USA lægger nu afstand til og fordømmer FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, de såkaldte 2030-mål, i daglige taler SDG’erne. SDG kom til verden på FN-topmødet i efteråret 2015, og har siden har udgjort en global agenda for både regeringer og en lang række virksomheder.
Målene om at sikre rent vand, ligestilling, uddannelse, klima og miljø falder ikke i Trump-regeringens smag.
Det her er et voldsomt stød mod FN, som vi altså ikke så i Trumps første regeringsperiode
Tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl
På et møde i FN’s generalforsamling, hvor man skulle stemme om resolution om en international dag for fred og sameksistens, hvor afstemningen også inkluderende en bekræftelse af 2030-målene, lagde USA’s repræsentant Edward Heartney markant afstand til verdensmålene, fortæller ESGToday.
-Agenda 2030 og verdensmålene fremmer en dagsorden med en blød form for global ledelse, som er i modstrid med USA’s suverænitet og i modstrid med amerikanske borgeres rettigheder og interesser, sagde Edward Heartney ifølge mediet.
Langer ud efter globalister
Meldingen fra Trump-regeringens FN-mission kommer i forlængelse af den politik, hvor Trump-regeringen reelt har lukket den amerikanske bistandsorganisation USAID, meldt USA ud af Pars-aftalen og meldt USA ud af FN’s sundhedsorganisation WHO.
Ifølge Edward Heartney skal man de det seneste skridt som endnu et opgør med det, han kalder globalisterne.
-For at sige det ligeud. så har globalisternes bestræbelser som Agenda 2030 og verdensmålene tabt ved stemmeurnerne. Derfor tager USA afstand og fordømmer Agenda 2030 for bæredygtig udvikling og SDGerne, og vi vil selvfølgelig ikke bekræfte dem, sagde han ifølge ESG-Today.
Herhjemme er flere af de stemmer, som i årevis har arbejdet med verdensmålene, rystede over Trump-regeringens meldinger.
Læs også: Lækkede dokumenter afslører kommende prioriterer i Horizon Europe
-På den ene side er det, hvad man kunne forvente, men det er altså regeringen i verdens stærkeste land, som nu tager afstand fra det, som er den vigtigste FN-fælleserklæring, siden erklæringen om menneskerettigheder i 1948, siger professor emeritus Steen Hildebrandt.
Han er forfatter og redaktør på flere bøger og antologier om verdensmålene.
-Verdensmålene handler om, at vi erkender, at vi i verden er afhængige af hinanden. Nu har du et land, som siger, at det vi vil blæse på, vi gør, som det passer os, siger han.
Hold snuden i sporet
Tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl har siden 2020 har stået spidsen for foreningen 2030beyond, der har som formål at fremme bæredygtighedsmålene. Også hun mener, man skal se med stor alvor på de amerikanske meldinger.
-Man kan næsten ikke andet end se det som et angreb på hele FN. SDG’erne har stået helt centralt FN-arbejdet de seneste ti år, også i kraft af partnerskaber med civilsamfund og erhvervsliv. Så det her er et voldsomt stød mod FN, som vi altså ikke så i Trumps første regeringsperiode, siger hun.
Verdensmålene var aldrig blevet til noget uden støtte fra den daværende amerikanske regering
Kirsten Brosbøl
Kirsten Brosbøl fremhæver verdensmålene som et afgørende sigtepunkt, som har bidraget til at holde regeringer fast på en indsats for klima, miljø og social bæredygtighed, samtidig med at SDG’erne har smittet af på erhvervslivet i lovgivningen som eksempelvis CSRD.
For de virksomheder, som har integreret verdensmål i deres forretningsstrategi og arbejder seriøst med ESG, gælder det med Kirsten Brosbøls ord om at holde snuden i sporet og fortsætte det gode arbejde.
-Uanset hvilken holdning den amerikanske regering indtager, så er det afgørende for virksomheder, at de positivt bidrager til en bedre verden. Det får betydning, når de skal skaffe råstoffer og ressourcer, og det har stor betydning, når du vil tiltrække arbejdskraft, siger hun.
Politisk kapital
Som i sikkerhedspolitikken handler det endnu engang om, at de europæiske lande skal rykke tættere sammen som modsvar, mener Kirsten Brosbøl.
-Samtidig skal EU styrke sine partnerskaber, ikke mindst med G77-landene i et globale syd, siger hun.
Kirsten Brosbøl er selv netop vendt fra Kenya, og roser regeringens Afrika-strategi. Hun masser af potentialer i styrker samarbejde med de afrikanske lande. Samtidig så hun også eksempler på de projekter, som nu mister støtte fra USAID.
-Det er uddannelses- og sundhedsprogrammer, og i nogle tilfælde er der ikke tvivl om, at det kommer til at koste menneskeliv. Her skal vi fra dansk og europæiske side gøre hvad vi kan. Det vil også komme os selv til gavn som politisk kapital, siger hun.
Læs også: EU-kommissionen vil sætte CSRD i bakgear – reaktionen er jubel og dyb skepsis
Kirsten Brosbøl understreger samtidig, at vi ikke skal vende ryggen til USA. Nok vinder du ikke valg på at støtte FN i USA, nok ikke engang i det ærkedemokratiske New York. Men selv om USA allerede inden Trump, var lunken over for FN, skal man huske, at der er stærke kræfter, som vil noget andet end Trump-regeringen.
-Verdensmålene var aldrig blevet til noget uden støtte fra den daværende amerikanske regering og Barack Obama som præsident. Selv om det er svært at blive overrasket, så er det en exceptionel melding, som der skal være et modsvar på, siger den tidligere minister.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























