For jer, de omkring 8.000 ph.d.- studerende på de danske universiteter er disse måneder en ekstremt frustrerende tid. I er tvunget hjem. For nogle af jer betyder det forsinkelser og omlægninger af jeres forskningsprojekter. Det gælder naturligvis i særlig grad jer, som er afhængige af laboratorier, feltarbejde eller anden indsamling af empiri, som er blevet umuligt, på grund af den situation verden står i.
I står i en svær situation, og som I forhåbentligt ved, forsøger vi at tage hånd om det sammen med jer.
Fleksibilitet er et nøgleord
Vi arbejder hårdt på at give så mange forskere som muligt adgang til laboratorier og forskningsfaciliteter i de første faser af genåbningen af samfundet. Her er ph.d.-studerende blandt de særligt prioriterede grupper. Men forskere er som bekendt ikke de eneste, som gerne vil vende tilbage til normalen, og kun en del af samfundet får lov ad gangen. Derfor må vi sammen have tålmodighed og bruge tiden, så godt vi kan.
Vi kan desværre ikke love jer, at [muligheden for forlængelse] bliver en reel mulighed for flertallet af berørte studerende.
Fleksibilitet er nøgleordet for, hvordan vi kommer igennem denne tid på en god måde. Ligesom I udviser stor fleksibilitet og bruger tiden på den del af forskningen, som I kan udføre uden adgang til forskningsfaciliteter, vil vi også være så fleksible som muligt i forhold til at tilpasse rammerne af jeres uddannelse til den nye situation. Vi forsøger at tilpasse de obligatoriske aktiviteter, så I bliver mindst muligt berørt på længere sigt. Vi arbejder på, at så mange ph.d.-kurser som muligt kan gennemføres virtuelt, og at der kan findes alternative løsninger, som kan tælle med i det samlede kursuskrav.
Også i forhold til aflyste eller planlagte forskningsophold skal vi finde fleksible løsninger. Ophold i udlandet er selvsagt svære at gennemføre lige nu. Det er særligt svært for de ph.d.-studerende, som nærmer sig afslutningen på deres uddannelse. Her må vi også se på alternative løsninger sammen. Det kan for eksempel være, at et miljøskifte kan finde sted i Danmark – på et andet dansk universitet eller i en virksomhed. Nogle forskningsophold kan muligvis gennemføres virtuelt.
Ikke alle kan blive forlænget
Vi opfordrer tillige de offentlige og private fonde til at udvise fleksibilitet i forhold til muligheden for at forlænge projektansættelser, hvor der er opstået covid-19 relaterede forsinkelser
Der er naturligvis også mange spørgsmål om muligheden for forlængelse af jeres ansættelser. Vi forstår fuldt ud jeres bekymringer og ønsker, men vi kan desværre ikke love jer, at det bliver en reel mulighed for flertallet af berørte studerende. Det er i sidste ende et spørgsmål om økonomi. Det vil være en uoverskuelig mundfuld for institutternes økonomi, hvis der skal findes midler til et omfattende antal forlængelser.
En stor del af jer er finansieret af eksterne projekter. Projekter, som universiteterne ikke har økonomi til at forlænge og oppebære alene. Flere fonde har allerede meldt ud, at de vil udvise stor fleksibilitet i forhold til ændring af projektplaner for fondsfinansierede projekter. Det sætter vi stor pris på.
Vi opfordrer tillige de offentlige og private fonde til at udvise fleksibilitet i forhold til muligheden for at forlænge projektansættelser, hvor der er opstået covid-19 relaterede forsinkelser, som ikke kan indhentes ved omlægning af projektplaner.
Når vi nu ikke kan love forlængelser, så er det særligt vigtigt, at I holder god kontakt til jeres vejledere. Sammen kan I finde gode løsninger på, hvordan I kommer videre med jeres projekter og udnytte den nuværende tid bedst muligt, så jeres aktiviteter ikke går helt i stå. Selvom situationen er ukendt for alle, er jeres vejledere godt klædt på til at give jer konstruktive forslag til, hvordan I kan komme videre med eller tilpasse jeres projekter til den nuværende situation.
I skal ikke være i tvivl om, at vi arbejder hårdt på at give jer mulighed for at vende tilbage til jeres forskning. Vi forstår jeres frustrationer. Denne situation er særligt frustrerende og stressende for ph.d.-studerende, som kan se tiden til at udvikle sig fra forskerspirer til fuldbagte forskere svinde ind under nedlukningen. Tid, som skulle have været brugt til at tegne jeres karriere og fremtid.
Sammen skal vi finde gode og fleksible løsninger, så I fortsat kan udleve jeres potentiale. Det er en fælles opgave, vi tager meget alvorligt.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























