Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Andre skriver

Radikale vil flytte forskere og studerende ud af storbyerne

I tråd med de seneste års udflytninger af statslige styrelser og institutter, foreslår De Radikale en tilsvarende udflytning af specifikke uddannelser, skriver dr.dk.

Således skal halvdelen af de nye erhvervs- og professions­rettede uddannelser, der bliver oprettet frem mod 2030, placeres udenfor de store byer, ifølge det radikale udspil.

Bliver forslaget en realitet, vil det formentlig påvirke mange forskere og studerende. Professionshøjskolerne og erhvervsuddannelserne står nemlig for at etablere op mod 6000 nye studiepladser inden 2030. Udflytningen er et led i en større plan, som vil betyde 14.000 flere undervisningsjob udenfor hovedstaden, ifølge de Radikales hjemmeside.

Baggrunden for de Radikales forslag er at finde i en analyse fra Danske Professionshøjskoler, der viser at uddannelsernes placering har stor indflydelse på, hvor de unge beslutter sig for at slå sig ned efter endt uddannelse. Således viser rapporten, at 89 % af de nyuddannede har adresse i samme region, som den uddannelse de forlod i mindst et år efter at have afsluttet uddannelsen.

Leder af de Radikale, Morten Østergaard, siger til dr.dk, at det handler om en bedre balance i landet og at der er lærere, pædagoger og folk til virksomhederne, så man kan have gode skoler, børnehaver og den rigtige arbejdskraft, uanset hvor man er i Danmark.

Ifølge dr.dk bakker Dansk Folkeparti op om forslaget, mens planen møder kritik fra Danske Professionshøjskoler, som har en stor del af de udflytningstruede uddannelser.

Formanden for Professionshøjskolerne Stefan Hermann udtaler til dr.dk, at en udflytningsprocent på 50 % er for meget og er specielt bekymret for, at en spredning af uddannelserne vil skabe et dyk i det faglige niveau på skolerne.

Forsiden lige nu:

En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning 

DEBAT. Midt i en europæisk sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund er det positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder. 


Seneste artikler:

Halvdelen af danske it-afdelinger overser klimaaftryk fra it-udstyr

IT. Ny undersøgelse afslører stort videnshul om CO₂-udledning og genanvendelse i danske it-afdelinger. Over halvdelen har intet overblik over klimaaftrykket fra it-udstyr, og kun hver fjerde virksomhed har en konkret strategi for at nedbringe udledningen.


Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading