Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

Nyt life science-center skal udfylde videnshuller i sundhedssystemet

Nyt videnscenter vil vurdere og optimere metodikker i den kliniske forskning i medicin

Koncernchef for Lægemiddelindustriforeningen Ida Sofie Jensen. Foto: Lif

Der er behov for øgede ressourcer, ny viden og øget tværgående samarbejde mellem sektorer og partnere i sundhedssystemet for at sikre den bedst mulige behandling til patienterne i Danmark.

Sådan lyder det fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif), der med denne baggrund har etableret det det nye Videnscenter for Life Science på tværs af Lif-koncernens forretningsenheder.

Videnscenteret skal bidrage til at styrke viden og dialogen mellem life science og sundhedsvæsenet. Centeret skal undersøge teknologiske fremskridt i blandt andet forskning, innovation og patientbehandling, og det skal være med til at belyse nye muligheder og barrierer i sundhedssystemet.

– Vi kan være med til at fylde nogle huller ud, hvor vi i dag kan se, at de anerkendte metoder kan komme til kort, siger koncernchef for Lægemiddelindustriforeningen Ida Sofie Jensen.

Nye metodikker

Ifølge koncernchefen bliver den overordnede opgave for videnscenteret i samarbejde med eksterne partnere at kortlægge dataindsamling i sundhedssystemet, at finde nye måder at udnytte massive sundhedsdata-mængder og at belyse metoder i forbindelse med for eksempel godkendelsen af ny medicin i den kliniske forskning. Derudover vil man på centeret undersøge, hvordan disse metoder kan optimeres og suppleres.

Det er ikke grundforskning, vi skal bedrive, men vi skal sammen med andre belyse, undersøge og udvikle for eksempel metoder til at vurdere de eksisterende metodikker i forbindelse med medicinsk behandling af patienter. Vi skal udvikle nye metoder, og finde nogle metodikker, som vi kan sætte i rutine, fortsætter koncernchefen. 

Når nye lægemidler og behandlingsformer skal godkendes, er det et krav, at der foreligger grundig evidens og tilstrækkelige datamængder før produktet eller behandlingen kan markedsføres og benyttes i sundhedssystemet.

Men når man har med ganske små patientgrupper at gøre, som ved for eksempel meget sjældne sygdomme, er det et problem at skaffe nok data og evidens for at kunne godkende nye lægemidler, fortæller Ida Sofie Jensen.

Her opstår et videnshul, som ikke kan udfyldes med de gængse metodikker inden for forskning i og godkendelse af nye lægemidler. Dette videnshul er blandt andet hvad det nye Videnscenter for Life Science vil være med til at belyse og allerhelst udfylde, lyder det fra Ida Sofie Jensen.

Videnshuller

Videnscenteret skal samarbejde på tværs af sektorer og med både offentlige og private samarbejdspartnere for at udvikle ny viden til gavn for sundhedssystemet og, i sidste ende, for patienterne.

Som eksempel nævner Ida Sofie Jensen, at man vil se frem til, at centeret kan samarbejde med Medicinrådet om metodeudvikling til godkendelse af ny medicin til patienter. Hun forklarer, at der ved de etablerede kliniske forskningsmetoder i forbindelse med godkendelsen af nye lægemidler opstår barrierer, som gør, at det er vanskeligt at godkende nye midler til patienter med sjældne sygdomme.

– I den kliniske forskning i medicin bruger man de såkaldte randomiserede toarmsstudier, hvor en større gruppe af forsøgspersoner deles op i én gruppe, der modtager det pågældende lægemiddel, og en gruppe, der modtager placebomedicin, forklarer Ida Sofie Jensen. 

På den måde kan man teste effekten af medicinen på den ene gruppe ved at sammenligne de to grupper.

Disse lodtrækningsforsøg er et krav til alle nye lægemidler, tilføjer Ida Sofie Jensen og fortsætter:

– Men hvad så, hvis vi har med en sygdom at gøre, som kun to børn i Danmark har? Dér står man i situationer, hvor man ikke kan komme videre af den etablerede vej og den gængse metodik, fordi der er så smalle behandlingsspektre i den kliniske forskning, at de helt små grupper ikke kan indgå i studierne. Hvad gør vi så?

Real World Evidence 

Svaret lyder, at man på Videnscenter for Life Science vil arbejde det, man kalder Real World Evidence (RWF), hvor man “følger data i virkeligheden”, forklarer Ida Sofie Jensen. 

Man følger således patienten mens denne modtager medicinen, og indsamler således løbende data om forløbet. Dette vil også være en måde at hjælpe patienten fremadrettet, lyder det fra Ida Sofie Jensen, som tilføjer, at der efter markedsføringen af et lægemiddel ikke længere stilles krav til producenten om at levere flere datakilder.

– Her har vi som opdrag, at vi vil følge studierne i disse datakilder og være med til at identificere, hvordan man kan hjælpe patienten fremadrettet.

Ny viden

Koncernchefen er ikke i tvivl om, at man med de stærke faglige kompetencer og tætte samarbejder med både sygehuse, læger og forskere på Videnscenteret kan genere ny viden og nye indsigter til stor gavn for sundshedsvæsenet i Danmark, men også for forskningsområdet i Life Science. 

Der er nemlig masser af allerede indsamlet sundshedsdata, som ligger frit tilgængeligt, og som kan benyttes på nye og andre måder.

– Der er rigtig mange steder ude i klinikkerne, hvor man har lavet data om bestemte sygdomme: alle patienter, der har fået behandlinger, har man data på. Men der er rigtig meget af det data, der ligger tilgængeligt, som ikke bliver anvendt. Hvis nu man kunne koble det til nye typer data, kunne man måske anvende det allerede tilgængelige data fremadrettet til helt ny viden? En ny sygdomsforståelse?, siger Ida Sofie Jensen.

– Der ligger en enorm viden i de har data, hvis man sammensætter dem.

Læs mere om Videnscenter for Life Science her

Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.