Ny digital strategi lover flere penge til forskning

Det er ikke tilfældigt, at det primært er Erhvervsministeriet, der står som afsender for regeringens nye strategi for Danmarks digitale vækst. Selv om der er aftryk af både uddannelse og forskning, fylder målsætningen fra regeringen med at sænke byrderne for erhvervslivet med 4 mia. frem til 2020 godt i strategien, der blev offentliggjort tirsdag d. 30 januar.

Der afsættes i alt 1 milliard kroner til udmøntning af initiativerne frem mod 2025. Den indeholder 6 indsatsområder, der rummer hele 38 konkrete tiltag. Herunder blandt andet et eftersyn af afskrivningsregler for it­ og teleudstyr, et løft af IT-sikkerheden i små og mellemstore virksomheder og et årligt digitalt topmøde blandt erhvervsliv og organisationer. Blandt meget andet

Mørke skyer i horisonten

For selv om Danmark ifølge rapporten bag strategien er det mest digitale land i EU, med en stor grad af digitalisering af den offentlige sektor, en veludbygget digital infrastruktur og generelt gode færdigheder blandt befolkningen indenfor det digitale, så er der også mørke skyer at ane i horisonten. Særligt når man kigger mod øst, hvor flere asiatiske lande har fart på:

“Fx anvender danske virksomheder i mindre grad kunstig intelligens og Big Data end i sammenlignelige lande. De førende nordiske virksomheder har heller ikke udviklet nye forretningsmodeller i samme grad som førende internationale aktører.” – nævner rapporten og fortsætter:

”Hvis danske virksomheder fortsat skal være blandt de mest innovative virksomheder i verden skal mulighederne for udnyttelse af de nye teknologier være i top”. ‘

Og det sker ikke uden at hive nyskabende forskning op af tænkehatten.

Nyt nationalt center for forskning i digitale teknologier

Rapporten lægger vægt på især to områder indenfor forskning. Nemlig at styrke forskning som fremmer teknologiske løsninger og udarbejde en national strategi for digitale infrastruktur.

Rent forskningsmæssigt vil der blive lagt vægt på områder som Big Data, kunstig intelligens og Internet of Things. Desuden er der afsat 10 mio. kr. til et pilotprojekt om etablering af et nyt nationalt center for forskning i digitale teknologier på tværs af relevante forskningsinstitutioner. Centret får som opgave at understøtte udviklingen af det digitale fagområde og bidrage til tværdisciplinær forskning.

– Digitale teknologier giver os nye muligheder. For eksempel kan big data og kunstig intelligens bruges på mange måder i nye produkter, i sundhedssystemet eller i virksomheders produktion, og det kan frigive hænder til andre opgaver, siger Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind i en pressemeddelelse.

Pengene til paletten af forskningsinitiativer er til dels allerede udmøntet med forskningsreserven og finansloven for 2018. Men også fremadrettet vil regeringen ifølge forslaget arbejde på at forskningsreserven financierer blandt andet udviklingen af virtuelle undervisningsteknologier og nye initiativer indenfor digitale teknologier på universiteterne.

Danmarks Innovationsfond kommer til at stå for at uddele pengene bl.a. med udgangspunkt i Forsk 2025-kataloget.

En del af det større billede

Strategien står ikke alene, men har ben i både forskning, erhvervsliv og undervisning. Den er dermed en del af et større puslespil af strategier. Således spiller den sammen med fx Disruptionrådet- ”Partnerskab for Danmarks fremtid”, den Forsknings-og innovationspolitiske Strategi, Strategi for vækst gennem deleøkonomi og Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer. Desuden bliver den længe ventede – og tilsyneladende snart kommende – teknologipagt også en del af det.

I strategien imødeser man, at udviklingen går så hurtigt, at der vil være svært at forudse alle de tiltag, der vil være nødvendige frem til 2025. Derfor vil regeringen straks efter offentliggørelse af strategien invitere til politiske drøftelser om initiativerne i strategien.

De 6 indsatsområder i strategien er:

1. Digital hub for et styrket vækstmiljø
2. Digitalt løft af SMV’er
3. Digitale kompetencer til alle
4. Data som vækstdriver i erhvervslivet
5. Agil erhvervsrettet regulering
6. Styrket IT-sikkerhed i virksomhederne