I snart tre uger har store dele af den offentlige sektor, heriblandt universiteterne, været lukket ned, og det kommer som minimum til at fortsætte hen over påsken, ifølge den seneste melding fra statsminister Mette Frederiksen.
Imens nedlukningen står på, forsøger knap 20.000 forskere at fortsætte deres forskningsaktiviteter så godt som muligt fra hjemmekontorer. Men til trods for digitale muligheder og alternative løsninger, har mange forskere vanskeligt ved at videreføre deres projekt som planlagt.
Ikke alene fordi planlagte feltstudier og rejser bliver udskudt eller aflyst, som Science Report tidligere har beskrevet. Men også fordi mange forskere mangler adgang til nødvendig infrastruktur, udstyr og testfaciliteter – og nogle har helt måttet sætte projekter på pause, for eksempel for at kunne hellige sig akutforskning i coronavirus og covid-19.
På universiteterne mærkes det allerede, at der kommer til at ske ændringer og forsinkelser i mange forskningsprojekter. Det vil både betyde, at deadlines ikke kan overholdes og budgetter bliver overskredet, forklarer formanden for Rektorkollegiet i Danske Universiteter, Anders Bjarklev:
– Vi kommer desværre ikke udenom at der er forskningsprojekter, som risikerer afgørende tilbageslag og voldsomme forsinkelser, som følge af forskning, der ikke kan udføres fra skrivebordet derhjemme, siger han.
Hul i budgetterne
Selvom det kan være problematisk nok for det enkelte projekt, er forsinkelserne også en økonomisk udfordring for universiteterne, der nu står med en ekstraregning, forklarer Bjarklev:
– Det er klart, at merudgifterne ved projektforlængelser, vil kunne mærkes på universiteterne. Det kan betyde et økonomisk efterslæb, som vil få indflydelse på den forskning, vi kan udføre i de kommende år, hvis det varer ved i en længere periode, siger han.
I den sammenhæng spiller de råd og fonde, der støtter den offentlige forskning, en vigtig rolle for universiteterne.
Over de seneste år er der sket en udvikling, hvor eksternt finansieret forskning er kommet til at fylde mere og mere på de danske universiteter. Det ses især ved, at der er kommet markant flere penge til den offentlige forskning fra ekstern side: alene i 2019 blev der bedrevet ekstern finansieret forskning for mere end 7,5 mia. – svarende til 150 mio. kroner om ugen – i den offentlige sektor.
Langt størstedelen af de penge kommer fra danske forskningsråd og erhvervsdrivende fond, og ifølge Danske Universiteter, går godt halvdelen af pengene til lønninger. Det gælder især projektansatte ph.d.-studerende og postdocs, der er ansat på universiteterne.
Flere universiteter har derfor været bekymret for, i hvilket omfang offentlige og erhvervsdrivende fonde vil være villige til at udskyde deadlines og dække ekstraomkostninger for igangværende projekter.
Fleksibilitet og økonomi
Nu har to erhvervsdrivende fonde meldt sig klar til at give en hjælpende hånd under den nuværende situation.
Novo Nordisk Fonden har, ifølge fonden selv, ca. 1.400 aktive bevillinger, og flere af dem kan blive påvirket af nedlukningen. Derfor vil man “være imødekommende over for ændringer i tids- og projektplaner”, oplyser fonden.
– Ligeledes vil vi fortsat betale for løn og andre omkostninger, der skal svares i lukningsperioden, for de bevillinger, hvor der er sådanne udgifter, skriver fonden.
Det er en udmelding, der vækker glæde hos formanden for Rektorkollegiet.
– Det glæder mig, at flere af fondene, herunder ikke mindst Novo Nordisk Fonden lægger op til fleksibilitet i forhold til forsinkede projekter både i forhold til økonomi og resultater. Vi skal alle sammen hjælpe hinanden og udvise fleksibilitet – også på universiteterne – for at sikre at dansk forskning for alt i verden ikke svækkes, når vi har mest brug for den, siger Anders Bjarklev.
Samtidig forsikrer Novo Nordisk Fonden sine bevillingsmodtagere om, at fonden ikke er i økonomiske vanskeligheder, og derfor også vil kunne overholde de nye aftaler og tilsagn om uddelinger, der er indgået.
Vores holdning er, at ansættelsesforhold styres af universiteterne. Vi har givet universiteterne en bevilling, der skal dække omkostninger i en periode.
En anden af de store erhvervsdrivende fonde, Lundbeckfonden, har også meddelt sine støttemodtagere, at fonden vil være “pragmatiske” og forsøge at finde løsninger på forskernes problemer.
– Vores støttemodtagere kan forvente, at vi – som altid – er pragmatiske og sigter mod at finde gode, fleksible udveje på de problemer, der måtte opstå. Der er mange ubekendte i en situation som denne, og vi tror på, at de bedste løsninger er dem, der er skræddersyede til det enkelte projekt. Derfor udsteder vi for eksempel ikke en generel udsættelse af projektdeadlines, men er meget åbne overfor forskere, der måtte henvende sig til os og bede om forlængelse, udtaler Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden, i en pressemeddelelse.
Imens fonden gerne vil være fleksibel omkring deadlines, har Lundbeckfonden dog ingen planer om at give direkte økonomisk kompensation, oplyser fonden.
Det betyder ikke, at Lundbeckfonden smækker pengekassen i, imens universiteterne er lukket ned; men der kommer ingen ekstra penge til at dække eventuelle forsinkelser.
– Vi holder budgetterne. Hvis du har en bevilling, der dækker lønudgifter for et år, gælder det stadig. Men hvis en forsker, der er finansieret af fonden, bliver sendt hjem i tre måneder, kommer der ikke tre måneders løn oveni, uddyber Jan Egebjerg overfor Science Report.
– Vores holdning er, at ansættelsesforhold styres af universiteterne. Vi har givet universiteterne en bevilling, der skal dække omkostninger i en periode. Vi holder vores forpligtigelser, men opfordrer universiteterne til at søge midler fra staten til at dække mulige ekstra omkostninger, siger forskningsdirektøren.
Selvom Lundbeckfonden altså ikke vil give direkte økonomisk kompensation, er fonden åben overfor, at der kan flyttes rundt på posterne i de bevillinger, der er givet;
– Hvis der for eksempel er en rejse, der er aflyst, er vi villige til at kigge på, om man i stedet kan bruge pengene til at dække løn i en periode, siger Jan Egebjerg.
Ud over at rose de fonde, der har udvist fleksibilitet, opfordrer formanden for Rektorkollegiet i Danske Universitet også de øvrige offentlige og private fonde til at følge trop og gå i dialog om lignende pragmatiske løsninger.
– I en tid med en global pandemi, hvor forskningen blandt andet skal bidrage til udviklingen af vacciner, nye tests og give svar på hvordan vi kommer videre som samfund, har vi om noget brug for stærke forskningsmiljøer. Derfor vil det være uhensigtsmæssigt for alle, hvis hjemsendelser skaber et økonomisk hul, som hæmmer forskningen på universiteterne, siger Anders Bjarklev.
