Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Andre skriver

Forsker bliver medlem af Nationalbankens direktion

Repræsentantskabet for Nationalbanken har valgt Signe Krogstrup til medlem af Nationalbankens direktion. Signe Krogstrup er 48 år og har siden 1. juni 2019 været vicedirektør og chef for afdelingen Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken.

“Efter en omfattende proces, hvor der har været et bredt felt af kvalificerede ansøgere, er valget faldet på Signe Krogstrup. Hun har et solidt fagligt fundament og international erfaring. Hun er herudover udviklingsorienteret med et stærkt strategisk fokus og en dygtig kommunikator,” udtaler Nationalbankens bestyrelsesformand, Christian Schultz.

Signe Krogstrup er cand. polit. fra Københavns Universitet og har desuden en ph.d. i international økonomi fra The Graduate Institute of International and Development Studies i Schweiz. Signe har en solid erfaring inden for økonomisk forskning og pengepolitik fra mange års arbejde i den schweiziske centralbank og Den Internationale Valutafond, IMF.

“Jeg er utrolig glad for og beæret over at skulle overtage posten som nationalbankdirektør efter Hugo Frey Jensen. Nationalbanken spiller en vigtig rolle som samfundsbærende institution, der nyder høj troværdighed. Den position vil jeg værne om og føre videre,” siger Signe Krogstrup.

Signe Krogstrup efterfølger nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen den 1. november 2020. Hugo Frey Jensen har ønsket at fratræde stillingen for at gå på pension.

Forsiden lige nu:

Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer

DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.


Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde

FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.


Forsker bag opsigtsvækkende frifindelse bliver ny dekan på AAU

NYT JOB. Michael Toft Overgaard er ansat som ny dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Hans forskning bidrog til at frikende en australsk mor efter mere end 20 år i fængsel. Nu vil han styrke et fakultet, der i forvejen står stærkt i såvel dansk som internationalt perspektiv.


Seneste artikler:

Carlsberg og WWF vil beskytte vandet i Asien

PARTNERSKABER. Carlsberg og WWF udvider deres partnerskab for at forbedre vandressourcer i Nepal, Kina og Laos. Carlsberg har før fået kritik for miljøforurening i Asien, men det er fortid, forsikrer bryggeriet.


Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading