Forskning i verdensklasse ser aldrig dagens lys

Skrevet af Søren Hauberg, professor i kunstig intelligens på DTU og Danmarks ambassadør for det Europæiske Forskningsråd (ERC). Indlægget er skrevet som en del af sidstnævnte rolle.

Forestil dig, at du er til eksamen og leverer en pragtpræstation. Uden tvivl en top-elev. Censor kigger på dig, smiler og siger:

–Fantastisk arbejde! Du er dumpet!

Heldigvis er de fleste studerende blevet sparet for den oplevelse, men den er hverdag for landets forskere.

Fagfællebedømmelse er en integreret del af forskning. Kun gennem en sådan grundig og jævnlig evaluering sikrer vi, at de bedste ideer får økonomisk støtte og lever videre.

Forskningens skrappe censor

Nu er det bare sådan, at nogle evalueringer er grundigere end andre.

Vi har nok alle oplevet en censor, der var skrappere end de andre. Den mest frygtede. Men også den censor der fik dig til at hæve hovedet i stolthed når du ikke bare bestod men fik topkarakter.

Indenfor forskningsevaluering hedder den skrappeste censor “ERC”. European Research Council er EUs indsats for støtte til banebrydende forskning og kun de bedste forskere får støtte derfra. ERC er internationalt anerkendt for at have en mere grundig evaluering end noget andet sted i verden.

Læs også: To aarhusianske forskere modtager europæisk topbevilling for banebrydende RNA-forskning

ERCs fagfællebedømmelse involverer typisk 5-10 eksperter indenfor fagfeltet. De læser forskerens projektbeskrivelse og rådgiver et panel på 10-16 topforskere. At samle disse eksperter er et stort – og dyrt – arbejde, men det er alle pengene værd. ERC var f.eks. essentiel i den forskning, der drev udviklingen af covid-19 vacciner og ERC har finansieret 14 nobelprismodtagere. Desuden har ERC bevillinger resulteret i mere end 400 start-ups de sidste fem år. Og listen kunne blive ved.

Det er topforskning som betaler sig.

ERC arbejder groft sagt med tre karakterer: bestået, dumpet og så den lidt pudsige: bestået-men-dumpet-alligevel. Sidstnævnte gives til de forskere, der vurderes at have så gode ideer at deres arbejde bør finansieres, men hvor ERC desværre ikke har penge nok. Den karakter gives til flere danske forskere hvert år, og det er en enorm mulighed, der går tabt.

Disse afslag repræsenterer alle forskningsforslag i verdensklasse. Den skrappe censor har givet topkaraketer. At forslagene ikke bliver ført ud i livet er et enormt tab for dansk forskning og derved også for dansk innovation.

Når topforskning går tabt i Danmark

Man kan altid argumentere for, at løsningen er flere penge til forskning,
men det er ikke mit mål.

I Danmark har vi forskningsreserven som et fast punkt på finansloven. Her uddeles forskningsmidler til politisk udvalgte projekter indenfor alt fra psykiatrien, ældreforskning, klima og hvad end der er på den politiske agenda. Dette er naturligvis vigtige emner, men de bærer i høj grad præg af at være udvalgt ud fra politikeres individuelle interesser. Og fagfællebedømmelsen er derefter.

Jeg vil ikke stille mig op på de naives piedestal og sige, at politik skal holdes ude af forskning for det ville være forkert. Forskning bestemmer samfundets udvikling og er derfor naturligvis et politisk anliggende. Men samfundet har fortjent at forskningen udvælges på et kvalificeret grundlag.

Læs også: Mere end 40 topforskere og forskertalenter fra Danmark fik i 2024 EU’s fineste hæder

Og så er vi tilbage til den skrappe censor.

Hvert år får en serie danske topforskere en positiv evaluering fra ERC uden at blive finansieret. Hvert år forkaster vi disse projektforslag. Det er dyrebar viden, der forkastes uden nærmere omtanke. Det er tosset.

Min bøn til politikerne er: lyt til den skrappe censor. Vi har allerede betalt for ERCs dyre og besværlige evaluering – lad den ikke gå til spilde. Giv afkald på en smule af kontrollen af forskningsreserven og sæt penge af til at finansiere de af landets klogeste hoveder, der står med en topkarakter i hånden fra den skrappeste censor.

Det kræver modige politikere at løsne kontrollen, men kvaliteten vil uden tvivl stige.