Firmaer vil måle ansattes sundhed

samfund

af | Forside, Samfund


Amerikanske firmaer måler i stigende grad deres ansattes fysiske aktivitet, for at få deres medarbejdere til at leve sundere. Trenden er godt på vej til Danmark.

I USA bliver det stadig mere almindeligt at arbejdspladser registrerer, hvor meget deres ansatte bevæger sig, og trenden begynder også så småt at vise sig i Danmark. Men hvis arbejdspladser på samme måde skal forsyne deres medarbejdere med trackingdevices, bør vi tænke mere over, hvordan vi bruger det data, vi får ud af dem, mener en forsker i aktivitetstracking.

tiltagene, som altså sigter mod sundere og gladere medarbejdere, ofte skyder ved siden af målet, når de udelukkende bruger data fra såkaldte trackingdevices.

– Når man tracker, så kan man blive meget optaget af de her tal. Og sundhed er jo mere end. hvor mange skridt, du har gået. Det er også, hvordan du har det, hvor meget du får set dine venner og familie og at du har tid til at slappe af, siger Nanna Gorm, som er ph.d.-studerende ved ITU ved en nyligt afholdt konference i ”Metric Culture” ved AIAS på Aarhus universitet.

Hun forsker i tracking af fysisk aktivitet i hverdagen og på arbejdspladsen, og har netop publiceret et studie i hvordan, amerikanske virksomheder har brugt sundhedsdata til at motivere deres medarbejdere. Det viser blandt andet, at tiltagene, som altså sigter mod sundere og gladere medarbejdere, ofte skyder ved siden af målet, når de udelukkende bruger data fra såkaldte trackingdevices.

– Det vi ser i USA, er at sundhedsinitiativerne på arbejdspladsen lægger op til, at vi skal blive ved med at bruge dem i årevis. Og det kan gå hen at blive et irriterende, belastende og ensidigt fokus på fysisk aktivitet, når vi ved, at sundhed er mere end det”, forklarer Nanna Gorm.

Derved kan initiativerne ende med slet ikke at have en positiv effekt på sundhed.

– Hvis du bare får at vide, at du skal gå flere skridt, kan det ende med, at du bliver mere stresset. Så er der endnu en ting du skal nå, forklarer hun.

Der er dog ikke noget galt med hverken teknologien eller idéen om at hjælpe de ansattes motivation på vej. 

Godt med mere bevægelse

Det giver faktisk god mening, at firmaer gerne vil introducere aktivitetstracking. Mange mennesker sidder nemlig foran en computer det meste af arbejdsdagen, og det giver skavanker i det lange løb. Derfor er der også mange penge at spare, hvis man kan få de ansatte til at leve et mere aktivt liv.

– Det her med stillesiddende arbejde er et kæmpe problem. Vi ved, at det skaber rigtig mange sygedage. Så det er helt klart noget, der appellerer, siger hun og fortæller, at det også kan skabe en mere attraktiv arbejdsplads og gladere medarbejder.

… det vigtigt at de danske virksomheder ikke kopierer den amerikanske model, men i stedet lære af nogle af deres fejl.

Fænomenet er dog stadig er så nyt i Danmark, at der ikke findes nogle tal for hvor mange firmaer, der bruger tracking til at motivere deres medarbejdere. Men der findes en del kampagner, man frivilligt kan melde sig til. Og også private firmaer er i gang med at undersøge, hvordan man kan øge de ansattes aktivitetsniveau.

– Det er på vej, og jeg har snakket med virksomheder, som undersøger, om de vil kunne tilbyde det til deres medarbejdere. De står helt klart og kigger på, hvad der sker i USA, og om det vil give mening i Danmark”, siger hun.

Hvis man spørger Nanna Gorm, er det vigtigt at de danske virksomheder ikke kopierer den amerikanske model, men i stedet lære af nogle af deres fejl.

Den danske model

Der er flere ting, man bør tage hensyn til inden, man kaster sig over at aktivitetstracke sine ansatte.

Nanna Gorm mener for eksempel, at der bør være åbenhed om, hvordan de ansattes sundhedsdata bliver brugt, og at man bør bruge selvrapportering, i stedet for at gøre brug af en device, som automatisk uploader det.

Derudover mener hun, at trackingprogrammer bør være frivillige og af kortere varighed. Hun forklarer, at nogle af de meget omfattende amerikanske programmer løber ind i forskellige problemer, fordi de er for omfattende.

De kampagner som kører i Danmark, har indtil videre været kortere og mere frivillige

For eksempel tilbyder en del amerikanske virksomheder et program, som giver de ansatte en lille rabat til deres sundhedsforsikring, hvis deres skridttæller når dagens mål. Og det kan være et problem, fordi det giver de ansatte tilskyndelse til at snyde deres skridttæller til at tro, at de har bevæget sig mere, end de faktisk har. For det andet kan de ansatte miste motivationen, hvis programmet er fortløbende.

De kampagner som kører i Danmark, har indtil videre været kortere og mere frivillige. Og det bør de blive ved med at være, mener Nanna Gorm.

– I Danmark har vi blandt andet tæl skridt-kampagnen og den varer kun 2 uger et par gange om året. Det er en kortere og mere intensiv indsats, og det kan godt være, at det vil vise sig, at det faktisk passer bedre”, fortæller hun.

Tæl skridt-kampagnen er blot en af mange initiativer, som forsøger at få folk til at blive sunde, ved at aktivitetstracke dem. Men i den nære fremtid kan det være at vi skal vænne os til, at der bliver endnu flere. 

– Jeg tror det kommer. Det er bare et spørgsmål om i hvilken form. Og jeg håber selvfølgelig at min forskning kan være med til, at det rent faktisk vil være nyttigt for medarbejderne, og ikke bare endnu en stressfaktor, siger Nanna Gorm.

Den næste tæl skridt-kampagne åbner for tilmelding 1. august 2017.


(Visited 129 times, 1 visits today)

Last modified: juni 14, 2017