For mindre end en måned siden vandt den tidligere London-borgmester og udenrigsminister, Boris Johnson, et flertal af stemmerne i det konservative parti og blev Storbritanniens nye premiereminister.
Den markante Brexit-tilhænger med det lyse strithår har allerede flere gange slået fast, at Brexit, briternes udtrædelse af EU , skal gennemføres 31. oktober i år. Også hvis det bliver uden en aftale med EU.
Politiske iagttagere vurderer derfor, at chancen, eller måske snarere risikoen, for et såkaldt No deal-Brexit er større end nogensinde før.
Men hvad vil et no deal betyde for britisk forskning, og landets mulighed for at tiltrække de dygtigste forskere fra resten af verden? Det spørgsmål optager tilsyndeladende også Boris Johnson, der nu vil gøre det attraktivt for forskere at rejse til Storbritannien efter briterne har forladt EU.
Premiereministeren har for nylig meddelt, at han vil afskaffe enhver form for immigrationsbegrænsninger for de dygtigste forskere af frygt for, at Storbritanniens omdømme som en af verdens førende forskningsnationer vil lide skade.
– Storbritannien har en stolt historie for innovation, vi er hjemsted for verdens første nationale DNA-database, vi opdagede graphene og vores banebrydende forskere bør være stolte over at følge i fodsporene på giganter som Ada Lovelace and Nobel Laureates Francis Crick og Peter Higgs, siger premiereministeren i en pressemeddelelse, og tilføjer;
– Men for at sikre, at vi fortsat går forrest i udviklingen af viden, er vi nødt ikke kun at støtte den talentmasse, vi allerede har, men også sikre, at vores immigrationssystem tiltrækker de allerbedste hoveder fra resten af verden.
En vanskelig opgave
I den videnskabelige verden i Danmark har man set “med stor alvor på risikoen for at det formentlig bliver sværere som dansker at være forsker i England”, fortæller præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, professor Mogens Høgh Jensen.
– Mange af de britiske forskningsmiljøer rangerer blandt de bedste i verden – og ofte er der danskere med. Man skal ikke underkende den store effekt udvekslingen af forskere blandt de videnskabelige miljøer har for at skabe god og banebrydende forskning, siger han og fortsætter;
– Så det er rigtig godt både for danske forskere og for det globale forskningsmiljø, når Johnson har fokus på problemet. Men selv med de her tiltag kan det være svært at se, at det kan blive ligeså nemt som det har været hidtil – både hvad angår samarbejdsprojekter med britiske forskere og det at flytte til UK.
Boris Johnson har bedt Indenrigsministeriet om, i samarbejde med forskersamfundet, at udvikle et “fast-track visa system” til forskere på alle karrieretrin, som vil blive lanceret senere på året. Med lempelsen af visum-reglerne vil det desuden blive muligt for udenlandske forskeres familiemedlemmer at arbejde, imens de opholder sig i Strobritannien.
Premiereministeren gør med andre ord, hvad han kan, for at sende et signal om, at verdens bedste forskere fortsat opfordres til at søge mod Storbritannien, så landet kan bevare et højt forskningsniveau.
Men lempelige regler for forskere er én ting; Storbritannien kan stadig risikere at blive afskåret fra at deltage i europæiske forskningssamarbejder, som for eksempel Horizon 2020 og dennes afløser Horizon Europe, når de forlader Unionen. Og så bliver det svært for landet at bevare et højt forskningsniveau, som kan tiltrækker talenter, pointerer Mogens Høgh Jensen:
– De europæiske forskningsmidler har enorm betydning for den britiske forskningsverden, for eksempel har de været meget dygtige til at trække ERC-grants til landet. Når de ikke længere har adgang til dem og for så vidt heller ikke Horizon 2020-midler, kan det blive svært at fastholde den førerposition, de har i dag.
Selvom Boris Johnson har varslet, at den britiske regering vil poste flere penge i forskning for at udligne det hul, EU-midlerne efterlader, er der stadig lang vej til det nuværende niveau, mener Mogens Høgh Jensen:
– Det kan være vanskeligt at se, hvordan de skal nå op på samme niveau som ved et medlemskab af EU. Nogle danske forskere, ikke mindst de unge, er i øjeblikket afventende både i relation til at starte projekter med britiske forskere og i relation til at flytte dertil, og for mit eget vedkommende ville jeg nok have det på samme måde, siger præsidenten for Videnskabernes Selvskab.
Kan den britiske regering overhovedet gøre det attraktivt for udenlandske forskere at komme til landet, selv med de særlige visum-regler?
– Det, som forskere generelt lægger vægt på, er gode forskningsfaciliteter, inspirerende arbejdsmiljøer og frihed – det vil ofte sige penge. Med tiltaget her adresserer man nogle af de største udfordringer; tiltrækning og fastholdelse af dygtige forskere og risikoen for færre penge. Men der er hård konkurrence om de bedste og mest innovative forskere, så det bliver bestemt ikke nemt at holde det samme forskningsniveau i UK efter en No-deal brexit, lyder svaret fra Mogens Høgh Jensen.
BREXIT: BEDSTE SCENARIE FOR DANSK FORSKNING IKKE LÆNGERE SANDSYNLIGT
