I tråd med de seneste års udflytninger af statslige styrelser og institutter, foreslår De Radikale en tilsvarende udflytning af specifikke uddannelser, skriver dr.dk.
Således skal halvdelen af de nye erhvervs- og professionsrettede uddannelser, der bliver oprettet frem mod 2030, placeres udenfor de store byer, ifølge det radikale udspil.
Bliver forslaget en realitet, vil det formentlig påvirke mange forskere og studerende. Professionshøjskolerne og erhvervsuddannelserne står nemlig for at etablere op mod 6000 nye studiepladser inden 2030. Udflytningen er et led i en større plan, som vil betyde 14.000 flere undervisningsjob udenfor hovedstaden, ifølge de Radikales hjemmeside.
Baggrunden for de Radikales forslag er at finde i en analyse fra Danske Professionshøjskoler, der viser at uddannelsernes placering har stor indflydelse på, hvor de unge beslutter sig for at slå sig ned efter endt uddannelse. Således viser rapporten, at 89 % af de nyuddannede har adresse i samme region, som den uddannelse de forlod i mindst et år efter at have afsluttet uddannelsen.
Leder af de Radikale, Morten Østergaard, siger til dr.dk, at det handler om en bedre balance i landet og at der er lærere, pædagoger og folk til virksomhederne, så man kan have gode skoler, børnehaver og den rigtige arbejdskraft, uanset hvor man er i Danmark.
Ifølge dr.dk bakker Dansk Folkeparti op om forslaget, mens planen møder kritik fra Danske Professionshøjskoler, som har en stor del af de udflytningstruede uddannelser.
Formanden for Professionshøjskolerne Stefan Hermann udtaler til dr.dk, at en udflytningsprocent på 50 % er for meget og er specielt bekymret for, at en spredning af uddannelserne vil skabe et dyk i det faglige niveau på skolerne.
Forsiden lige nu:
DF: Skru ned for “useriøs” forskning i grøn omstilling og brug midlerne på kvantefysik og AI
VALGKAMP. Dansk Folkepartis forskningsordfører Alex Ahrendtsen vil prioritere de naturvidenskabelige gennembrud højest i dansk forskning. Han foreslår blandt andet at skære i grønne forskningsprogrammer, afskaffe Inge Lehmann-legatet og tage et opgør med det, han kalder ideologisk forskning på universiteterne.
AU forsøger at gøre sine naturvidenskabelige forskere mere spiselige for erhvervslivet
UNIVERSITETSLEDELSE. Faculty of Natural Sciences vil styrke ph.d.-studerendes generiske kompetencer og åbne deres øjne for mulighederne uden for akademia. Tættere samarbejde med virksomheder skal bygge bro mellem forskning og erhvervsliv – for virksomhederne, samfundet og de unge forskeres skyld.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Midt i en europæisk sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund er det positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Seneste artikler:
Greenwasherfirma rydder op i markedsføringen – men ikke særlig godt
ERHVERV. Virksomheden Suztain afviste i første omgang kritik af greenwashing, men er alligevel i gang med at ændre produktomtaler. Direktør kalder alligevel spilleregler for politisk teater.
Forbrugerombudsmanden blæser til angreb på grønne fup-mærker
MÆRKER. Fynsk mediebureau droppede forretning med egne grønne mærker efter advarsel fra Forbrugerombudsmanden. Men andre iværksættere prøver samme forretningsidé.
Halvdelen af danske it-afdelinger overser klimaaftryk fra it-udstyr
IT. Ny undersøgelse afslører stort videnshul om CO₂-udledning og genanvendelse i danske it-afdelinger. Over halvdelen har intet overblik over klimaaftrykket fra it-udstyr, og kun hver fjerde virksomhed har en konkret strategi for at nedbringe udledningen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
