Det halter også med kvinder i universitetsledelse

I dagene før jul, var der fokus i medierne på, at det fortsat halter med ligestilling blandt professorerne på de danske universiteter. Det er positivt, at den nye minister, Ane Halsboe-Jørgensen, sætter denne dagsorden. Mange har forsøgt før hende. Desværre uden synderlige resultater. 

Utallige rapporter har gennem tiden slået fast, at kvindeandelen blandt professorerne er lav, og at den kun øges marginalt over tid. 

Hvad der har været mindre opmærksomhed omkring er, at det også halter med ligestillingen på universiteternes ledelsesposter. Det kan undre, da flere kvinder i ledelse kunne bidrage til at skærpe opmærksomheden på ligestilling og mangfoldighed på universiteterne mere generelt. 

1 ud af 4

I dag er kun 24% af de vigtigste lederposter på universiteternes besat af kvinder. 

Som tabellen viser, varierer kønsbalancen noget mellem de forskellige ledelsesposter. Der er meget få kvinder blandt rektorer, universitetsdirektører og dekaner. Lidt bedre – men langt fra godt – står det til i relation til lederne på institutniveau. Her er der 26% kvinder.

Der er behov for at styrke ligestillingskulturen på de danske universiteter, også når det gælder ledelse

Kigger vi tilbage i tid, har der ingen synderlig udvikling været i de senere år. 

Fra 2015 er andelen af kvindelige institutledere steget marginalt fra 23% til 26%. Og sammenlignet med 2017 er der én kvindelig dekan mere, til gengæld er der fem færre kvindelige prodekaner. 

Gennemsnittet på kvindeandelen, på de 24%, varierer en del universiteterne imellem. Tre universiteter ligger under gennemsnittet. Det gælder Danmarks Tekniske Universitet, DTU (13%), Aalborg Universitet (18%) og Aarhus Universitet (21%). 

Over gennemsnit ligger CBS (25%), Syddansk Universitet (28%), Københavns Universitet (30%), RUC (37%) og IT Universitetet (43%). Tallene skal tolkes forsigtigt, da der ikke skal mange hoveder til at flytte procenter, særligt på IT Universitetet og RUC.

Læs også: Dansk forskning er stadig alt for langt fra ligestilling.

Ser vi nærmere på lederne på institutniveauet er der betydelige variationer mellem videnskabsområder. 

Under gennemsnittet på kvindeandelen på de 26% ligger det teknisk-naturvidenskabelige område på en kvindeandel på 17%, mens det sundhedsvidenskabelige område har en kvindeandel på 28%. Det samfundsvidenskabelige område inklusive jura er på 38% og humaniora, inklusive teologi, på 40%.  

Variationerne mellem universiteterne i relation til de overordnede gennemsnit kan til dels forklares med forskelle i deres faglige profil, men variationer i ledelsesopmærksomhed på problemet er formodentlig en anden vigtig faktor. 

Svag ligestillingskultur i Danmark

Det er også velkendt, at Danmark generelt har en svag ligestillingskultur særligt i sammenligning med de andre nordiske lande. 

Kigger vi til Norge er 4 ud af 10 universitetsrektorer kvinder svarende til 40% mod de 13% i Danmark. Tilsvarende er 37% af universiteternes dekaner kvinder mod de 16% i Danmark. 

NYE TAL: DANMARK LIGGER UNDER EU-NIVEAU FOR KVINDER I FORSKNING

Ser vi på et par eksempler på universitetsniveau, finder vi, at der på Universitetet i Oslo er 37% kvinder i ledelsen, mens der på Universitetet i Bergen er 38%. 

De norske breddeuniversiteter scorer således betydeligt bedre, hvad angår andelen af kvinder i universitetsledelse, end tilsvarende breddeuniversiteter i Danmark. 

Der er behov for at styrke ligestillingskulturen på de danske universiteter, også når det gælder ledelse. Der er ligeledes behov for mere viden om mønstrene i ledelsesrekruttering. Og der behov for stedse vedvarende opmærksomhed på området.