Af Janne Gleerup, forperson for den akademiske fagforening DM
Diagnosen var klar, da Mario Draghi sidste år fremlagde sit bud på fremtidens europæiske konkurrenceevne: Situationen er kritisk. Og den kræver handling nu. Ellers vil fremtidens Europa blive fattigere, mindre lige, mindre sikkert og derfor også et mindre frit sted at leve.
DEBATSERIE: FORMANDSSKABET MED FORSKNINGSBRILLER
Forestil dig, at ministeren havde fuld magt og fri hånd – og valgte at sætte forskning og innovation øverst på EU’s dagsorden. Hvad skulle hun kæmpe for?
Danmark har overtaget EU-formandskabet. Science Report lancerer i den forbindelse en temaserie med fokus på, hvordan man kunne bruge formandskabet til at styrke forskning, innovation og vidensbaseret udvikling i EU. For det er brug for det i en tid, hvor Europas konkurrenceevne er under pres.
Udvalgte stemmer fra forsknings- og innovationsmiljøet inviteres til at dele deres “ønskeliste” til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. Herigennem ønsker vi at sætte forskning og innovation centralt i debatten om EU’s fremtid – og inspirere til visionær tænkning om Danmarks rolle som formandskabsland.
Artikler i serien indtil videre:
Innovation uden ny erkendelse er som et hus uden fundament
“One-size fits all”-løsninger spænder ben for EU’s innovationskraft
DI: Danmark bør råbe Europa op i det globale forskningskapløb
Hvis Europa skal forblive konkurrencedygtig på den globale scene og bevare sin økonomiske uafhængighed, skal der investeres massivt i forskning, innovation, teknologi og grøn omstilling.
Der skal skrues op for investeringerne til forskning og innovation
Europa sakker desværre gevaldigt bagud på forskningsområdet sammenlignet med USA og Kina, der bruger langt større andele af deres BNP på forskning og udvikling end EU.
Dem, der bedriver forskningen skal have let ved at løse administrative opgaver, så de kan fokusere deres tid og kræfter på selve forskningen
Tal fra Eurostat viser, at USA i 2022 investerede 3,6 pct. af BNP i forskning og innovation, mens Kina i 2023 brugte 2,6 pct. af BNP. Til sammenligning anvender EU kun 2,2 procent af BNP til forskning og innovation.
EU-kommissionen har faktisk hævet ambitionerne på området. Med sit forslag til det nye rammeprogram for forskning og innovation – det såkaldte FP10 – foreslog kommissionen i juli måned at fordoble budgettet og styrke fokus på, hvordan programmet kan være med til at gøre EU mere konkurrencedygtigt.
Det er bestemt et skridt i den rigtige retning.
Læs også: DI: Danmark bør råbe Europa op i det globale forskningskapløb
Vi er dybt afhængige af viden for at kunne klare os både økonomisk og sikkerhedsmæssigt i en stadig mere usikker verden. Viden er afgørende for udviklingen af de europæiske samfund og virksomheder.
Derfor bør vi som union stile efter en førerposition i det globale videnskapløb.
Og ja – det kræver en væsentlig økonomisk indsprøjtning. Men penge kan ikke gøre det alene. De nye løsninger skal også hurtigt kunne komme ud og leve i virksomhederne uden at blive bremset af for meget regulering og bureaukrati. Og dem, der bedriver forskningen skal have let ved at løse administrative opgaver, så de kan fokusere deres tid og kræfter på selve forskningen.
Vores unikke frihedsværdier bidrager til de bedste løsninger
Men frem for alt er det afgørende, at vi ikke giver køb på vores demokratiske og forskningsmæssige værdier i kapløbet med de andre stormagter.
Vi skal værne om forskningsverdenen lange og stærke tradition for at afklare forskningens lødighed og kvalitet. Det skal hverken være op til virksomheder, politikere eller andre
Vi skal gøre en dyd ud af at værne om vores forskningsfrihed og ytringsfrihed.
I sidste ende er det værdier, der bidrager til de mest innovative, nysgerrige og bedste løsninger samt til arbejdsforhold og -betingelser, som forskere fra hele verden har lyst til at arbejde under og tiltrækkes af.
Vi skal se det som en styrke, at vi går en anden vej, når Det Hvide Hus vælger at tromle bestemte forskningsområder indenfor fx klima og ligestilling, fordi emnerne ikke stemmer overens med det nuværende politiske flertals holdning. For ensretning og begrænsninger af forskningen fører ikke til innovative løsninger, konkurrenceevne og rigdom. Tværtimod.
Vi skal værne om forskningsverdenen lange og stærke tradition for at afklare forskningens lødighed og kvalitet. Det skal hverken være op til virksomheder, politikere eller andre.
Læs også: Innovation uden ny erkendelse er som et hus uden fundament
Vi skal i Europa fastholde et fundament i forskningen og innovationen, som tager udgangspunkt i fakta og forskningsmæssige grundprincipper. Det sikrer, at vi får viden og løsninger, som er brugbare for både samfundet og for de enkelte virksomheder på både den korte og på den lange bane. Begrænsninger, som fx forbud mod specifikke forskningsemner og sågar specifikke ord i forskningen, betyder, at vi mister viden og derved forringer både vores konkurrenceevne og demokratiske fundament.
Fri forskning er vores stærkeste kort i EU og skal være den vej, som driver EU fremad som en klog, rig og demokratisk region.
Jeg håber, at Danmarks prioritering af EU’s konkurrenceevne samt vores unikke evne til at skabe stærke, veloplyste og frie demokratiske samfund, vil være en rød tråd i løbet af de seks måneder, vi sidder for bordenden i rådet. Det er nu, vi som land har en enestående mulighed for at få indflydelse på den førte politik i EU og hæve barren for europæisk forskning og innovation.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























