Af Thomas Bech Hansen, Executive Vice President i FORCE Technology
Når politikerne snart skal fordele midlerne fra Forskningsreserven 2026, står vi med en oplagt mulighed for at omsætte regeringens ambitioner for test- og demonstrationsinfrastruktur (TDU) til en ny stærk praksis.
Danmark har brug for flere grønne TDU’er, der hurtigt kan bringe nye teknologier fra idé til virkelighed, men det kræver både målrettede investeringer og forankring i de miljøer, der allerede har erfaringen.
Alle virksomheder, der har prøvet at udvikle nye teknologier, ved, hvor afgørende det er at kunne teste dem – både ift. at finde finansiering og ift. myndighedskrav. Kan man ikke bevise, at ens teknologi holder det, den lover, og at den er sikker, kan man ikke sælge den.
Og i den sammenhæng er en test ikke bare en test – det er helt afgørende, at der er tale om akkrediterede tests, som sikrer international accept og er gennemført i et kontrolleret miljø af nogen, der har erfaring med at gennemføre dem.
Spild af tid og ressourcer
Regeringens roadmap lægger op til mindre, fleksible TDU-faciliteter med et budget på op til 50 mio. kr. pr. facilitet og et tempo på 10-15 nye anlæg om året. Det er løsninger, der kan tilpasses virksomhedernes behov og hurtigt komme i drift, så vi undgår store, dyre anlæg uden reel efterspørgsel.
Starter vi fra en bar mark, risikerer vi at spilde tid og ressourcer.
Samtidig giver de mindre TDU-faciliteter en værdifuld mulighed for at afprøve modeller og samarbejdsformer i praksis, før der eventuelt investeres i større anlæg. Så der er meget godt at sige om den tilgang.
Men skal den lykkes, skal vi bygge videre på de kompetencer og samarbejdsmodeller, der allerede findes i Danmark. Starter vi fra en bar mark, risikerer vi at spilde tid og ressourcer. Det har hverken den grønne omstilling eller industrien råd til.
Læs også: Erhvervsklynger og teknologiske institutter skal samarbejde – ikke konkurrere
Derfor er det afgørende, at vi undgår at bygge nye faciliteter parallelt med eksisterende. I stedet skal vi udvikle nye faciliteter i kombination med det, der findes i forvejen, og bygge videre på de miljøer, der allerede har vist, at de kan levere. Vi skal satse på nationale løsninger med international gennemslagskraft.
Det kræver, at indsatsen forankres hos dem, der har erfaringen med og organisationen til at opbygge og drive testfaciliteter, og som forstår virksomhedernes behov i praksis.
Øremærkede midler
Derfor bør Forskningsreserven øremærke 200 mio. kr. årligt til grønne TDU-faciliteter, direkte bundet til roadmappets prioriteringer. Større og flerårige bevillinger gør det muligt for aktører at planlægge, co-finansiere og drive faciliteterne effektivt. Det gør det lettere at tiltrække både privat og europæisk medfinansiering. Samtidig bør midlerne fordeles over flere år, så vi undgår stop-go-politik og kan justere indsatsen, hvis behovet ændrer sig.
Læs også: DFIR: De Økonomiske Råd risikerer at smide barnet ud med badevandet med deres patent-fiksering
Hvis vi vil have mest mulig grøn omstilling og innovation for pengene, skal Forskningsreserven bruges til at realisere TDU-roadmappet med øremærkede, flerårige midler, klare mål og forankring i de miljøer, der allerede gør en forskel.
Det er sådan, vi får nye teknologier ud i verden trygt og succesfuldt, til gavn for både virksomheder, klima og samfund. Og det er sådan, vi sikrer, at de grønne løsninger ikke blot udvikles i Danmark, men også bringes hele vejen til implementering og effekt.
Forsiden lige nu:
Canada vil også knytte tættere bånd med EU på forskningsområdet
FORSKNINGSPOLITIK. Canadas premierminister Mark Carney ønsker et tættere samarbejde med EU om forskning, uddannelse og teknologi. Udmeldingen kommer efter Ursula von der Leyens forslag om et tættere partnerskab mellem EU og Canada.
Sebastian Mernilds ledestjerne lærte ham om ligeværd og ærlighed
FANTASTISKE FORSKNINGSLEDERE. Som ung forsker rejste Sebastian Mernild til USA, hvor mødet med klimaforskeren Glen Liston blev afgørende for hans faglige udvikling. I dag trækker Mernild selv på erfaringerne fra deres samarbejde, når han leder forskere på SDU.
De store forskningstunge virksomheder buldrer af sted. Men SMV’erne er blevet efterladt på perronen
INNOVATION. En ny kortlægning viser, hvordan SMV’ernes aktiviteter særligt foregår på områder, hvor universiteternes forskningsmiljøer er små. Det bør få forsknings- og innovationssystemet til at spørge sig selv, om man er god nok til at understøtte SMV’ernes aktiviteter, lyder det.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























