Debatindlæg af Anders O. Bjarklev, rektor for DTU.
Kære politikere
I sidder netop nu ved forhandlingsbordet og når frem til, hvem der skal lede Danmark igennem denne valgperiode. I universitetsverdenen følger vi forhandlingerne med stor interesse, for den kommende regering står overfor historiske udfordringer på en række områder, der er af stor betydning for os.
Klima-, biodiversitets- og energikriserne er akutte og alvorlige. Og de bliver bestemt ikke nemmere at løse af, at vi samtidig står i en situation, hvor både offentlige og private arbejdsgivere har svært ved at få de ansatte, de har brug for.
Det kræver dygtige hænder og skarpe hjerner at løse kriserne. Faktisk viser en prognose fra ingeniørforeningen IDA, at vi allerede i 2025 kommer til at mangle 6.500 ingeniører.
Jeg har flere gange i løbet af den netop overståede valgkamp hørt at “de lavthængende frugter er plukket”, når det kommer til arbejdsudbuddet. Jeg har imidlertid et bud på en frugt, som stadig hænger på træet, og som på én gang kan øge arbejdsudbuddet og give overskud til statskassen.
Loftet over udbetaling af SU til studerende fra de øvrige EU-lande blev indført i 2013 og har sammen med begrænsningerne på antallet af studerende på engelsksprogede uddannelser i 2018 og 2021 forhindret hundredvis af internationale studerende i at komme til Danmark og dygtiggøre sig.
Argumentet var hver gang, at udgifterne til SU var blevet for høje. Det argument er for nyligt blevet manet til jorden af en ny rapport, som Damvad har lavet for IDA. Den viser sort på hvidt, at udgifterne til SU blegner i forhold til de indtægter, som udenlandske studerende bidrager med.
Læs også: Norden har brug for en fond til beredskabsforskning
Faktisk tjener det danske samfund 2,06 millioner kroner over 13 år, hver gang en udenlandsk studerende får en kandidatgrad på et dansk universitet. Det er inklusive de dimittender, der hurtigt rejser videre igen og efter, at alle omkostninger til uddannelse, sundhed, sociale ydelser og SU er trukket fra, viser analysen. Kigger man alene på de naturvidenskabelige og tekniske kandidater er bidraget endnu større – næsten 2,45 millioner per dimittend. For DTU’s internationale kandidater er det 2,9 millioner, viser en tilsvarende rapport, som Damvad har lavet for DTU.
Det er altså en kæmpe overskudsforretning for vores land at få lov til at uddanne internationale studerende.
Hertil kommer, at der i store dele af dele af det danske erhvervsliv mangler så mange kvalificerede specialister, at det går ud over konkurrenceevnen. Det var grundlaget for, at Dansk Erhverv og Dansk Industri i sommer foreslog at øge optaget af internationale studerende med 1.000.
Hvis ikke vindmølleproducenten eller bioteknologivirksomheden kan finde de rette kandidater, kan de heller ikke arbejde mod at løse tidens store udfordringer.
Det skaber altså værdi for dansk erhvervsliv – og Danmark i det hele taget – at uddanne internationale studerende.
Derfor, kære politikere, er min opfordring at plukke den sidste lavthængende frugt, der kan øge arbejdsudbuddet: Fjern loftet over antallet af internationale studerende. Det vil være til gavn for både statskassen, erhvervslivet og for Danmark. Og det vil være et skridt på vejen til at løse de alvorlige kriser, som en ny regering snart overtager ansvaret for.
Forsiden lige nu:

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.

Visdom er som humør – det er en tilstand alle kan opleve
Tor Nørretranders’ nye bog ”Hul igennem” undersøger, hvordan man opnår visdom, der både styrker forholdet til medmennesker og til en planet i krise.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.