Villum Fonden: For mange restriktioner kan begrænse den iderigdom, vi ønsker at beskytte

Af Thomas Bjørnholm og Lars Bo Nielsen, henholdsvis forskningsdirektør og direktør i Villum Fonden

Danmark og Europa er vågnet op til en ny geopolitisk virkelighed. Det smitter af på den offentlige debat og tvinger os til at reflektere over, hvordan vi bedst sikrer, at forskningsaktiviteten i Danmark står stærkt i den globale konkurrence – uden at gå på kompromis med nationale sikkerhedshensyn.

Det er ikke en nem balance. I tider, hvor vi som nation føler pres udefra, er det en naturlig reaktion at hæve forsvarsparaderne. Oversat til forskningsverdenen kan det fx betyde restriktioner på internationale samarbejder og øget screening af forskere fra udlandet. 

Men forskning trives bedst i et miljø præget af fri udveksling af idéer. Og når globale spændinger stiger, kan det føre til tiltag, der risikerer at kvæle netop den innovation, man ønsker at beskytte. Derfor må vi spørge os selv: Hvad går vi glip af, hvis vi lukker os for meget om os selv? 

Værdien af videnskabelige fællesskaber

Videnskabens fremskridt bygger på nysgerrighed og erkendelsen af, at vores nuværende viden altid kan udfordres og udvides. Selvom vi ved meget om naturlove, samfundsorden, økonomiske mekanismer og sociale relationer, så er det intet at regne for alt det, vi ikke ved. Endnu.

Er der grund til at søge viden om det, vi ikke ved. Absolut ja. Ser vi tilbage, bygger hele verdens velfærd på viden, som på et tidspunkt var ukendt. Historien viser tydeligt, at banebrydende opdagelser – hvis betydning ofte først bliver klar senere – bedst sker i store videnskabelige fællesskaber.

Læs også: Med nye bevillinger fra postdoc-program håber Villum Fonden at holde på otte særligt talentfulde kvinder

Jo bredere mulighedsrum, desto større er sandsynligheden for at udvikle og forfine vores forståelse af verden. Det er ikke blot en erfaring – det er logik. 

Processen for videnskabelige gennembrud bygger således også næsten altid på kritisk reflektion og diskussion i internationale fora. Niels Bohr forstod det bedre end de fleste og skabte et enestående samlingspunkt i Danmark for udviklingen af kvantemekanik i et dynamisk fællesskab, hvor folk fra hele verden mødtes, udfordrede eksisterende antagelser og skabte ny viden  – sammen. Det kom der faktisk 19 Nobelpriser ud af! Resultatet taler for sig selv.

En balanceret tilgang

Når ny viden bliver til gammel viden, kan den i nogle tilfælde bruges til noget helt konkret. Uanset hvad anvendelsen er, så drejer det sig om en forsvindende lille del i forhold til al den viden, vi endnu ikke har.

Derfor er det ikke uden omkostninger at begrænse den fælles søgning efter ny viden i internationale samarbejder for at beskytte viden, som vi mener kan bruges til noget helt konkret her og nu.

Mantraet “så åbent som muligt og så lukket som nødvendigt” er derfor meget klogt. 

I Villum Fonden byder vi den balancerede tilgang til internationalt samarbejde, som mantraet er udtryk for, varmt velkommen. Netop i en udfordret og ny geopolitisk virkelighed kan det være en stor fordel for Danmark at agere klogt og balanceret. Det var også det Niels Bohr gjorde med bl.a. sit brev til FN af 9. juni 1950, hvor han plæderede for en åben verden og udveksling af information mellem nationerne som fundament for verdensfreden.

Læs også: Villum Fonden: Fælles retning skal sikre maksimalt udbytte af Forskningsreserven

Vigtigheden af et globalt videnskabeligt samarbejde med færrest muligt politiske eller ideologiske grænser er ikke blevet mindre af, at vi lever i en tid, hvor også misinformation er blevet et stærkt våben – tværtimod.  

Villum Fondens filantropiske fokus er at arbejde for en oplyst verden ved at styrke opbygning af ny viden. En bestræbelse, der oftest involverer internationale projekter og samarbejder. Vi har stor tillid til, at de danske universiteter, i tæt samarbejde med relevante myndigheder, finder den helt rigtige balance og husker, at der er så meget, vi slet ikke ved, vi ikke ved – endnu.