Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Debat

Korte eller lange forskningsbevillinger gør en verden til forskel

Der er brug for mere stabile bevillinger til forskningen, skriver Camilla Gregersen

Formand for DM, Camilla Gregersen. Foto: Jacob Nielsen

Meget tyder på, at der er forandringer på vej i den danske forskningspolitik. Om alt går vel, bliver der tale om en ny kurs.

Under valgkampen blev der taget spæde skridt mod nye tider, da flere politikere fra partier, der netop nu sidder i regeringsforhandlinger, var ude at sige, at de ønsker et længere sigte i statens forskningsbevillinger.

Det vil få positiv betydning for os alle, hvis vi kunne sikre et længere sigte i de offentlige forskningsbevillinger, så vi fx kunne undgå store nedskæringer fra det ene år til det andet. En god vej til at sikre længere forskningsbevillinger er at udmønte forskningsreserven gennem flerårige aftaler.

Forskningsfinansiering og globale udfordringer

Forskningsfinansieringen spiller en helt afgørende rolle for, hvordan universiteterne udfylder den vigtige rolle i at sikre udvikling i samfundet. Det gør den, fordi forskning udvikler hele samfundet, river slør fra øjnene og afliver fordomme og myter. Og i øvrigt skaber arbejdspladser til alle faggrupper. Men det kræver gode betingelser for forskningsarbejdet.

Det er evnen til at kunne adressere udfordringer og forandringer i vores samfund, der er på spil. Det er arbejdsmiljøet for forskerne og kvaliteten i de danske forskningsmiljøer.

Verden og Danmark står over for store globale udfordringer, som vil ændre verden, som vi kender den. Den globale opvarmning, digitaliseringen, automatiseringen og totalitære strømninger, der udfordrer demokratiet, er nogle af de større omvæltninger, der vil påvirke vores fremtid både i Danmark og globalt.

Forskningen kan bidrage med indsigt og ny viden, som kan tilbyde løsninger på udfordringerne. Det er helt åbenbart, når vi fx ser på klimaudfordringerne. Der er ingen tvivl om, at der er behov for nye løsninger, hvis vi skal nedsætte udledningen af drivhusgasser. Løsninger, der kan være teknologiske landvindinger, som fx nedsætter brugen af fossile brændstoffer i energisektoren, men også løsninger, der tager udgangspunkt i samfundsmæssige og kulturelle handlemønstre.

Afgørende med stabile bevillinger

Mere stabile bevillinger til forskningen kan være med til at understøtte, at forskningen gør os klar til udfordringer, vi måske ikke har anerkendt endnu. Vi kender ikke fremtidens videnskabelige satsninger, metoder og erkendelser. Derfor er det helt afgørende, at vi i Danmark fremmer den spirende forskning, som kan vise sig banebrydende og måske blive en del af fundamentet for fremtidens samfund.

Det er godt, når politikere sætter fokus på bestemte problemstillinger, der kræver ny forskning inden for. Og så er det forskernes og dermed universiteternes vurdering, hvordan de forskellige faglige miljøer sikrer samspillet på tværs af fakulteterne om de faglige problemstillinger.

Forståeligt nok er der mange med små børn – og det gælder både kvinder og mænd – der søger væk fra universitetet i jagten på mere stabilitet og tydelige karriereudsigter. Det er ærgerligt og giver et stort videnstab.

Flerårige forskningsaftaler kan forhåbentlig også medføre, at universiteterne gør op med den kedelige tendens til, at forskere bliver ansat i tidsbegrænsede stillinger.

Vi ser desværre, at ansættelsesvilkårene for mange universitetsforskere er blevet forværret de seneste år. Særligt unge forskere har svært ved at få skudt en ordentlig forskerkarriere i gang, og det tager mange år at nå til en fast stilling. Det skaber utryghed for den enkelte, der har svært ved at planlægge sit liv, når man kun kender sit økonomiske ståsted og arbejdsliv et år eller to frem i tiden. Forståeligt nok er der mange med små børn – og det gælder både kvinder og mænd – der søger væk fra universitetet i jagten på mere stabilitet og tydelige karriereudsigter. Det er ærgerligt og giver et stort videnstab.

Vi har brug for en bevillingsstruktur, der skaber rum for, at universiteterne også tør satse på nye ambitiøse forskningsmiljøer. Hvor der er plads til vilde ideer. Modig og banebrydende forskning kræver tid til store ambitioner og plads til fejl. Det gør det hos den enkelte forsker, men det gør det også på institut- og fakultetsniveau.

Derfor er det vigtigt, at vi i Danmark styrker den offentligt finansierede forskning, så niveauet bliver 1,5% af BNP, samt at forskningsbevillingerne bliver med budgetsikkerhed over flere år.

Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.