debat

Oticon: Prioriter og målret forskningen – Danmarks fremtid afhænger ganske enkelt af den

Forskning og uddannelse indenfor kunstig intelligens skal prioriteres langt højere i 2019, skriver Oticons forskningsdirektør Uwe Hermann, der frygter for Danmarks konkurrenceevne

Af - 6. januar

Uwe Hermann, direktør for Eriksholm Research Centre

Af direktør for Oticons forskningscenter, Eriksholm Research Centre, Uwe Hermann

Hvis vi ønsker vækst i dansk erhvervsliv, er det en afgørende forudsætning, at vi prioriterer og målretter forskningen – Danmarks fremtid afhænger ganske enkelt af den. Og så kunne det være dejligt at få dansk forskning på agendaen i den offentlige debat.

Forskningsåret 2019
Hvad bliver vigtigt for dansk forskning i det nye år?
Det spørgsmål har Science Report bedt nogle af de mest markante aktører på den danske forskningscene om at svare på. I den kommende tid vil vi derfor bringe en række debatindlæg, der sætter fokus på ønsker og forventninger til forskningsåret 2019.

For hvad er egentlig ’dansk forskning’? Og hvilken betydning har forskning for det danske samfund? Går man en tur ned ad Strøget og spørger forbipasserende om hvilke tre ting, de husker fra den offentlige debat i det forgangne år, så er der næppe én eneste, der vil nævne forskning. Det er farligt, for forskning er nøglen til bedre konkurrenceevne og øget velfærd, og derfor burde netop forskning have langt højere prioritet på den politiske dagsorden.

Forskning i kunstig intelligens er i rivende udvikling – men ikke i Danmark

Et aktuelt eksempel er forskning i kunstig intelligens. Der findes mange eksempler på, hvordan man ved brug af kunstig intelligens kan opnå resultater langt hurtigere og langt mere præcist, end vi er i stand til ved hjælp af den menneskelige hjerne. Kunstig intelligens vil på sigt komme til at udkonkurrere alle andre gængse algoritmer.

Derfor vil man blive nødt til at satse på kunstig intelligens, hvis man vil overleve som virksomhed. Konkurrencepresset er allerede begyndt at kunne mærkes og det forventes at blive intensiveret voldsomt over de nærmeste år. Overlevelse vil alene afhænge af, hvem der kommer først med succesfuld implementering af kunstig intelligens.

Forskning i kunstig intelligens er i rivende udvikling – men ikke i Danmark.

På ATVs Teknologiske Topmøde i november kunne man høre, at 48 procent af samtlige globale investeringer i kunstig intelligens foretages i forskningsprojekter i Kina og 38 procent i USA. Kun de resterende 14 procent fordeler sig over den øvrige verden. Og til trods for, at kunstig intelligens forventes at styrke langt de fleste af de virksomheder, der bidrager til velfærden i Danmark, spiller Danmark kun en ubetydelig rolle i forskningen.

Det er vores store ønske, at forskningsområdet vil blive prioriteret, ikke kun på finansloven, men generelt, så det får et bredere, folkeligt fokus 

Med en forøgelse af midlerne til forskning i kunstig intelligens fra 160 til 300 mio. kr. i 2019 ønsker forskningsminister Tommy Ahlers ”for alvor at sætte skub i forskningen i kunstig intelligens”. Det er afgjort et skridt i den rigtige retning, men i global sammenhæng er dette budget ganske undseeligt og vi vil fortsat være afhængige af at samarbejde målrettet med andre lande.

Det er vores store ønske, at forskningsområdet vil blive prioriteret, ikke kun på finansloven, men generelt, så det får et bredere, folkeligt fokus – for eksempel ved at prioritere det på uddannelsesområdet. Kunstig intelligens skal på undervisningsplanerne på et bredt spektrum af uddannelser, for eksempel humaniora, statskundskab, sprog, business og naturligvis teknologi.

Eriksholm Research Centre er en del af høreapparatkoncernen Oticon. Her udføres langsigtet, audiologisk funderet forskning indenfor de strategiske forskningsområder Augmented Hearing, Cognitive Hearing Science og eHealth.

Fra postdoc til lektor: Det er som at have 6 job

FORSKERLIV: Vi fanger Barbara Plank på vej til lufthavnen. Hun er på vej til Finland for at holde en gæsteforelæsning på universitetet i Turku. Her skal hun tale om, hvordan computere i fremtiden bliver bedre til at forstå sprog. Barbara Plank har en ph.d. i datalingvistik fra universitetet i Groningen, Holland. Efter et par postdoc-stillinger

!-- post details -->

samfund

Adjunkt på evig jagt efter fondsmidler

Neurobiolog Mikael Palner kender om nogen den usikkerhed der eksisterer ved ikke at have fast ansættelse i forskningsverdenen. Derfor bruger han meget af sin tid på at søge penge til at fortsætte sin forskning