Velkommen til den nye regering og Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, der har overtaget ansvaret for en af de vigtigste opgaver, vi som samfund står overfor. At sikre at Danmark producerer talent og viden på et niveau, der gør os i stand til at bevare vores velstand, velfærd og stærke vidensamfund.
”Det er gennem vores uddannelser og forskningsinstitutioner, at vi skal få nye ideer og finde løsninger på de problemer, vores samfund står over for,” står der i det aftalepapir, der sætter rammerne for regeringens politik.
Hold fast i det. Et stærkt uddannelses- og forskningsgrundlag er afgørende for udviklingen af det danske samfund.
Vores opfordring til den nye minister er at samle forskningslandskabets aktører, så vi i fællesskab kan lave en vision for forskningens plads i fremtidens samfund.
Vi har en helt fantastisk mulighed i Danmark, hvis vi kan finde fælles fodslag blandt universiteter, ministerier og fonde. Så har vi både udøverne af forskningen, dem, der sætter de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer og dem, der kan komme med højoktanbenzinen, nemlig fondene.
Ikke mere men bedre forskning
Udgangspunktet er godt. Dansk forskning klarer sig godt internationalt og universiteterne har leveret på globaliseringsstrategiens mål om at fordoble forskningskapaciteten og den forskningsbaserede uddannelse. Konkrete mål om at 25 % af en ungdomsårgang skal have en universitetsuddannelse, og at der skal uddannes 3.000 ph.d.er om året, er nået med succes.
Så hold fast i den gode udvikling og sæt fokus på, at vi ikke behøver mere, men bedre forskning og forskningsbaseret uddannelse. Der skal fokuseres på at løfte kvalitetsniveauet både i bredden og eliten og på at bringe visioner for dansk forskning tilbage i det politiske spotlys.
International rekruttering er en afgørende brik
Samtidig er internationalisering en vigtig dagsorden at holde fast i. Den viden, vi skal være eksperter i at forvalte i Danmark, skabes i hele verden. For nyligt har den britiske premierminister i kølvandet på Brexit meddelt, at han vil forsøge at lokke de dygtigste forskere til Storbritannien. Konkurrencen om de dygtigske forskere er benhård – og Danmarks kursværdi på den internationale vidensbørs afhænger af, hvor gode og vidende vi selv er.
En udfordring er at tiltrække udenlandske forskertalenter. En anden er at fastholde dem, så de kan tiltrække og opdyrke endnu flere talenter.
For at få en frisk vinkel på den problemstilling har VILLUM FONDEN bedt en gruppe antropologer om flytte ind i ”den globale landsby” og lytte til de store talenter ude i verden. Dem som de allerbedste universiteter tiltrækker.
Kort fortalt synes der at være lang vej igen, før Danmark kommer højt op på de internationale toptalenters ønskeliste.
En del af løsningsrummet ligger hos universiteterne, men det har også en væsentlig politisk dimension, som ministeren bør sætte fokus på. Måden vi byder toptalenter velkommen og rammen om universiteternes karrierestillinger er nogle af de markante barrierer, som undersøgelsen peger på.
Potentialet i at investere i forskning og sikre gode rammer for excellente forskningsmiljøer, der både kan tiltrække, fastholde og udvikle de bedste talenter er stort. I VILLUM FONDEN ser vi frem til samarbejdet med den nye minister – og glæder os til at komplementere og accelerere regeringens, universiteternes og forskernes prioriteter og retning og booste de allerdygtigste forskere, der leverer excellent forskning på højeste internationale niveau.
Har du lyst til at tage del i debatten om dansk forskning på ScienceReport.dk? Redaktionen modtager gerne debatindlæg eller ideer til samme på info@sciencereport.dk.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























