Er kvindernes kampdag stadig aktuel i Danmark? Ja, når vi kigger indad på universiteterne, er der noget, der tyder på det. For kvinder er fortsat underrepræsenterede i topforskerstillinger. Det er noget, vi som universitetsledelser bliver nødt til at tage alvorligt.
Skævheder i toppen af forskningen kan nemlig betyde, at vi går glip af forskningstalenter på universiteterne. Det er et problem både for den enkelte forsker, men i endnu højere grad et problem for samfundet. For forskere er også mennesker, hvis nysgerrighed og interesser reflekteres af, hvem man er. Hvis vores forskere alle sammen ligner hinanden, er der risiko for, at vi får blinde pletter i vores viden og forskningen kan blive skævvredet.
Vi skal også gøre hvad vi kan, for at begge køn er repræsenteret i de bedømmelsesudvalg, som skal vurdere ansøgernes kompetencer og resultater, når de forfremmes
Det burde kunne lade sig gøre at få flere kvinder i forskningen, for der mangler ikke kvinder på universiteterne. I dag er 53 procent af vores studerende på vores uddannelser kvinder. Og de har været flere, end mændene i de sidste 20 år. Men det går for langsomt med at få dem, der har evnerne og viljen, videre ind i forskningens verden. Danmark ligger i bunden i Norden og under EU-gennemsnittet, når vi ser på andelen af kvinder i forskning.
KU-PROFESSOR: DET HALTER OGSÅ MED KVINDER I UNIVERSITETSLEDELSE.
Som universitetsledere har vi et ansvar for at sætte ind, når der er strukturelle eller kulturelle barrierer, som hindrer kvinderne i at nå til tops i forskningen. Det skal ikke være kulturbestemt vanetænkning, hvor vi ubevidst tillægger mennesker egenskaber ud fra deres køn eller fremtræden, der afgør mulighederne for en forskerkarriere.
Vi skal i gang med at handle nu. Derfor har de 8 danske universiteter sammen besluttet, at forskerstillingsopslag skal formuleres bredere, så vi får flere forskellige ansøgere. Vi skal også gøre hvad vi kan, for at begge køn er repræsenteret i de bedømmelsesudvalg, som skal vurdere ansøgernes kompetencer og resultater, når de forfremmes. Det kan vi selv gøre.
Men vi skal også se på fordelingen af barsel mellem kønnene. Da vores forskere er ansat i staten, opfordrer vi nu regeringen til at indføre øremærket barsel til mænd. Hurtigst muligt. Det er et nødvendigt skridt for at fremme, at barselsperioden bliver delt mere ligeligt af forældrene, og at skævheder her ikke smitter af på kønnenes videre karrieremuligheder.
Vi er langt fra i mål med ligestilling i forskning, men vi er parate til at løfte opgaven, så flere kvinder kan nå til tops i forskningen.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























