Innovation uden ny erkendelse er som et hus uden fundament

Af DUA – Det Unge Akademi

Innovation, resiliens og konkurrencedygtighed er blevet de helt store buzzwords i europæisk politik. EU skal tilbage til fordums tiders førerposition i det internationale kapløb, og det kan kun gå for langsomt.

Men det er samtidig tydeligere end nogensinde, at evnen til at levere på netop disse områder samt vores fælles potentiale for at satse strategisk på ny teknologi i høj grad afhænger af vores intellektuelle og teknologiske kapacitet.

Historien viser med sit klare sprog, at de største opfindelser ikke kan planlægges af forskere

I Det Unge Akademi mener vi derfor, at Europa hurtigst muligt skal styrke den langsigtede grundforskning, som udgør fundamentet for fremtidens banebrydende viden og teknologiske gennembrud.

Med Danmarks forestående EU-formandskab får vi en enestående mulighed for at præge Europas forsknings- og innovationsdagsorden. Og behovet er akut, hvilket har været tydeligt siden den tidligere ECB-præsident Mario Draghis rapport om Europas haltende teknologiske og økonomiske konkurrenceevne udkom.

Innovation kræver erkendelse – ikke kun strategi

Læren af Draghis rapport synes i EU-kredse at have været, at der skal skrues op for det instrumentelle fokus på innovation. Alle sejl skal sættes ind på at optimere virksomhedernes konkurrenceevne og gøre Europa til en attraktiv base for nytænkning.

Men man overser i vores optik en afgørende brik i puslespillet: Den innovation, som kommer et samfund til gode på lang sigt, kan ikke trylles frem uden langsigtede investeringer i fri og nysgerrighedsdreven grundforskning.

Læs også: DI’s forskningsudspil savner stærkere kobling til innovation i virksomheder

Historien viser med sit klare sprog, at de største opfindelser ikke kan planlægges af forskere, og – hvor ondt det end må gøre på deres selvforståelse – heller ikke af visionære politikere.

Forskningsfriheden er under pres fra politiske og økonomiske kræfter

Snarere forholder det sig sådan, at videnskabelige nybrud, som innovation partout vil bygge på, ikke kan forudsiges. Disse opstår derimod ud af de uforudsigelige og ofte besværlige opdagelser, som kreative og krøllede forskerhjerner i samspil gør sig over tid.

Uden disse erkendelser kan EU skyde en hvid pil efter enhver ambition om at genskabe sin rolle som globalt videnscentrum.

En europæisk strategi for forskningsfrihed

I Det Unge Akademi opfordrer vi derfor Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund til at udnytte Danmarks formandskab til at sikre en reel strategi for forskning i Europa baseret på to centrale fokusområder:

En europæisk strategi for forskningsfrihed og uafhængige investeringer i langsigtet forskning gennem bl.a. det Europæiske Forskningsråd (ERC).

Forskningsfriheden er under pres fra politiske og økonomiske kræfter.

Danmark bør tage initiativ til en fælles europæisk støtteerklæring, der forpligter medlemslandene til stabile, flerårige investeringer i grundforskning – uafhængigt af skiftende dagsordener. Et sådant initiativ vil styrke Europas forskningskapacitet og sende et stærkt signal om, at viden, sandhed og erkendelse er fælles europæiske værdier.

ERC er et forbillede – og bør styrkes

Vi bør og skal turde insistere på, at innovation ikke kan stå alene. Fremtidens løsninger begynder uomtvisteligt med den frie og nysgerrige grundforskning

Danmark bør samtidig arbejde for at styrke ERC som en uafhængig, fagligt forankret institution.

I en tid, hvor forskningsfinansiering i stigende grad målrettes kortsigtede, missionsdrevne og politisk definerede formål, er ERC et vigtigt modspil. Rådet er kendt for sin uafhængighed, stærke tradition for grundig fagfællesbedømmelse og fokus på videnskabelig excellence.

Det gør rådet til et forbillede for fremtidige forskningsinitiativer i EU. Danmark bør aktivt støtte, at rådet får en større rolle i Europas forskningslandskab.

Danmark har en historisk mulighed

Danmark har med det kommende formandskab en historisk mulighed for at sætte forskning og videnskultivering øverst på EU’s dagsorden. Vi bør og skal turde insistere på, at innovation ikke kan stå alene. Fremtidens løsninger begynder uomtvisteligt med den frie og nysgerrige grundforskning.

Innovation uden ny erkendelse er som et byggeri uden fundament.

Danmark bør derfor arbejde målrettet for, at EU’s forskningsprogrammer i højere grad end nu prioriterer langsigtet og fri forskning på tværs af fagområder. Kun sådan kan Europa gøre sig håb for at genvinde fordums tiders førerposition i det internationale kapløb.

Læs også første afsnit i debatserien: Danmark har brug for et stærkt Europa – og Europa har brug for forskning og innovation