Et år er gået siden KU’s stort anlagte administrationsreform trådte i kraft 1. marts 2025. Dets formål er at frigøre 300 millioner kroner årligt frem mod 2028 ved at effektivisere og samle administrative opgaver i en fælles universitetsadministration.
Hele den omfattende omstrukturering begrundede KU’s ledelse med et ønske om at flytte ressourcerne fra administration over til forskning og uddannelse. Men spørger man forskerstanden, så er det ikke umiddelbart sådan at vægtforskydningen opleves i kølvandet på reformen.
I hvert fald ikke på Det Juridiske Fakultet. Her er oplevelsen snarere, at opgaver, der tidligere blev håndteret af administrative medarbejdere, i stigende grad er blevet flyttet over på det videnskabelige personale. Det fik 36 forskere fra fakultetet til at skrive et åbent til ledelsen, som brev bragt i Uniavisen, hvor man erklærede at “arbejdsglæden er i frit fald”.
Til Science Report uddyber Lin Adrian, professor på Det Juridiske Fakultet og en af medunderskriverne, at reformen har accelereret en udvikling, som har været undervejs i en årrække.
-Det er ikke kun med den her administrationsreform, det har bare givet den sådan et ekstra spark opad, siger hun.
Stjæler tid fra forskningen
Reformen er tænkt som en omprioritering, hvor færre ressourcer bruges på administration og flere på forskning. Men de administrative opgaver forsvinder ikke nødvendigvis, men skifter blot hænder, lyder det fra KU-forskere.
Hvorvidt mindre administration nødvendigvis er lig med mere forskning, har vi tidligere sat spørgsmålstegn ved her på Science Report. Det var ifm. med at regeringen tilbage i juni sidste år offentliggjort sine fastsatte mål for administrative besparelser i det offentlige frem mod 2030.
Hvis jeg bruger en time på noget, som ikke er forskning eller undervisning, så vil det gå fra min forskningstid
Karsten Naundrup Olesen, professor på Det Juridiske Fakultet
For universiteter og landets øvrige forskningsinstitutioner skal der samlet set flyttes penge svarende til i alt 500 mio. kr. over fire år – fra administration til forskning.
Karsten Naundrup Olesen, professor på Det Juridiske Fakultet, understreger, at det ikke nødvendigvis betyder, at forskningen forringes, men forskningstiden er den resttid, der er tilbage, når undervisning og administration er overstået.
-Vi har grundlæggende to opgavetyper. Vi skal forske, og vi skal undervise. Undervisningen er bundet op på faste tidsrammer, så når der opstår ekstra opgaver, som ikke er normsat, skal tiden derfor findes et andet sted, og det bliver på forskningskontoen, siger Karsten Naundrup Olesen og fortsætter:
-Hvis jeg bruger en time på noget, som ikke er forskning eller undervisning, så vil det gå fra min forskningstid, eller jeg vil arbejde en time mere den uge.
Læs også: Universiteternes innovationsmilliarder skal bruges klogt – og sammen med industrien
Det påvirker ikke kun prioriteringen af arbejdstid, men også oplevelsen af arbejdets værdi og rammerne for at udføre det.
-Det gør mig i virkelig dårligt humør, og så giver det mig et anstrengt forhold til min institution, fordi jeg synes, det kan simpelthen ikke passe, at jeg som professor til høj løn og med masser af arbejde på mit bord i forvejen, skal bruge tid på det, siger Lin Adrian.
Færre faglige events
En af de mest synlige konsekvenser er, at flere fravælger at arrangere faglige arrangementer, fordi det kræver enormt meget planlægning og en lang række praktiske opgaver. Det påpeger både Lin Adrian og Karsten Naundrup Olesen.
Når sådanne arrangementer ikke bliver gennemført, går både forskningsmiljøer og offentligheden glip af viden og netværk.
Lin Adrian, professor på Det Juridiske Fakultet
Tidligere kunne forskere og undervisere koncentrere sig om det faglige indhold, mens fakultets eventafdeling stod for det praktiske. I dag er den opgave i høj grad flyttet over på de faglige medarbejdere selv.
Det omfatter blandt andet opgaver som udarbejdelse af navneskilte, finde lokaler, håndtere tilmeldinger, håndtering af parkeringsbeviser og efterfølgende udstedelse af kursusbeviser.
-Det er sådan set ikke fordi, vi ikke kan. Det er tanken i, at man synes, det er en god idé at bruge VIP-timer på at stå og lave kaffe til en konference, siger Karsten Naundrup Olesen.
Læs også: Disse 7 huskeregler gør din konference til en berigende oplevelse fremfor tidsspilde
Lin Adrian genkender også tendensen. Hun fortæller, at hun og hendes kolleger for nylig blev tilbudt at være værter for et nordisk møde inden for deres fagområde, men valgte at takke nej, fordi de praktiske og administrative opgaver omkring arrangementet blev for omfattende.
-Vi skal selv sørge for alt i forbindelse med sådan et møde. Vi skal selv oprette os som brugere i vores kantinesystem og bestille frokost og morgenkonfe osv. Og det er der ingen af os, der synes, vi har tid til, så vi har sagt nej. Og så er det Aarhus Universitet, der hoster det møde, siger hun fortsætter:
-Når sådanne arrangementer ikke bliver gennemført, går både forskningsmiljøer og offentligheden glip af viden og netværk, siger hun.
