debat

Korte eller lange forskningsbevillinger gør en verden til forskel

Vi har brug for en bevillingsstruktur, der skaber rum for, at universiteterne også tør satse på nye ambitiøse forskningsmiljøer, skriver formanden for Dansk Magisterforening, som efterlyser mere stabile bevillinger til forskningen

Af - 20. juni 2019

Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen. Foto: Jacob Nielsen

Meget tyder på, at der er forandringer på vej i den danske forskningspolitik. Om alt går vel, bliver der tale om en ny kurs.

Under valgkampen blev der taget spæde skridt mod nye tider, da flere politikere fra partier, der netop nu sidder i regeringsforhandlinger, var ude at sige, at de ønsker et længere sigte i statens forskningsbevillinger.

Det vil få positiv betydning for os alle, hvis vi kunne sikre et længere sigte i de offentlige forskningsbevillinger, så vi fx kunne undgå store nedskæringer fra det ene år til det andet. En god vej til at sikre længere forskningsbevillinger er at udmønte forskningsreserven gennem flerårige aftaler.

Forskningsfinansiering og globale udfordringer

Forskningsfinansieringen spiller en helt afgørende rolle for, hvordan universiteterne udfylder den vigtige rolle i at sikre udvikling i samfundet. Det gør den, fordi forskning udvikler hele samfundet, river slør fra øjnene og afliver fordomme og myter. Og i øvrigt skaber arbejdspladser til alle faggrupper. Men det kræver gode betingelser for forskningsarbejdet.

Det er evnen til at kunne adressere udfordringer og forandringer i vores samfund, der er på spil. Det er arbejdsmiljøet for forskerne og kvaliteten i de danske forskningsmiljøer.

Verden og Danmark står over for store globale udfordringer, som vil ændre verden, som vi kender den. Den globale opvarmning, digitaliseringen, automatiseringen og totalitære strømninger, der udfordrer demokratiet, er nogle af de større omvæltninger, der vil påvirke vores fremtid både i Danmark og globalt.

Forskningen kan bidrage med indsigt og ny viden, som kan tilbyde løsninger på udfordringerne. Det er helt åbenbart, når vi fx ser på klimaudfordringerne. Der er ingen tvivl om, at der er behov for nye løsninger, hvis vi skal nedsætte udledningen af drivhusgasser. Løsninger, der kan være teknologiske landvindinger, som fx nedsætter brugen af fossile brændstoffer i energisektoren, men også løsninger, der tager udgangspunkt i samfundsmæssige og kulturelle handlemønstre.

Afgørende med stabile bevillinger

Mere stabile bevillinger til forskningen kan være med til at understøtte, at forskningen gør os klar til udfordringer, vi måske ikke har anerkendt endnu. Vi kender ikke fremtidens videnskabelige satsninger, metoder og erkendelser. Derfor er det helt afgørende, at vi i Danmark fremmer den spirende forskning, som kan vise sig banebrydende og måske blive en del af fundamentet for fremtidens samfund.

Det er godt, når politikere sætter fokus på bestemte problemstillinger, der kræver ny forskning inden for. Og så er det forskernes og dermed universiteternes vurdering, hvordan de forskellige faglige miljøer sikrer samspillet på tværs af fakulteterne om de faglige problemstillinger.

Forståeligt nok er der mange med små børn – og det gælder både kvinder og mænd – der søger væk fra universitetet i jagten på mere stabilitet og tydelige karriereudsigter. Det er ærgerligt og giver et stort videnstab.

Flerårige forskningsaftaler kan forhåbentlig også medføre, at universiteterne gør op med den kedelige tendens til, at forskere bliver ansat i tidsbegrænsede stillinger.

Vi ser desværre, at ansættelsesvilkårene for mange universitetsforskere er blevet forværret de seneste år. Særligt unge forskere har svært ved at få skudt en ordentlig forskerkarriere i gang, og det tager mange år at nå til en fast stilling. Det skaber utryghed for den enkelte, der har svært ved at planlægge sit liv, når man kun kender sit økonomiske ståsted og arbejdsliv et år eller to frem i tiden. Forståeligt nok er der mange med små børn – og det gælder både kvinder og mænd – der søger væk fra universitetet i jagten på mere stabilitet og tydelige karriereudsigter. Det er ærgerligt og giver et stort videnstab.

Vi har brug for en bevillingsstruktur, der skaber rum for, at universiteterne også tør satse på nye ambitiøse forskningsmiljøer. Hvor der er plads til vilde ideer. Modig og banebrydende forskning kræver tid til store ambitioner og plads til fejl. Det gør det hos den enkelte forsker, men det gør det også på institut- og fakultetsniveau.

Derfor er det vigtigt, at vi i Danmark styrker den offentligt finansierede forskning, så niveauet bliver 1,5% af BNP, samt at forskningsbevillingerne bliver med budgetsikkerhed over flere år.

samfund

EU annoncerer de første “Europæiske Universiteter”

Københavns Universitet og Aalborg Universitet bliver en del af de 17 nye Europæiske Universiteter, som EU-Kommissionen har taget initiativ til. Det nye EU-samarbejde skal styrke forskning og uddannelse i Europa på tværs af uddannelsesinstitutioner