser godt nok stadig klimaskadelig metan. Det er alene klimakompensering med trærejsning og skovbevarelse og certifikater på grøn strøm, som ifølge Arla gør mælken CO2-neutral.

Hos konkurrenterne i Margarineforeningen, som har mindre klimabelastende vegetariske produkter, køber man ikke Arlas budskab. De mener, at Arlas kampagne er vildledende, for animalsk produktion kan ikke gøres CO2-neutral. Margarineforeningen klager til Forbrugerombudsmanden. 

Forbrugerombudsmanden henviser sagen videre til Fødevarestyrelsen, og styrelsens afgørelse kommer i juli 2021. Styrelsen mener ikke, at Arla-reklamerne er vildledende. Styrelsens afgørelse er truffet ud fra reglerne i EU’s fødevareinformationsforordning.

Med den afgørelse træder miljøorganisationen NOAH og Forbrugerrådet Tænk ind i sagen. De mener også, at Arla vildleder, og de klager over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Der går nu næsten to år, før der kommer en ny afgørelse. Minksagen udløser et folketingsvalg i efteråret 2022. Efter månedlange forhandlinger ender det med SVM-regeringen, hvor Venstres Jacob Jensen får posten som Fødevareminister. Et halvt års tid efter han begyndte de daglige ture i ministerbilen fra gården i Tølløse til ministeriet, falder afgørelsen i klagesagen i maj 2023.

Et flertal i klagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen. Begrundelsen er et kernepunkt i sagen. Nævnet lægger i sin afgørelse vægt på, at EU-reglerne – fødevareinformationsforordningen – definerer en fødevare som stoffer eller produkter, som kan indtages af mennesker.

De træer, som bliver plantet i kraft af Arlas klimakompensering, falder derfor ikke ind under regelsættet, og dermed falder klagesagen også uden for klagenævnets område.

Den relevante EU-forordning kan altså ifølge klagenævnet ikke bruges som retsgrundlag til at afgøre, om Arlas reklamerne vildleder eller ej..

Men det er præcis det, som Fødevarestyrelsen har gjort. Deres afgørelse er baseret på EU-reglerne som retsgrundlag.

Man skulle tro, at Fødevarestyrelsen, så ville se på sagen igen. Men i Fødevarestyrelsen blæser man højt og flot på klagenævnet.

Alle alarmklokker burde ringe

I september 2023 meddeler styrelsen NOAH og Forbrugerrådet Tænk, at man på trods af afgørelsen fra klagenævnet fastholder Fødevarestyrelsens  oprindelige afgørelse om, at Arla ikke har vildledt.

Nu er der altså en situation, hvor Fødevarestyrelsen som myndighed henviser til fødevareinformationsforordningen som det juridiske grundlag for deres afgørelse. Samtidig afviser klagenævnet på området at behandle sagen med henvisning til, at sagen falder uden for denne forordning. Og Fødevarestyrelsen fastholder alligevel afgørelsen. 

Og fødevareminister Jacob Jensen bakker op om sin styrelse.

I Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har man også opdaget sagen. Udvalget beder  i slutningen af 2023 ministeren svare på, om Fødevarestyrelsen efter klagenævnets afgørelse har oversendt klagen til Forbrugerombudsmanden.

Det vil være en oplagt fortsættelse. Når sagen ikke kan afgøres efter fødevareinformationsforordningen, vil det være markedsføringsloven, som skal i brug. Og her er det Forbrugerombudsmanden, som er myndighed.

Ministerens skriftlige svar kommer lige før jul 2023, altså omkring tre år efter sagens start. Nu er både mink og minksag begravet. Jacob Jensen har netop fejret et-årsjubilæum som fødevareminister i SVM-regeringen, tre dage før han 18. december svarer udvalget.

Det virker ikke som om, ministeriet har været nede i substansen af sagen, når ministeren blot henviser til Fødevarestyrelsen. Og det burde de have været her

Professor, dr. jur. Frederik Waage, SDU.

