Er kvindernes kampdag stadig aktuel i Danmark? Ja, når vi kigger indad på universiteterne, er der noget, der tyder på det. For kvinder er fortsat underrepræsenterede i topforskerstillinger. Det er noget, vi som universitetsledelser bliver nødt til at tage alvorligt.
Skævheder i toppen af forskningen kan nemlig betyde, at vi går glip af forskningstalenter på universiteterne. Det er et problem både for den enkelte forsker, men i endnu højere grad et problem for samfundet. For forskere er også mennesker, hvis nysgerrighed og interesser reflekteres af, hvem man er. Hvis vores forskere alle sammen ligner hinanden, er der risiko for, at vi får blinde pletter i vores viden og forskningen kan blive skævvredet.
Vi skal også gøre hvad vi kan, for at begge køn er repræsenteret i de bedømmelsesudvalg, som skal vurdere ansøgernes kompetencer og resultater, når de forfremmes
Det burde kunne lade sig gøre at få flere kvinder i forskningen, for der mangler ikke kvinder på universiteterne. I dag er 53 procent af vores studerende på vores uddannelser kvinder. Og de har været flere, end mændene i de sidste 20 år. Men det går for langsomt med at få dem, der har evnerne og viljen, videre ind i forskningens verden. Danmark ligger i bunden i Norden og under EU-gennemsnittet, når vi ser på andelen af kvinder i forskning.
KU-PROFESSOR: DET HALTER OGSÅ MED KVINDER I UNIVERSITETSLEDELSE.
Som universitetsledere har vi et ansvar for at sætte ind, når der er strukturelle eller kulturelle barrierer, som hindrer kvinderne i at nå til tops i forskningen. Det skal ikke være kulturbestemt vanetænkning, hvor vi ubevidst tillægger mennesker egenskaber ud fra deres køn eller fremtræden, der afgør mulighederne for en forskerkarriere.
Vi skal i gang med at handle nu. Derfor har de 8 danske universiteter sammen besluttet, at forskerstillingsopslag skal formuleres bredere, så vi får flere forskellige ansøgere. Vi skal også gøre hvad vi kan, for at begge køn er repræsenteret i de bedømmelsesudvalg, som skal vurdere ansøgernes kompetencer og resultater, når de forfremmes. Det kan vi selv gøre.
Men vi skal også se på fordelingen af barsel mellem kønnene. Da vores forskere er ansat i staten, opfordrer vi nu regeringen til at indføre øremærket barsel til mænd. Hurtigst muligt. Det er et nødvendigt skridt for at fremme, at barselsperioden bliver delt mere ligeligt af forældrene, og at skævheder her ikke smitter af på kønnenes videre karrieremuligheder.
Vi er langt fra i mål med ligestilling i forskning, men vi er parate til at løfte opgaven, så flere kvinder kan nå til tops i forskningen.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























