I et nyt studie fra Københavns Universitet, er forskere nået frem til en kontroversiel viden om det hidtil forherligede HDL-kolesterol. Hvor man før har antaget, at et øget niveau af det ’gode’ kolesterol kun var godt, kan forskningen nu konkludere det modsatte.
Vi har været vant til at dele kolesterol op i to kategorier, hvor LDL (low density lipoprotein) er den dårlige, og HDL (high density lipoprotein) er den gode, som kan rense årerne og beskytte mod forkalkninger. Ud fra samme opfattelse, har man længe troet, at et højt niveau af HDL-kolesterol i blodet kan dæmme op for hjerte-kar-sygdomme.
Men allerede sidste år, begyndte forskere at tvivle på HDL-kolestorolets gavnlige effekt, og med det nye studie, der netop er udgivet i European Heart Journal, bliver HDL-kolesterolets gode rygte for alvor manet i jorden.
Undersøgelsen viser, at mennesker med et ekstremt højt niveau af HDL i blodet har 65% højere dødelighed end de, der har et normalt HDL-niveau. Desuden er dødeligheden markant højere for mænd med ekstremt højt HDL-niveau, end den er for kvinder med et tilsvarende højt niveau.
Forskerholdet har samlet data fra og 116.000 personer og 10.500 dødsfald for at nå frem til resultaterne. Personerne blev fulgt i en periode over 6 år i gennemsnit.
Professor på Institut for Klinisk Medicin, Børge Nordestgaard er en af forskerne bag studiet fortæller, at resultaterne vil få stor indflydelse på lægernes håndtering af patienter med højt HDL-niveau fremover:
– Dette resultat ændrer radikalt på, hvordan vi forstår det såkaldt ”herlige” kolesterol. Læger som jeg selv har været vant til at sige tillykke til de patienter, der havde et meget højt niveau af HDL i blodet. Men det skal vi jo ikke længere, for der er en markant overdødelighed, som vi kan vise i dette studie, siger han i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet
Børge Nordestgaard håber, at de nye erkendelser vil vende de tidligere antagelser:
– Det ser ud til, at vi både i forskningen, på hospitalerne og hos den praktiserende læge skal fjerne fokus fra HDL som en vigtig sundhedsindikator. Det er de mindste lipoproteiner i blodet, og i stedet skal vi måske undersøge nogle af de større. For eksempel er det nok bedre indikatorer for sundheden at kigge på triglyceridniveauet i blodet og LDL, det ”lede kolesterol”, forklarer han.
Forsiden lige nu:
Radikale Venstre vil hæve ambitionerne og investeringerne i dansk forskning markant
VALGKAMP. Forskningsordfører fra Radikale Venstre Stinus Lindgreen mener, at Danmark med de nuværende 1 pct. at BNP investerer for lidt i forskning. Han vil øge basisbevillingerne, styrke den frie forskning og skabe bedre muligheder for yngre forskere.
Johnny Mogensen er ny direktør for NordForsk: Vil udnytte unik mulighed for nordisk forskning
LEDELSE. Johnny Mogensen er rykket fra Boston til Oslo med ambition om at samle og styrke det nordiske forskningssamarbejde. Særligt har han visioner for at kapitalisere endnu mere på det stærke nordiske brand internationalt og skabe større samfundsimpact.
Kvinders forskning har et opfindelsespotentiale som mændenes, men fører til langt færre patenter
INNOVATION. Kvinder udgør over en tredjedel af STEM-kandidaterne, men kun 13,8 pct. af opfinderne bag europæiske patenter. Ny rapport peger på en “leaky pipeline”, hvor kvindelige forskere falder fra mellem laboratoriet og markedet.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























