Debatindlæg af Anders O. Bjarklev, rektor for DTU.
Kære politikere
I sidder netop nu ved forhandlingsbordet og når frem til, hvem der skal lede Danmark igennem denne valgperiode. I universitetsverdenen følger vi forhandlingerne med stor interesse, for den kommende regering står overfor historiske udfordringer på en række områder, der er af stor betydning for os.
Klima-, biodiversitets- og energikriserne er akutte og alvorlige. Og de bliver bestemt ikke nemmere at løse af, at vi samtidig står i en situation, hvor både offentlige og private arbejdsgivere har svært ved at få de ansatte, de har brug for.
Det kræver dygtige hænder og skarpe hjerner at løse kriserne. Faktisk viser en prognose fra ingeniørforeningen IDA, at vi allerede i 2025 kommer til at mangle 6.500 ingeniører.
Jeg har flere gange i løbet af den netop overståede valgkamp hørt at “de lavthængende frugter er plukket”, når det kommer til arbejdsudbuddet. Jeg har imidlertid et bud på en frugt, som stadig hænger på træet, og som på én gang kan øge arbejdsudbuddet og give overskud til statskassen.
Loftet over udbetaling af SU til studerende fra de øvrige EU-lande blev indført i 2013 og har sammen med begrænsningerne på antallet af studerende på engelsksprogede uddannelser i 2018 og 2021 forhindret hundredvis af internationale studerende i at komme til Danmark og dygtiggøre sig.
Argumentet var hver gang, at udgifterne til SU var blevet for høje. Det argument er for nyligt blevet manet til jorden af en ny rapport, som Damvad har lavet for IDA. Den viser sort på hvidt, at udgifterne til SU blegner i forhold til de indtægter, som udenlandske studerende bidrager med.
Læs også: Norden har brug for en fond til beredskabsforskning
Faktisk tjener det danske samfund 2,06 millioner kroner over 13 år, hver gang en udenlandsk studerende får en kandidatgrad på et dansk universitet. Det er inklusive de dimittender, der hurtigt rejser videre igen og efter, at alle omkostninger til uddannelse, sundhed, sociale ydelser og SU er trukket fra, viser analysen. Kigger man alene på de naturvidenskabelige og tekniske kandidater er bidraget endnu større – næsten 2,45 millioner per dimittend. For DTU’s internationale kandidater er det 2,9 millioner, viser en tilsvarende rapport, som Damvad har lavet for DTU.
Det er altså en kæmpe overskudsforretning for vores land at få lov til at uddanne internationale studerende.
Hertil kommer, at der i store dele af dele af det danske erhvervsliv mangler så mange kvalificerede specialister, at det går ud over konkurrenceevnen. Det var grundlaget for, at Dansk Erhverv og Dansk Industri i sommer foreslog at øge optaget af internationale studerende med 1.000.
Hvis ikke vindmølleproducenten eller bioteknologivirksomheden kan finde de rette kandidater, kan de heller ikke arbejde mod at løse tidens store udfordringer.
Det skaber altså værdi for dansk erhvervsliv – og Danmark i det hele taget – at uddanne internationale studerende.
Derfor, kære politikere, er min opfordring at plukke den sidste lavthængende frugt, der kan øge arbejdsudbuddet: Fjern loftet over antallet af internationale studerende. Det vil være til gavn for både statskassen, erhvervslivet og for Danmark. Og det vil være et skridt på vejen til at løse de alvorlige kriser, som en ny regering snart overtager ansvaret for.
Forsiden lige nu:

Top 40 over verdens mest grønne business-universiteter er fundet
Ifølge seneste analyse fra Corporate Knights er der kommet meget mere fokus på bæredygtighed på verdens business universiteter. Og det viser sig helt ned i læseplanerne.

Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.