Hvis man vil udvikle og markedsføre radikalt nye produktionsmetoder og produkter, der slet ikke udleder CO2, støder man på så mange barrierer, at en CO2-afgift næppe kan gøre den store forskel. Skal der være større sikkerhed for, at radikalt nye og markant mere bæredygtige løsninger udvikles og bringes på markedet hurtigere end markedskræfterne og en CO2-afgift kan klare, kan en grøn forsknings- og innovationspolitik være svaret.
De flere midler må ledsages af en prioritering af de udfordringer, der skal løses, og en bedre koordinering mellem aktører i forsknings- og innovationssystemet
Processen fra forskning til markedsparate nye løsninger sker i to faser. Først må forskningsresultater testes, og herefter må en ny løsning gøres parat til markedet. Både udviklings- og testfasen samt markedsparatheden kan kræve offentlig medvirken, hvis samfundshensyn gør, at det må gå hurtigere end markedskræfterne og en CO2-afgift kan klare. Det offentlige kan både medfinansiere udviklings- og testfasen og bidrage til, at nye løsninger bringes hurtigere på markedet. Udviklingen og markedsføringen af vindenergi er et eksempel på begge dele.
En grøn forsknings- og innovationspolitik bør bygge på det eksisterende danske forsknings- og innovationssystem, som må tilføres flere midler øremærket til udvikling af radikalt nye bæredygtige løsninger. De flere midler må ledsages af en prioritering af de udfordringer, der skal løses, og en bedre koordinering mellem aktører i forsknings- og innovationssystemet.
Flere midler til udvikling af nye grønne løsninger kan meget hurtigt omsættes i øget aktivitet, som vil give beskæftigelse til mange typer arbejdskraft. Det gælder i alle sektorer; både indenfor energi, transport, landbrug og cirkulær økonomi er der mange ideer til nye løsninger.
Læs mere om mulighederne i følgende notat.
Forsiden lige nu:
Hvilken rolle har RUC at spille anno 2026? Tre prominente alumner giver deres bud
LEDELSE. Ifølge tre markant RUC-alumner er RUC’s styrke fortsat det tværfaglige projektarbejde og den tætte kobling mellem teori og samtidens udfordringer. Deres råd lyder til den nye rektor: Hold kompromisløst fast i kernen, men omsæt den til større gennemslagskraft og klarere relevans.
Sådan bør de grønne forskningsmilliarder prioriteres
DEBAT. Med over 2,3 mia. kr. til grøn forskning i 2026 efterlyser CBS’ rektor stabile investeringer, mere tværfaglighed og mindre bureaukrati for at sikre reel samfundseffekt, lyder det fra rektor på CBS.
Villum Fonden udvælger seks særlige rollemodeller til vise vejen for kvinder i forskning
TALENT. Kun 16 procent af professorerne inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag er kvinder. Villum Fonden støtter nu seks talenter, der kan blive rollemodeller for kvinder med en ’professor i maven’.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























