Sundhedsmyndighederne har besluttet at ændre strategi, så flere i den kommende tid skal testes for coronavirus. Og hospitalerne er i gang med at finde samarbejdspartnere, som kan øge kapaciteten. Rigshospitalet har i den forbindelse peget på Novo Nordisk og DTU, og der arbejdes nu intenst på inden for få uger at få etableret systemer og procedurer, som sikrer, at prøver kan håndteres forsvarligt, og testresultater formidles hurtigt og korrekt.
En test består af to trin: Først renses prøven, så det genetiske materiale (DNA/RNA) er klar til næste trin, den såkaldte PCR (Polymerase Chain Reaction), hvor DNA opformeres til mængder, der gør det muligt at skelne mellem forskellige sygdomsfremkaldende organismer.
Det er en arbejdsgang, som er grundigt indarbejdet i flere af DTU’s laboratorier, blandt andet hos Center for Diagnostik. DTU havde tidligt under corona-krisen skabt sig et overblik over relevant udstyr på DTU’s institutter, og centerdirektør Kristian Møller er nu i fuld gang med at planlægge organiseringen af arbejdet, så prøverne kan håndteres så sikkert som muligt.
På DTU Biosustain har man på grund af en generøs bevilling fra Novo Nordisk Fonden de senere år kunnet investere betydeligt i automatisering og robotteknologi, hvilket betyder, at man her kan udføre test langt hurtigere end normalt. I valget af DTU er der også lagt vægt på, at der på universitetet bruges andre oprensningsmetoder og reagenser end på hospitalerne, så der ikke konkurrences om de samme materialer hos leverandørerne.
I øjeblikket tester Novo Nordisk procedurerne for flow af prøver og testresultater mellem Rigshospitalet og de nye testinstitutioner. Blandt andet undersøger man, om prøverne kan neutraliseres, før de sendes af sted fra hospitalet, så de ikke indeholder smitte, når de ankommer.
”Hvis det er muligt at styre det flow tilfredsstillende, vil det være en fordel, idet testene så ikke behøver foretages i klasse 2-laboratorier. Dem har vi på bl.a. DTU Fødevareinstituttet og Center for Diagnostik, men hvis vi ikke skal forholde os til smittefaren, vil vi kunne inddrage flere laboratorier og medarbejdere og på den måde udføre flere test,” siger Kristian Møller.
Han regner med, at DTU i løbet af de næste par uger kan gennemføre de første prøvetest i samarbejde med Rigshospitalet. Det foreløbige mål er, at DTU kan teste 1000 prøver om dagen.
Forsiden lige nu:
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Forsker bag opsigtsvækkende frifindelse bliver ny dekan på AAU
NYT JOB. Michael Toft Overgaard er ansat som ny dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Hans forskning bidrog til at frikende en australsk mor efter mere end 20 år i fængsel. Nu vil han styrke et fakultet, der i forvejen står stærkt i såvel dansk som internationalt perspektiv.
Seneste artikler:
Carlsberg og WWF vil beskytte vandet i Asien
PARTNERSKABER. Carlsberg og WWF udvider deres partnerskab for at forbedre vandressourcer i Nepal, Kina og Laos. Carlsberg har før fået kritik for miljøforurening i Asien, men det er fortid, forsikrer bryggeriet.
Klima er kommet ind i topchefernes bonusser – men mange selskaber holder målene skjult
INCITAMENTER. Klimamål er rykket ind i topchefernes bonusordninger i Danmark. Seks af de 10 største selskaber på børsen skjuler dog de konkrete klimamål, der udløser pengene. De bør være offentligt tilgængelige ifølge lederne.
Svinevalg: Afgørende dokumentar viste, at grisene led hos landbrugets top
SVINEVALG. Dokumentaren viste mistrivsel og mulige lovbrud hos selv toppen af dansk svineproduktion. Ifølge flere kilder hamrede den det sidste søm i fortællingen om, at problemerne kun findes hos få brodne kar.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
