Lif: Covid-19 har skabt en motorvej for samarbejde og vidensudveksling

Lad det nu bare være sagt: 2020 var et hårdt år. Et år som – for os alle sammen – har stået i skyggen af en trussel, som er usynlig for det blotte øje, men som ikke desto mindre har kostet mange menneskers liv. COVID-19 har vist os, at vores samfund er sårbart. På få måneder har vi fået en new normal, som har ændret vores hverdag og det, som vi hidtil har taget for givet.

Sundhedskrisen har også demonstreret, at vi som samfund er i stand til at trække i samme retning og skabe resultater hurtigt. På bare ét år har dygtige forskere skabt flere vacciner, hvilket normalt ville tage op til 10 år at udvikle, teste og bringe ud til befolkningen.

Så måske kan vi i løbet af 2021 få lidt hverdag tilbage. Men når hverdagen så en gang er tilbage, så er det værd at holde fast i det, som vi har lært i 2020.

Kun de færreste er vel længere i tvivl om, at forskning har en helt afgørende rolle i vores samfund. Og samtidig er det også blevet meget tydeligt, at vi aldrig bliver færdige. Nye trusler vil altid melde sig. Nye udfordringer kræver ny viden og nye løsninger. Det er kernen i forskning. Og vi bliver heller ikke færdige i 2021.

En overfladisk modsætning
Det, som står tilbage, er, at vi har brug for langsigtede og tålmodige investeringer i forskning og udvikling. For nok har krisen vist, at vi, når vi arbejder tæt sammen om at skabe nye løsninger, kan være virkelig effektive. Det er som om, at COVID-19 har skabt en motorvej for samarbejde og vidensudveksling. Men basis skal være i orden.

I stedet for at grave skyttegrave, så er der brug for en løbende dialog, hvor erfaringer fra praksis giver anledning til nye forskningsspørgsmål

For mens nogle udfordringer kræver en koordineret indsats, så bygger nye løsninger ofte på erkendelser, som kommer fra uforudsigelige kilder. Derfor er der også behov for at fastholde et frirum, hvor den enkelte forsker kan afsøge det overraskende.

Nogle taler i den forbindelse om en modsætning mellem den praksisnære/anvendelsesorienterede forskning på den ene side og grundforskning på den anden side. Det er imidlertid en overfladisk modsætning. For i realiteten er der tale om anvendt forskning, og forskning der endnu ikke er anvendt. I stedet for at grave skyttegrave, så er der brug for en løbende dialog, hvor erfaringer fra praksis giver anledning til nye forskningsspørgsmål, og forskningen inspirerer praksis til at overveje nye tilgange og løsninger.

Udveksling af viden
COVID-19 åbnede et vindue for samarbejde og vidensudveksling. Det vindue skal vi holde åbent fremover.

Når vi eksempelvis skal finde mere bæredygtige, klimavenlige løsninger, så er det naivt at tro, at vi kun skal bruge ny viden. Viden skal implementeres. Afprøves. Testes. Tilbage til laboratoriet. Så skal der laves nye forsøg. Testes igen. Det er en udveksling af erfaring og viden, som fortsætter i lang tid.

Det gælder også inden for sundhedsområdet, hvor vi bestemt heller ikke er færdige. Med etableringen af en ny klynge for life science og velfærdsteknologi får vi bygget en stærkere vidensbro i 2021, så vi kan fastholde dialogen mellem viden og praksis.

Læs også: Nyt life science-center skal udfylde videnshuller i sundhedssystemet.

Det er vigtigt, for vi ser ind i en fremtid med flere ældre, flere med kroniske lidelser, flere nye sygdomme og resistens. Bedre forståelse af sygdomme gør, at vi forstår, at der er tale om forskellige, mere specifikke sygdomme. Nye datamuligheder åbner mulighed for bedre, mere personlig medicin. Ny viden øger kompleksiteten, men gør os også mere målrettede og skaber ny praksis og nye behandlingstilgange. Og praksis åbner for nye spørgsmål, hvor vi har brug for mere viden. Vi skal være klar til at løse udfordringer og bruge mulighederne.

Lad os starte med at få en vaccine og lidt hverdag tilbage. Jeg glæder mig til at komme et lille, men vigtigt, skridt tættere på løsningen i 2021.