Danske forskere producerer hver dag viden i verdensklasse. Og forskere fra danske universiteter er blandt de mest indflydelsesrige på verdensplan. Det ses blandt andet ved, at der er kommet flere danskere på listen over de forskere, der citeres mest af fagfæller på verdensplan, som et amerikansk analysefirma har dokumenteret for nyligt.
Lignende glade budskab står at læse i dette års innovationsindeks fra World Intellectual Property Organization. Målt på antallet af videnskabelige publikationer ligger Danmark helt i top.
Vi skal kort sagt blive langt bedre til at få vores viden til at leve ude i samfundet
Men rapporten viser også en lidt kedeligere tendens. Nemlig at det i Danmark halter med at omsætte forskningen – og den viden der skabes – til værdi for det omkringliggende samfund.
Danmark producerer noget af den bedste forskning i verden. Men vi får for lidt konkret værdi ud af det. For få opfindelser. For få nye teknologiske løsninger. For få nye innovative virksomheder.
Vi skal kort sagt blive langt bedre til at få vores viden til at leve ude i samfundet. I form af grønne løsninger, der forbedrer vores miljø og klima. I form af velfærdsteknologi og sundhedstiltag, der giver os alle muligheder for at leve et længere og sundere liv. I form af digitalisering af landets små og store virksomheder, som med hjælp fra machine learning og kunstig intelligens kan vokse og dermed skabe værdi og arbejdspladser i hele Danmark.
Her spiller vi i Innovationsfonden – sammen med en række andre dygtige og vigtige aktører i det danske innovationssystem – en helt afgørende rolle som brobygger mellem viden og forskning på den ene side og virksomheder og iværksættere på den anden.
Fra unge iværksættere til store løsninger
Og det på både stor og mindre skala:
Vi skal hjælpe unge iværksættere med at gøre deres innovative ideer til virkelighed.
Vi skal også understøtte og modne enkeltforskerens spæde ideer frem mod konkrete innovationer på markedet. En indsats, vi i øvrigt har skruet gevaldigt op for på det seneste som følge af sidste års reform af erhvervsfremmesystemet.
Og samtidig skal vi investere i løsninger på store, komplekse samfundsproblemer, hvor forskere, virksomheder og iværksættere skaber værdi for Danmark. Ikke kun i form af vækst og arbejdsplads. Men også i form af konkrete, løsninger på nogle af samfundets største udfordringer: Mere og bedre velfærd til et stigende antal ældre. Sundere fødevarer. Sammenhængende grøn kollektiv transport. Og en helt masse andet.
Den største udfordring kender vi alle efterhånden: Klimakrisen.
2030 er lige om lidt. Derfor er forskere og virksomheder allerede i gang i dag med at finde løsningerne
Den nye regering har en ambitiøs målsætning om at sænke Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Hvis det skal lykkes, skal forskere, eksisterende virksomheder og nytænkende iværksættere i samarbejde skabe, udvikle og forfine teknologiske løsninger, som kan sænke udledningen af CO2.
Løsninger, som kan gøre landbruget mere klimavenligt. Som kan skabe grønnere transportformer. Som lykkes med at lagre energi langt mere effektivt end i dag – for bare at nævne nogle af de væsentligste indsatsområder.
2030 er lige om lidt. Derfor er forskere og virksomheder allerede i gang i dag med at finde løsningerne. Innovationsfonden har i dag investeret omkring 2,8 mia. kr. i ”grønne” projekter, der er med til at tage kampen op mod klima- og miljøforandringerne.
Samtidig har vi nedsat et ambitiøst klimapanel bestående af førende klimaforskere, topchefer fra nogle af landets største virksomheder, interesseorganisationer myndigheder og mange flere. Klimapanelet har til opgave at pege på Danmarks styrkepositioner, muligheder og potentialer, når det kommer til at løfte vores del af ansvaret for at løse verdens klimaudfordringer.
Med klimapanelet forsøger Innovationsfonden at kæde forskere, virksomheder og nøgleaktører inden for en række forskellige sektorer sammen. At bygge bro mellem klimaforskerne – og de virksomheder som skal få forskernes viden omsat til teknologi, innovation og opfindelser.
Brobygning er nøglen
Brobygning er nøglen til at lykkes med de ting, vi gerne vil som samfund. Det gælder, hvad enten det er klimakampen eller at forbedre velfærden gennem teknologier som kunstig intelligens og robotter. Eller skabe en mere sammenhængende kollektiv trafik gennem digitalisering. Eller noget helt tredje, fjerde og femte.
Forhåbentlig – hvis vi, Danmarks øvrige offentlige og private fonde, politikere, staten, kommuner, regioner, erhvervshusene og en håndfuld andre aktører samarbejder, hæver ambitionerne og satser endnu mere på forskning og innovation – kan vi finde Danmark et par pladser længere oppe ad rangstigen, når årets innovationsindeks offentliggøres.