Jacob Jensen  læner sig uden forbehold op af Fødevarestyrelsen. Sagen er ikke oversendt til Forbrugerombudsmanden, og Fødevarestyrelsen fastholder sin oprindelige afgørelse, lyder ministerens svar.

-Her burde alle alarmklokkerne ringe. Styrelsen fastholder deres afgørelse, selv om klagenævnet, som er en højere instans, klart har sagt, at man ikke kan træffe afgørelsen i sagen med den forordning, Fødevarestyrelsen har brugt. Hele meningen med klagenævn forsvinder, hvis andre myndigheder blot kan fastholde afgørelser, som et klagenævn underkender, siger Jane Frederikke Land.

Professor dr. jur. Frederik Waage, SDU er en Danmarks førende jurister i forvaltningsret. Han har samme pointe.

-Det er helt uforståeligt, at Fødevarestyrelsen fastholder en afgørelse, når Miljø- og Fødevareklagenævnet har afgjort, at sagen ikke kan afgøres på det retsgrundlag, som styrelsen har anvendt. Det har Fødevarestyrelsen ikke hjemmel til at gøre. Samtidig kan man diskutere om Fødevarestyrelsens vejledning til klagerne er tilstrækkelig, siger han.

Minister missede chance til at rette fejl

Jane Frederikke Land peger samtidig på, at Fødevarestyrelsen er en del af Fødevareministeriet, og som  sådan står ministeren også på mål for styrelsen. Ministeriet har en såkaldt instruktionsbeføjelse over for styrelsen. Så på den måde skal Fødevarestyrelsen ses som en del af ministeriet.

Den pointe er i øvrigt også umiddelbart synlig på ministeriets egen hjemmeside. Her beskrives departementet, Landbrugsstyrelsen, Fiskeristyrelsen og Fødevarestyrelsen som en samlet “koncern.”

Når Jacob Jensen henviser til Fødevarestyrelsen i svaret til udvalget, så må man gå ud fra, at der ikke er sprækker af uenighed i Fødevareministeriets koncern.

Spørgsmålet fra Miljø- og Fødevareudvalget var en oplagt chance for at genbesøge sagen, men den mulighed forpasser Fødevareminister Jacob Jensen, mener Jane Frederikke Land.

-Man skulle da tro, at ministeriet har tjekket op på sagen, da man skrev ministerens svar. Når Jacob Jensen uden yderligere kommentarer henviser til Fødevarestyrelsens holdning, kan man ikke andet end at gå ud fra, at han er enig i afgørelsen og styrelsens handlemåde, siger hun.

Også her er Frederik Waage enig i pointen.

-Det virker ikke som om, ministeriet har været nede i substansen af sagen, når ministeren blot henviser til Fødevarestyrelsen. Og det burde de have været her. Ikke mindst fordi, vi har en situation, hvor styrelsen ikke har rettet ind efter klagenævnet, siger han.

I den mere finurlige ende af sagen, hører den sjove detalje, at Jacob Jensen selv er uddannet cand.merc.jur. Og dermed altså ikke formentlig ikke helt er uden indsigt i jura.

Ophæver tidligere afgørelser

Miljøaktivisterne i NOAH stikker da heller ikke piben ind. I februar 2024 klager de endnu engang til Fødevareministeriet.

Efter høring hos både Fødevarestyrelsen og NOAH som klager, kommer afgørelsen i slutningen af januar 2025.

Nu er det en af ministeriets mest erfarne jurister i afdelingen for kvalitet og jura, som har behandlet sagen. Hun når til helt andre konklusioner.

I det fire sider lange svar til NOAH bliver Fødevarestyrelsen hældt af brættet på nærmest brutal vis.

Nu ophæver Fødevareministeriet styrelsens afgørelser. Ministeriet når frem til, at det var ulovligt, at Fødevarestyrelsen fastholdt deres oprindelige afgørelse fra 2021, efter at klagenævnet i maj 2023 var nået til en anden konklusion.

I brevet står der, at ministeriet forholder sig til, om Fødevarestyrelsen lovligt kunne fastholde deres oprindelige afgørelse efter klagenævnet behandling af sagen.

