Forsker: Tætte bånd mellem minister, styrelse og landbrugserhvervet

En af de læringer, man kan trække ud af den langstrakte sag om Arlas vildledende reklamer for CO2-neutral mælk er, at den viser betydningen af, at vi har en række uafhængige klagenævn.

Den konklusion kommer fra to forbrugerjurister. Både advokat Jane Frederikke Land fra Liga Law og seniorjurist Marie Frank-Nielsen fra Forbrugerrådet Tænk mener, at sagen er et skoleeksempel på hvorfor, vi skal have de uafhængige nævn.

Fødevarestyrelsen traf den nu ophævede afgørelse om, at Arla ikke greenwashede. Forbrugerombudsmanden kom i en udtalelse med den modsatte konklusion. Her er det værd at bemærke en principiel forskel, mener Marie Frank-Nielsen.

– Forbrugerombudsmanden er fuldstændig uafhængig af ministeriet, hvilket er skrevet ind i loven og helt generelt sikrer princippet om armslængde, at der ikke kan rejses tvivl om, at afgørelser fra Forbrugerombudsmanden er truffet på et uvildigt grundlag, siger hun.

Arla-sagen strækker sig over fire år og har været igennem hele fem offentlige instanser.

Sagen tog sin begyndelse i december 2020, da Arla reklamerer med CO2-neutral mælk, baseret på klimakompensation.

Det mener Margarineforeningen er vildledende. De klager til Forbrugerombudsmanden, som beder Fødevarestyrelsen behandle sagen.

Margarineforeningen klager sideløbende til Radio- og tv-nævnet. TV2 har sendt reklamerne, og tv-stationer må ikke sende reklamer, der er i strid med markedsføringsloven.

Myndigheder delt i to lejre

Fødevarestyrelsen afgør i første omgang, at reklamerne ikke er vildledende. Den afgørelse bliver dog siden underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Den EU-forordning, som styrelsen har brugt som retsgrundlag, kan simpelthen ikke anvendes på det område, sagen handler om, mener klagenævnet.

Som beskrevet i artiklen Fødevareminister og styrelse dækkede uden lovhjemmel over Arlas greenwashing, retter Fødevarestyrelsen dog ikke ind.

I Radio- tv-nævnet forstår man tilsyneladende klagenævnets afgørelse, De sender sagen til Forbrugerombudsmanden, som i en udtalelse når frem til, at Arla-reklamerne er vildledende. Det er grundlaget for den afgørelse, som Radio- og tv-nævnet træffer i februar 2025.

I Fødevareministeriet er der i første omgang ikke indvendinger mod Fødevarestyrelsens sagsbehandling, men senere vender ministeriet på en tallerken. De har nu ophævet Fødevarestyrelsens afgørelser og pålagt styrelsen at se på sagen igen.

Lige nu står vi altså i en situation, hvor TV2 har fået en påtale for at sende en vildledende reklame, men der er principielt endnu ikke truffet en afgørelse i den del af sagen, som er rettet mod Arla.

Gør man sagen op, tegner der sig et klart billede.

Fødevarestyrelsen er som en del Fødevareministeriets koncern,og dermed under ministerens politiske ledelse træffer i to omgange afgørelser, som er gunstige for Arla.

På den anden side når de uafhængige instanser Miljø- og Fødevareklagenævnet, Forbrugerombudsmanden og Radio- og tv-nævnet til andre konklusioner.

Og mens ministeriet i en lang periode ikke griber ind over for Fødevarestyrelsen, ender de med at underkende styrelsen.

-Jeg synes det billede viser, at de uafhængige nævn har en stor værdi. I sidste ende er det et spørgsmål om retssikkerhed for alle parter, siger Jane Frederikke Land.

Professionelle lobbyister fra øverste hylde

Lektor Anton Grau Larsen fra RUC har gennem adskillige år forsket i magt, herunder samspillet mellem de store landbrugsorganisationer og politikerne og centraladministrationen. Hans analyser kan give et fingerpeg om, hvilke interesser, der er i spil i en sag som den langstrakte vurdering af, hvorvidt Arla greenwashede med deres reklamer for CO2-neutral mælk. 

Som samfundsforsker vil han ikke vurdere, om der er sket juridiske fejl i en konkret sag, Han siger dog samtidig:

-Landbrug & Fødevarer er sammen med Dansk Industri den mest professionelt drevne lobbyorganisation, og deres indflydelse rækker dybt ind ide det politiske system og dele af centraladministrationen.

Det tætteste politiske bånd er mellem landbruget og Venstre. Det gælder organisatorisk og økonomi, hvor landbruget er blandt Venstres store sponsorer.

Det tætte forhold giver landbrugs- og fødevareministre fra netop Venstre et særligt problem.

-Vi kan se, at Venstre-ministre på netop det område, er dem, som får flest næser eller må gå som ministre. Det er simpelthen svært at balancere mellem god embedsførelse og baglandets forventninger til, at de varetager landbrugets interesser, siger Anton Grau Larsen.

Men landbruget rider ikke på én hest. Der er også særdeles tætte forbindelser til Socialdemokratiet. Dels gennem Fødevareforbundet NNF, og samtidig har landbruget været dygtige til at knytte socialdemokrater tæt til deres organisation. Den nuværende adm. direktør for Landbrug & Fødevarer, Morten Boje Hviid, har været rådgiver for flere socialdemokratiske ministre. 

For ti år siden tog Karen Hækkerup hoppet fra socialdemokratisk minister til topposten i Landbrug & Fødevarer. I politik tæller personlige relationer, og landbruget har en en særdeles stærk forbindelse til Socialdemokratiet, påpeger Anton Grau Larsen.

Mere facilitator end kontrollant

Også på embedsmandsniveau er båndene tætte.

-Det vil være en underdrivelse at kalde Landbrug & Fødevare en tæt samarbejdspartner for Fødevarestyrelsen. Store dele af administrationen er lagt ud til landbruget selv. det gælder de såkaldt promillefonde og en række andre områder. I udvalg, nævn og alle mulige konstellationer, er der et meget tæt samarbejde, siger Anton Grau Larsen.

Læs også: I en lufthavn i Boston fandt litteraturprofessoren det, der forandrede hans forskningsliv for altid

Han peger samtidig på medarbejderudskiftningen. Tager man Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevare, Den private forskningsenhed SEGES, som er ejer af landbruget, og ministeriet. så er der en stor udskiftning af medarbejdere på kryds og tværs.

-Alt andet lige er det med til at skabe en kultur, hvor man i det offentlige mere ser sig som nogle, der skal bistå erhvervet, end som nogle, der skal kontrollere. Det er et af de bedste eksempler på den tanke om konkurrencestaten, som har vundet indpas i toppen af statsadministrationen de seneste 10-20 år. I den tankegang er centraladministrationen en facilitator for eksporterhvervene snarere end kontrollant, siger RUC-forskeren.