Af Jes Søe Pedersen, lektor i biologi, Københavns Universitet, og bestyrelsesmedlem i Forskerbevægelsen
De fleste mennesker uden for universiteterne tror, at forskerne bruger deres tid på at forske. Sandheden er desværre den, at mange forskere har en dagligdag, hvor de må se virkelig langt efter både tid og midler til det, de faktisk er ansat til.
Selvfølgelig skal vi ikke frasige os de private midler, men vi er nødt til at stoppe blødningen af basisbevillinger
Jes Søe Pedersen, lektor i biologi, KU, og bestyrelsesmedlem i Forskerbevægelsen
Helt konkret viste DFIRs evaluering af universitetsloven sidste år, at 31 pct. af forskerne har mindre end 20 pct. af deres arbejdstid til forskning, og hele 24 pct. af forskerne har hverken midler fra universitetet eller eksterne kilder at forske for.
De stadigt skiftende puljer med penge, som alle konkurrerer om, betyder endeløse ansøgninger, tidsspilde og mange løse folk på korte ansættelser. Med omtrent 60 pct. kolleger på en kort kontrakt stiger usikkerheden om fremtiden, tavshedskulturen breder sig, og færre tør løbe risikoen ved at tænke nyt og skævt.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Science Report er du opdateret på det danske forskningsmiljø.
Vi giver dig historier om forskningspolitik, debatindlæg fra forskere og nøglepersoner og artikler om de nyeste forskningstendenser.
Har du problemer med ip-login: Klik her
Har du allerede abonnement? Log ind her:
