Analyse punkterer myten om, at universiteterne er særligt økonomisk privilegerede

Skrevet af Ole Garsdal Hansen, pensioneret chefkonsulent hos AAU. Har udarbejdet analysen på foranledning af DM Universitet, men er ikke tilknyttet fagforeningen.

Der har i de senere år været en række uddannelsespolitiske tiltag, der søger at flytte optag fra universiteterne til professionsuddannelser, og fra gymnasierne til erhvervsskolerne.

I forlængelse af dette uddannelsespolitiske skifte har der har været mange interessenter, der har søgt at understøtte en fortælling om privilegerede universitetsuddannelser over for forsømte erhvervs- og professionsuddannelser. DM Universitet vil gerne blande sig i den debat med nogle kommentarer og nogle fakta.

I et debatindlæg i altinget tilbage i marts ønsker næstformand i FH Nana Højlund og forkvinde i Danske professionshøjskoler Camilla Wang sig f.eks., at politikerne har mod til at lave reformer, der kan være en gamechanger på uddannelsesområdet, så mange års nedgang i søgningen til velfærdsuddannelserne kan vendes: ’Den kommende reform skal altså løse det problem, at for mange unge i dag ikke finder det attraktivt nok at blive blandt andet sygeplejerske, pædagog, lærer eller socialrådgiver. Fravalget af disse uddannelser skyldes, ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, blandt andet, at de unge hellere vil på universitetet.’   

Læs også: Millionbevilling til RUC-forsker: Skal finde nøglen til at lokke unge ind på erhvervsskolerne

De forslag de kommer med til indhold i en kommende reform, er bl.a. bedre vejledning i forhold til professionsbacheloruddannelserne på STX, øget investeringer i uddannelserne for at gøre dem mere intensive og engagerende, bedre praktik, bedre mulighed for at påbegynde en uddannelse senere i livet gennem merituddannelser.

Det forekommer nu ikke at være forslag, der umiddelbart vil virke som en game changer, meget er velprøvet før.  Og hvis grundproblemet er, at de unge hellere vil på universitetet, skal årsagen til det med i analysen – det kunne bl.a. være, at gennemførte universitetsuddannelser giver højere løn. 

Nedgangen størst på universiteterne

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet et notat om tilsyneladende skævheder i finansieringen af erhvervsskolerne og universiteterne: ’Erhvervsskolerne har mistet knapt to mia. kr. siden 2010 (september 2023)’  Det centrale argument i analysen er, at fra finanslov 2010 til finanslov for 2023 er uddannelsesudgifterne for erhvervsuddannelserne faldet fra 7,9 mia. kr. til 6,1 mia.kr, mens de for universiteterne er steget fra 6,9 mia. kr. til 8,5 mia. kr. 

Baggrunden for den udvikling er imidlertid ikke en politiske opprioritering af universiteterne, men bunder i udvikling i aktiviteten på områderne. Her har erhvervsuddannelserne (EUD), som det fremgår nedenfor, haft et fald i aktiviteten og et fald i tilskuddene, der stort set er fulgt med aktiviteten, mens heltidsuddannelserne på universiteterne har haft en pæn vækst i aktiviteten, uden af tilskuddet er fulgt med. Tabellen viser aktiviteten som antal årselever, og undervisningstilskuddet i faste priser.

Til trods for, at antal årselever steg med 49% på universiteternes heltidsuddannelser, voksede tilskuddet kun med 23%. Endnu værre ser det ud for deltidsuddannelserne på universiteterne (en lang række diplom- og masteruddannelser, hvoraf nogle, f.eks. diplomuddannelsen i dansk som andetsprog, er obligatoriske for at kunne få arbejde inden for området). Her er tilskuddet faldet 37% mere end aktiviteten. 

Det er korrekt, at der har været en markant nedgang i bevillingerne til erhvervsskolerne, men nedgangen svarer til nedgangen i aktivitet, så man kan ikke sige, at erhvervsskolerne specielt er blevet udsultet. 

