– Danmarks Tekniske Universitet ses som en af de fremmeste universiteter i Europa, og de har en tradition for at samarbejde med industrien. Vi vil gerne være tættere med universiteterne, og have de studerende med ind i udviklingen, fortæller Harri Saikkonen, Managing Director for Atos Nordics.
Som det første universitet i norden har DTU indgået samarbejde med Atos – en af de førende leverandører af digital transformation med Atos. Det betyder, at DTU får en computer der emulerer en kvantecomputer, og som Atos og DTU i fællesskab skal udvikle.
–Kvantecomputere er i rivende udvikling, og det er den teknologi, der skal uddanne fremtidens IT-specialister. Computerne er ikke færdigudviklede endnu, men der er gode indikationer på, hvordan man forventer, at man skal programmere, når de snart er til rådighed, fortæller Anders Bjarklev, rektor på DTU.
DTU skal lave eksplorativ forskning
Kvantecomputeren kan håndtere store mængder af data, og på DTU vil både forskere og studerende have muligheden for at eksperimentere med denne type af computer, som højst sandsynligt vil være langt mere tilgængelig om nogle år.
– Vores studerende og forskere kan lege, øve sig, blive klogere og udvikle videre på computeren, og spille den viden tilbage til Atos, fortæller Anders Bjarklev.
For DTU er samarbejdet en unik mulighed for at være med i udviklingen af computeren. Anders Bjarklev er meget glad for samarbejdet, og han mener, at der allerede nu sidder forskere og professorer og tænker over, hvordan kvantecomputeren kan bruges, når den bliver leveret i 2019.
–Vi har nogle ideer, men er enormt nyt område. Der findes ikke mange af disse computere. Derfor bliver det en meget eksplorativ form for forskning. Og det er det, vi godt kan lide, og det vi, som universitet, skal være en del af. Også selvom vi ikke ved hvad det præcis bliver til om 5-10 år.
Computerne vil kunne fremme udviklingen
Teknologien til denne slags computere har været udviklet siden 1980’erne, men hvordan og til hvad kvantecomputere kan bruges, vides slet ikke endnu. Derfor er ”læringsmaskinerne”, som DTUs kommende kvantecomputer emulator hedder, et vigtigt redskab i udviklingen.
– Vi ved at computerkapaciteten er vokset i de sidste årtier, og vi ved at mængden af data stiger hurtigere end computerens kapacitet. Derfor vil der komme en tid, hvor computerens kapacitet er i underskud. Spørgsmålet er så nu, hvordan man kan udvikle computeren og bruge den.
Kvantecomputeren vil formegentlig kunne fremme udviklingen af deep learning, algoritmer og kunstig intelligens inden for områder, der spænder fra lægemiddelindustrien til nye materialer.
– Men vi ved intet med sikkerhed endnu, siger Harri Saikkonen.
Derfor er et behov for at udforske kvantecomputernes potentiale og anvendelsesmuligheder. Atos har i dag fire forskningssamarbejder og vil i fremtiden indgå flere partnerskaber med universiteter verden over.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