Og læser man videre, er svaret et klart nej. Styrelsen kunne ikke efter nævnets afgørelse fastholde sin tidligere afgørelse, når klagenævnet har underkendt, at man kan benytte fødevareinformationsforordningen i sagen. 

Forbrugerombudsmanden: Greenwashing

For Fødevarestyrelsen er det ommer. Ministeriet har ikke alene ophævet afgørelserne. De har også hjemvist sagen. Det er jura-slang, og betyder, at Fødevarestyrelsen skal behandle sagen forfra.

Margarineforeningen har også klaget til Radio- og tv-nævnet. TV2 har bragt Arla-reklamerne, og tv-stationen må ikke bringe reklamer, som er i strid med markedsføringslovn.

16. april 2024, dagen hvor Børsen brænder og den nyligt abdicerede dronning kan fejre 84-års fødselsdag, beder Radio- og tv-nævnet Forbrugerombudsmanden om en udtalelse.

Læs også: Trump eskalerer krig mod videnskaben: Harvard risikerer at miste bevillinger på 62 milliarder kroner

Efter godt et halvt års tid svarer Forbrugerombudsmanden. Det korte svar er, at Arla-reklamerne var vildledende. Når paragrafhenvisningerne oversættes til jævnt dansk betyder det, at Arla greenwashede. Med Radio- og tv-nævnets afgørelse får TV2 en løftet pegefinder.

Ganske vist er Arla efter den svenske dom stoppet med markedsføringen af CO2-neutral mælk i 2022

Men det sidste punktum er ikke sat.

Da ministeriet har hjemvist Fødevarestyrelsens oprindelige afgørelse, skal de genbehandle sagen. Departementet skriver ganske klart: ”På denne baggrund ophæves Fødevarestyrelsens afgørelse af 5. september 2023, og afgørelsen af 23. juli 2021 ophæves og hjemvises til fornyet behandling.”

-Det bliver spændende at se, om de nu vil oversende sagen til Forbrugerombudsmanden, og her har man jo allerede været nede i sagen, så det kan være, at der nærmer sig en konklusion. Strafferetligt er sagen dog for længst forældet, siger Jane Frederikke Land.

Tavs minister

Fødevareminister Jacob Jensen har ikke ønsket at kommentere sagen.

Ej heller  Fødevarestyrelsen har ønsket at stille op til et interview.

I en mail til Sustain Report skriver Fødevarestyrelsen deres forklaring på, hvorfor de i perioden fra maj 2023 til januar 2025 mente, at de kunne fastholde den afgørelse, som blev underkendt af klagenævnet:

“Miljø- og Fødevareklagenævnet har med deres afgørelse ikke har taget generel stilling til, hvorvidt anprisninger omkring klimaaftryk anvendt i markedsføringen af fødevarer vurderes at være fødevareinformation omfattet af fødevareinformationsforordningen. Miljø og Fødevareklagenævnet har i den konkrete sag fundet, at information om klimakreditter anvendt i markedsføringen af fødevarer ikke er en fødevareinformation, og at nævnet af denne grund ikke har kompetence til at realitetsbehandle sagen.

Idet det er Fødevarestyrelsens vurdering, at oplysninger om det konkrete klimaaftryk og oplysninger om klimakreditter generelt ikke kan adskilles i sager om anprisninger af ”klimaneutrale” fødevareprodukter eller produktion heraf, vurderede Fødevarestyrelsen, at den samlede anprisning i den konkrete sag faldt ind under fødevareinformationsforordningens anvendelsesområde.

Styrelsen har lagt vægt på, at anprisninger omkring klimaaftryk anvendt i markedsføringen af fødevarer falder ind under definitionen af fødevareinformation i artikel 2, stk. 2, litra a, i fødevareinformationsforordningen.

 På denne baggrund fandt Fødevarestyrelsen ikke grundlag for at ophæve styrelsens afgørelse af 23. juli 2021.”

Fødevarestyrelsen gør i samme mail opmærksom på, at de har taget den nye afgørelse fra Fødevareministeriet ti efterretning.