Læs også: Ryger støtten til fremmedsprog, er vores internationale forskning, erhverv og sikkerhed i fare

Det ses også tydeligt, hvis vi ser på udviklingen i tilskuddet pr. årselev.

Det ses, at EUD får det højeste tilskud pr. årselev, og at de som de eneste på område ikke er blevet ramt af besparelser over perioden. Igen skiller Uni deltid sig negativt ud med en reduktion pr. årselev på hele 42%. Med det fokus der politisk er på livslang læring f.eks. i den nye Kandidatreform af universitetsuddannelser i Danmark, kan det undre. I pkt. 7 i aftalen hedder det f.eks., at mulighederne for livslang læring skal forbedres, men den kraftige reduktion i tilskud pr. årselev kan næppe kaldes en forbedring af området.

Ikke tegn på positiv særbehandling

Der er ikke noget i ovenstående analyser der tyder på, at universiteterne over perioden skulle have fået positiv særbehandling på bekostning af erhvervsskoleområdet. Tværtimod er universiteterne blevet ramt af både lavere bevillinger pr. STÅ og begrænsninger i optaget. Hvis gennemsnitsprisen pr. STÅ i 2023 havde været som i 2010, ville universiteternes indtægter være 1,4 mia.kr. højere end de står til i FL 2023

I AE’s notat side 2 står der: ’I takt med at flere unge er søgt imod de dyrere uddannelser, er erhvervsskolernes andel af uddannelsesudgifterne faldet fra 24 til 18 pct.’ Det fald i aktivitet og dermed tilskud vi så ovenfor hænger ganske rigtigt sammen med, at færre unge har valgt en erhvervsuddannelse.

For EUD er tilgangen over perioden faldet med ca. 10.000. Der har i perioden ikke været nogen tydelig sammenhæng mellem faldende tilgang til EUD og stigende tilgang til de gymnasiale uddannelser – så det ser ikke ud til, at faldet i tilgangen til EUD skyldes, at de unge i stigende grad vælger en gymnasial uddannelse, det ser ud til, at de fravælger uddannelse. Stigningen i tilgangen til EUD i 2020 skyldes utvivlsomt covid19 epidemien. 

Ikke belæg for fortællingen

AE’s notat indeholder også et afsnit, hvor det analyseres, hvad en række uddannelser koster, når man medtager både udgifterne til SU og undervisning. Her når man, ikke overraskende, frem til, at en erhvervsuddannelse på 1,2 år samlet er væsentligt billigere end en kandidatuddannelse på 8 år (3 år gymnasium, 5 år på universitetet), hhv. 190.000 kr. og 1.100.000 kr.

For at bedømme omkostningsniveauet på de forskellige uddannelser skal der her i stedet ses på omkostningerne pr. år. Det er på baggrund af AE’s data gjort i nedenstående tabel. Den eneste beregning der er foretaget er, at den totale omkostning ved uddannelsen er divideret med det antal år AE har regnet med.

Ifølge denne oversigt har EUD det dyreste uddannelsesforløb pr. år. På baggrund af, at vi ovenfor så at EUD har højere omkostninger pr. årselev end LVU er det forventeligt, da SU-taksterne er de samme på tværs af uddannelserne. I 2021 var gennemsnitlige omkostninger for EUD 116.000 kr., for LVU-heltidsuddannelser 75.000 kr. når SU ikke medregnes. 

Læs også: Fjern loftet over internationale studerende – det er den sidste lavthængende frugt

Der er således ikke meget belæg for en fortælling om, at universitetssektoren er økonomisk privilegeret i forhold til erhvervsskolerne: Udviklingen fra 2010 til 2022 har tværtimod vist, at universiteterne har oplevet en nedgang i tilskud pr studerende og derfor ser vi en de facto besparelse på universitetsområdet., mens det har været uændret på erhvervsskolerne, og EUD uddannelser er dyrere end universitetsuddannelser pr. år. 

Det tyder ikke på en prioritering af universiteterne på bekostning af erhvervsskolerne. Den nedgang i erhvervsskolernes samlede økonomi der har været, skyldes nedgang i elevtilgangen.