Universiteternes innovationsmilliarder skal bruges klogt – og sammen med industrien

Af Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri, Mette Fjord Sørensen, direktør i GTS – Foreningener, ogg Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal

Regeringens nye forsknings- og innovationsstrategi markerer et vigtigt skifte i dansk forskningspolitik. For første gang får universiteterne en dedikeret innovationsbevilling. Det er et stærkt og nødvendigt signal om, at forskning og innovation skal spille bedre sammen – og at universiteterne i højere grad skal bidrage til at løfte Danmarks produktivitet, konkurrenceevne og grønne omstilling uden for universiteternes mure.

I en tid med geopolitisk uro, stigende renter og hård international konkurrence er investeringer i viden og teknologi noget af det mest fremsynede, man kan gøre. Danmark skal være et land, der ikke kun forsker for forskningens skyld, men som omsætter viden til værdi, arbejdspladser og nye løsninger i samfundet.

Forskning skal møde efterspørgsel – ikke skabe den alene

Det er positivt, at universiteterne nu får et tydeligere ansvar for at bringe deres viden i spil i samspil med virksomhederne. Men det kræver, at den innovation, der skabes, bliver efterspørgselsdrevet – ikke forskningsdrevet.

Alt for ofte tager forskningsprojekter udgangspunkt i, hvad forskningsverdenen selv finder interessant, snarere end i de konkrete udfordringer, virksomhederne faktisk står med. Det er forståeligt, men også et misforhold. Forskerne har ikke og kan ikke have indsigt i virksomhedernes udfordringer – ligesom virksomhederne ikke har tiden til at vente på den ellevte grundforskningsrunde. 

Hvis innovationsbevillingen for alvor skal styrke Danmarks produktivitet og konkurrenceevne, skal den kobles tæt til erhvervslivet, til GTS-institutterne og til de test- og demonstrationsfaciliteter, der allerede hjælper virksomhederne med at omsætte ny teknologi i praksis.

Danmark har gennem årtier opbygget et stærkt innovationsøkosystem – fra universiteterne, klyngerne, GTS-institutterne til erhvervsskolerne og videncentre. Vi har platforme der sikrer samarbejde på tværs af organisationer og virksomheder, laboratorier og partnerskaber, der virker.

Læs også: Ny direktør i GTS-foreningen skal få forskningen hurtigere ud i erhvervslivet

Derfor må de nye midler ikke gå til at opbygge parallelle strukturer eller etableringen af nye organisationer, der duplikerer det arbejde, der allerede foregår. Det vil blot føre til spild af kræfter og skabe unødig forvirring for virksomhederne. 

I stedet bør innovationsmidlerne bruges til at styrke samarbejdet på tværs – til fælles testmiljøer, åbne partnerskaber og målrettet kapacitetsopbygning dér, hvor der er et dokumenteret behov. Det er gennem samarbejde, ikke gennem nye siloer, at Danmark kan få mest værdi for pengene.

Nye basismidler skal bruges klogt

Udover innovationsmidlerne øges universiteternes basisbevilling med 500 millioner kroner årligt. Det er klogt, og det vil styrke universiteternes evne til at samarbejde med fonde, EU og erhvervsliv. Men de nye midler bør i vores øjne målrettes kapacitetsopbygning inden for STEM-fagene – naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik – hvor Danmark mangler både forskere og specialister.

Kapacitetsopbygningerne skal balanceres, så dele af dem går til at bygge fundamentet til de store forskningsgennembrud – men andre dele af midler bør også have fokus på, hvordan den viden, der allerede nu er til rådighed, kan komme ud og skabe værdi og gavn i erhvervslivet.

Det bør ske i tæt samarbejde mellem vidensinstitutioner, industri og vores uddannelsessektor, så også erhvervsskoler og AMU-centre får gavn af den nye viden. 

Fra laboratoriet til værkstedet

Danmark investerer massivt i forskning i bl.a. kvanteteknologi, kunstig intelligens og grøn teknologi – og det er nødvendigt. Men for mange virksomheder, særligt de små og mellemstore, er afstanden fra laboratoriet til værkstedet stadig for stor.

Automatisering, robotteknologi og digitalisering er blandt de vigtigste nøgler til højere produktivitet og bedre arbejdspladser. Men selvom Danmark har en af verdens højeste robotdensiteter, halter mange SMV’er efter.

Hvis universiteterne for alvor skal bidrage til den teknologiske udvikling, skal de engagere sig dér, hvor værdiskabelsen sker: i samarbejde med virksomhederne, i produktionen og i praksis.

Innovationsbevillingen giver universiteterne en enestående mulighed for at åbne sig mod omverdenen og arbejde mere målrettet med anvendt forskning. Men der er også en risiko. Hvis midlerne ender i et nyt lag af administration, koordination og projektstyring, vil resultatet blive mindre handling og mere bureaukrati.

Læs også: Forskningsreserven skal udbygge testfaciliteter – ikke genopfinde dem 

Det er ikke flere styregrupper, rapporter og procesforløb, der skaber innovation. Det gør den konkrete handling, når forskere, teknologiske eksperter, virksomhedsejere og medarbejderene står skulder ved skulder om at løse reelle udfordringer i den grønne og digitale omstilling.

Derfor må universiteterne – og regeringen – sikre, at midlerne bruges til at fremme åben innovation og til at styrke det samspil, der allerede findes mellem forskning, erhvervsliv.

En ny æra for samarbejde

Danmark har et stærkt fundament: forskningsdygtige universiteter, verdensførende virksomheder, dygtige medarbejdere og et økosystemsystem, der binder teori og praksis sammen. Hvis vi bruger innovationsmilliarderne rigtigt, kan de blive startskuddet til en ny æra, hvor forskning, industri og lønmodtagere trækker i samme retning.

Men det kræver, at vi tør prioritere. Vi skal vælge handling frem for administration, samarbejde frem for struktur – og virkelighed frem for papir.

Universiteternes innovationsmilliarder kan blive en milepæl for dansk forskningspolitik. Eller til uforløste løfter og skåltaler. Valget er nu.