Det er formentlig ikke alting, Mette Frederiksen, Boris Johnson og Emmanuel Macron er enige om. Alligevel sagde den ene ”længe leve videnskaben” i sin nytårstale, den anden i en nylig tale til nationen, at ”we must and we will be guided by the science”, mens den tredje i en tale i FN ytrede: ”Je crois en la science et en la connaissance, et l’humanité vaincra cette pandémie”.
Verdens statsledere kan finde sammen om videnskabens vigtighed efter et år som 2020.
2020 var et videnskabeligt sejrsår
For et år siden var det kun ganske få forskere i verden, som spåede, at covid-19 ville blive det store problem. Vi blev klogere, og samfundet iværksatte talrige tiltag for at imødegå den trussel, som virussen udgør. Alle i samfundet arbejdede i samme retning. Og for at finde de bedste løsninger, rettede alles øjne sig ét sted hen: Mod videnskaben.
2020 har vist os, at videnskaben leverer svar hurtigt
Videnskaben skulle finde løsningerne, der skulle bringe samfundet på ret kurs. Og forskerne – med hjælp fra private fonde, virksomheder og offentlige midler – tog opgaven og leverede indsigt og resultater på rekordtid. De kvitterede for befolkningens tillid, og de bragte os en vital vaccine på under et år.
Alle dele af videnskaben spillede en rolle
Også uden for vaccineforskningen kunne videnskaben bidrage med nye løsninger. For eksempel kunne danske samfundsvidenskabelige forskere hurtigt designe undersøgelser og analyser, som belyste befolkningens skiftende stemning over for coronapandemien.
Derved skabte de essentiel viden for politikerne, hvorpå der kunne træffes velfunderede og forskningsbaserede beslutninger. Humanistisk forskning kunne beskrive, hvordan vi som levende væsner oplever og håndterer isolation, hjemmearbejde og mundbind.
For at forstå og imødegå krisen, både som samfund og individer, fordrede det forskning fra alle videnskabelige grene. 2020 har derfor vist os, at videnskaben er agil, at den leverer svar hurtigt, og at der er brug for alle områder af videnskaben for at komme hele og helbredte gennem pandemien.
Et udfordrende år for forskningen
Med det skrevet var 2020 et svært år for forskningsverdenen. Som resten af samfundet blev også universiteter og forskningsmiljøer landet over lukket. Forsøg måtte indstilles eller afbrydes. De lukkede laboratorier, arkiver og biblioteker forsinkede vital forskning. Internationale samarbejder blev svære at gennemføre og data mistet.
Vi står på skuldrene af gedigen og fri grundforskning
Ikke mindst yngre forskere, der ofte er tidsbegrænset ansat, kom i klemme i forhold til at nå i mål med deres forskningsprojekter på normeret tid. Vi ved, at gode resultater – særligt tidligt i karrieren – er essentielle for at sikre de yngre forskere en fremtidig plads i forskningsverdenen.
Med forsinkelse og afbrydelser kan vi risikere, at de unge talentfulde forskere, som samfundet i forvejen har investeret meget i, nu ikke kan levere resultaterne. Dette hårde tilbageslag for den yngre generation bør vi tage højde for i 2021.
Lad 2021 sikre de videnskabelige grundsten
Når videnskaben så hurtigt kan omstille sig til samfundets behov og den akutte situation, skyldes det, at vi i forvejen står på skuldrene af gedigen og fri grundforskning gennemført over rigtig mange år og båret af nysgerrighed.
Så meget desto større glæde bragte det i efteråret at se et klart politisk signal om at lade handling følge ord, da aftalen om at bruge en procent af BNP til forskning blev fastholdt på 2019-niveauet. Det på trods af det faldende BNP i året, der gik.
Videnskab er en stor samfundsmæssig investering, som kræver rammer af ro og stabilitet
Fastholdelsen sikrer gode og stabile rammer for dansk forskning. For ingen kender fremtiden, og hvilke videnskaber vi får brug for, næste gang en krise indfinder sig. Men ved at sikre videnskaben gode og stabile vilkår, og ved at opbygge et vidensberedskab på et fundament af fri grundforskning inden for alle forskningsgrene, står vi bedre rustet til fremtidens kriser.
Politikerne kan gøre en forskel
Politisk set er der flere muligheder for at gøre en forskel netop nu: Vi kan begynde at overveje, om en procent af BNP til forskningsbudgettet er nok til at sikre fremtiden.
Og om det er hensigtsmæssigt at modregne hjemtagne EU-midler i forskningsbudgettet og derved straffe de mest internationale og kompetitive forskningsmiljøer. Giver det mening, at den fri grundforskning hvert år skal skælve af frygt for, hvordan midlerne forhandles og fordeles? Videnskab er en stor samfundsmæssig investering, som kræver rammer af ro og stabilitet, især når den skal kunne agere hurtigt og finde akutte løsninger.
Så lad os tage bevidstheden om videnskabens vigtighed med ind i 2021. For det er vist noget, vi alle kan være enige om. Om man så hedder Mette Frederiksen, Boris Johnson eller Emmanuel Macron. Lad 2021 blive et år, hvor politikerne anerkender, at forskningen er absolut nødvendig for at udvikle samfundet og skabe en tryg fremtid.
Danskerne er allerede overbevist om det.
