I disse dage begynder tusindvis af nye studerende på deres studie et sted i landet, men for mange af dem bliver det desværre en kort fornøjelse.
Der er for stort frafald på de videregående uddannelser, og nogen mener, at det går for langsomt for landets videregående uddannelsessteder med at finde en måde, hvorpå man kan matche uddannelsessted og studerende bedst muligt.
Jeg er enig i, at vi er nødt til at se på måden, vi optager de studerende på, så vi kan mindske frafaldet og støtte de studerende i at vælge en uddannelse, de kan udvikle sig med, få optimalt fagligt udbytte af og dermed også komme ind på arbejdsmarkedet med.
Jeg vil derfor foreslå, at vi i de videregående uddannelsesinstitutioner går sammen med politikerne om at udvikle et nyt optagelsessystem. Det skal være både gennemskueligt og overskueligt for de studerende – derfor ét fælles system – og samtidig skal det sikre, at man godt kan komme ind på lægestudiet, selvom man får 4 i tysk, og at det ikke, som i dag, kræver et gennemsnit på 11 eller 12 at komme ind på visse uddannelser.
Det nuværende system er bl.a. problematisk, fordi det skaber en polarisering mellem uddannelserne, hvor det bliver prestigiøst at komme ind på en uddannelse med højt snit. Man forventes ikke at spilde et godt snit på en uddannelse med lav adgangskvotient.
Netop denne problematik gjorde regeringens kvalitetsudvalg opmærksom på allerede i 2015. Udvalget anbefalede, at uddannelser i kvote 1 ikke burde have karakterkrav, der var højere end gennemsnitskarakteren 7. Udvalget foreslog samtidig, at institutionerne i stedet skulle fastsætte adgangskrav, der passede til uddannelsens faglighed. Det vil sige krav til bestemte fag fra studentereksamen, til fagenes niveau (A, B eller C) og til bestemte minimumskarakterer i disse fag.
Desuden påvirker det nuværende system gymnasielevers adfærd i en negativ retning. Systemet tilskynder til at fravælge svære fag, der kan give lave karakterer. De presses til at tænke i præstation og karakterer frem for læring, fordybelse og kritisk tænkning – som er det, der skaber studiekompetence.
Der er behov for et nyt, fælles system, hvor man ved optag belønner elevernes indsats i gymnasiet, men samtidig tillader eleverne at satse på svære fag eller opgaver og dermed risikere ikke at få en høj karakter. Derfor foreslår jeg, at man fortsat inddrager karaktergennemsnittet (evt. uden at differentiere over en vis kvotient), når man optager, men derudover også karaktererne i de 4 eller 5 mest relevante fag, samt – for fx 20 % af alle optagne – særlige kvalifikationer, erfaringer og motivation, som vi kender det fra kvote 2 i dag.
Vi har brug for, at uddannelserne og optagelsessystemet støtter de unge i at vælge den rigtige uddannelse ud fra kriterier, der handler om uddannelsens indhold snarere end dens optagelseskvotient. På den måde kan vi minimere fejlvalg, frafald og spild af skattekroner.
Hanne Leth Andersen er rektor på RUC og professor i universitetspædagogik
Forsiden lige nu:
Løbet er kørt for de danske universiteter. To garvede forskere vil redde dansk forskning med et nyt
DEBAT. De danske universiteter i dag er kommet så langt væk fra deres oprindelige formål, at løsningen ikke nødvendigvis er endnu en reform. Danmark bør i stedet oprette et helt nyt universitet med forskningsfrihed som eneste styrende princip, lyder det.
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Magtforsker bliver prorektor på SDU
NYT JOB. Professor i statskundskab Anne Skorkjær Binderkrantz bliver ny prorektor på Syddansk Universitet. Hun kommer fra Aarhus Universitet med omfattende erfaring med forskning og strategisk universitetsarbejde.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























