Innovation uden ny erkendelse er som et hus uden fundament
FORSKNINGSPOLITIK. Grundforskning er Europas blinde vinkel, hvis man spørger Det Unge Akademi. De kritiserer det snævre og kortsigtede fokus på innovation, som i øjeblikket præger den europæiske dagsorden.
Innovation, resiliens og konkurrencedygtighed er blevet de helt store buzzwords i europæisk politik. EU skal tilbage til fordums tiders førerposition i det internationale kapløb, og det kan kun gå for langsomt.
Men det er samtidig tydeligere end nogensinde, at evnen til at levere på netop disse områder samt vores fælles potentiale for at satse strategisk på ny teknologi i høj grad afhænger af vores intellektuelle og teknologiske kapacitet.
DEBATSERIE: FORMANDSSKABET MED FORSKNINGSBRILLER
Forestil dig, at ministeren havde fuld magt og fri hånd – og valgte at sætte forskning og innovation øverst på EU’s dagsorden. Hvad skulle hun kæmpe for?
Danmark har overtaget EU-formandskabet. Science Report lancerer i den forbindelse en temaserie med fokus på, hvordan man kunne bruge formandskabet til at styrke forskning, innovation og vidensbaseret udvikling i EU. For det er brug for det i en tid, hvor Europas konkurrenceevne er under pres.
Udvalgte stemmer fra forsknings- og innovationsmiljøet inviteres til at dele deres “ønskeliste” til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. Herigennem ønsker vi at sætte forskning og innovation centralt i debatten om EU’s fremtid – og inspirere til visionær tænkning om Danmarks rolle som formandskabsland
Historien viser med sit klare sprog, at de største opfindelser ikke kan planlægges af forskere
I Det Unge Akademi mener vi derfor, at Europa hurtigst muligt skal styrke den langsigtede grundforskning, som udgør fundamentet for fremtidens banebrydende viden og teknologiske gennembrud.
Med Danmarks forestående EU-formandskab får vi en enestående mulighed for at præge Europas forsknings- og innovationsdagsorden. Og behovet er akut, hvilket har været tydeligt siden den tidligere ECB-præsident Mario Draghis rapport om Europas haltende teknologiske og økonomiske konkurrenceevne udkom.
Innovation kræver erkendelse – ikke kun strategi
Læren af Draghis rapport synes i EU-kredse at have været, at der skal skrues op for det instrumentelle fokus på innovation. Alle sejl skal sættes ind på at optimere virksomhedernes konkurrenceevne og gøre Europa til en attraktiv base for nytænkning.
Men man overser i vores optik en afgørende brik i puslespillet: Den innovation, som kommer et samfund til gode på lang sigt, kan ikke trylles frem uden langsigtede investeringer i fri og nysgerrighedsdreven grundforskning.
Historien viser med sit klare sprog, at de største opfindelser ikke kan planlægges af forskere, og – hvor ondt det end må gøre på deres selvforståelse – heller ikke af visionære politikere.
Forskningsfriheden er under pres fra politiske og økonomiske kræfter
Snarere forholder det sig sådan, at videnskabelige nybrud, som innovation partout vil bygge på, ikke kan forudsiges. Disse opstår derimod ud af de uforudsigelige og ofte besværlige opdagelser, som kreative og krøllede forskerhjerner i samspil gør sig over tid.
Uden disse erkendelser kan EU skyde en hvid pil efter enhver ambition om at genskabe sin rolle som globalt videnscentrum.
En europæisk strategi for forskningsfrihed
I Det Unge Akademi opfordrer vi derfor Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund til at udnytte Danmarks formandskab til at sikre en reel strategi for forskning i Europa baseret på to centrale fokusområder:
En europæisk strategi for forskningsfrihed og uafhængige investeringer i langsigtet forskning gennem bl.a. det Europæiske Forskningsråd (ERC).
Forskningsfriheden er under pres fra politiske og økonomiske kræfter.
Danmark bør tage initiativ til en fælles europæisk støtteerklæring, der forpligter medlemslandene til stabile, flerårige investeringer i grundforskning – uafhængigt af skiftende dagsordener. Et sådant initiativ vil styrke Europas forskningskapacitet og sende et stærkt signal om, at viden, sandhed og erkendelse er fælles europæiske værdier.
ERC er et forbillede – og bør styrkes
Vi bør og skal turde insistere på, at innovation ikke kan stå alene. Fremtidens løsninger begynder uomtvisteligt med den frie og nysgerrige grundforskning
Danmark bør samtidig arbejde for at styrke ERC som en uafhængig, fagligt forankret institution.
I en tid, hvor forskningsfinansiering i stigende grad målrettes kortsigtede, missionsdrevne og politisk definerede formål, er ERC et vigtigt modspil. Rådet er kendt for sin uafhængighed, stærke tradition for grundig fagfællesbedømmelse og fokus på videnskabelig excellence.
Det gør rådet til et forbillede for fremtidige forskningsinitiativer i EU. Danmark bør aktivt støtte, at rådet får en større rolle i Europas forskningslandskab.
Danmark har en historisk mulighed
Danmark har med det kommende formandskab en historisk mulighed for at sætte forskning og videnskultivering øverst på EU’s dagsorden. Vi bør og skal turde insistere på, at innovation ikke kan stå alene. Fremtidens løsninger begynder uomtvisteligt med den frie og nysgerrige grundforskning.
Innovation uden ny erkendelse er som et byggeri uden fundament.
Danmark bør derfor arbejde målrettet for, at EU’s forskningsprogrammer i højere grad end nu prioriterer langsigtet og fri forskning på tværs af fagområder. Kun sådan kan Europa gøre sig håb for at genvinde fordums tiders førerposition i det internationale kapløb.
AI. Nye AI:X Labs skal skabe viden og løsninger, der kan mærkes i alt fra sundhedsvæsenet til energisektoren. De nye AI-satsninger spænder altså bredt, men danner tilsammen en stor ambitiøs satsning om at blive nøglespiller inden for AI-forskning.
NYT JOB. Mette Lindgaard skifter konsulentbranchen ud med fondsverdenen, når hun 1. marts tiltræder som ny uddelings- og analysechef i Villum Fonden. Hun skal styrke fondens strategiske arbejde med Kultur og samfund.
DEBAT. Akademisk frihed er ikke en selvfølge – den er en forudsætning for troværdig viden og et velfungerende demokrati. Derfor må både politikere og universiteter tage ansvar for at beskytte den mod pres udefra og indefra, lyder det fra Danske Universitet.
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Nødvendig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
