Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Andre skriver

4,3 millioner til bedre behandling af kræft i ydre kønsorganer

Et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital skal bane vejen for mere skånsom behandling af patienter med kræft i de ydre kønsorganer. Professor og overlæge Pernille Tine Jensen leder det landsdækkende projekt, som er muliggjort af to bevillinger på i alt 4,3 mio. kroner.

Kræft i de ydre kønsorganer er sjælden. Men de kvinder, der rammes, må ofte gennemgå omfattende kirurgiske indgreb og strålebehandling, som giver risiko for alvorlige senfølger. Fx kan hud og slimhinder tage varig skade på grund af arvævsdannelse i området, mange får seksuelle problemer og lymfeansamlinger i ben, lyske og ved kønsbenet.

Sammen med et nationalt forskningskonsortium vil professor og overlæge Pernille Tine Jensen nu afprøve en række nye metoder, som skal effektivisere behandlingen, mindske senfølgerne og nedsætte antallet af tilbagefald. Fx håber forskerne, at brugen af en ny type farvestof i diagnosticeringen, gør det lettere at finde frem til de såkaldte skildvagtslymfeknuder – den første lymfeknude i en større gruppe, som også er det første sted, kræftceller angriber, når de spreder sig fra et område til et andet. Samtidig vil de arbejde med at optimere stråledoser, så man effektivt kan behandle det kræftramte område og minimere bestrålingen af raskt væv.

Ved hjælp af blod- og vævsprøver fra patienter, vil forskerne desuden teste for kræft-DNA for på den måde at finde de patienter, der kan have gavn af efterbehandling. Prøverne kan også hjælpe til at opspore og behandle tilbagefald tidligere.

Forskningsprojektet er finansieret af bevillinger på knap 3 mio. kroner fra Alfred Benzon Foundation og 1,3 mio. kroner fra Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer-midler.

Pressemeddelelsen blev skrevet af Aarhus Universitet d. 25. februar 2021.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Suztain-direktør vil blæse på Forbrugerombudsmanden

REPLIK. Man kan ikke lave livscyklysvurderinger på strømper, siger Suztain-direktør, som ikke har tænkt sig at ændre markedsføringen. Han mener det er umuligt at efterleve Forbrugerombudsmandens regler.


Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading