DI: Danmark bør råbe Europa op i det globale forskningskapløb

Skrevet af Mikkel Haarder, underdirektør for forskning, uddannelse og mangfoldighed

Forventningerne til, hvad Danmark kan opnå under EU-formandskabet er meget store. Og vi bør også have store forventninger, for vi står i EU med kæmpe udfordringer, der skal håndteres.

Der skal tages mange vigtige beslutninger i løbet af det kommende halvår. Det gælder også inden for forskning og innovation, hvor vores uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund skal lede forhandlingerne i EU-Rådet.

Det giver en række unikke muligheder for, hvor Egelund kan sætte et markant aftryk på europæisk forskning og innovation. Den chance skal udnyttes.

Det vigtigste for Egelund bliver at insistere på, at vi i Europa skal have et højt ambitionsniveau for forskning og udvikling. Og det kan blive svært nok i sig selv, for der er mange andre områder, der kræver investeringer.

Vi skal have genopbygget det europæiske forsvar, opnå digital suverænitet, omstille os til et bæredygtigt samfund, og sikre, at vi fortsat er konkurrencedygtige, så vi kan bibeholde vores velstandsniveau.

Nøglen for Egelund må blive at forklare, at forskning og udvikling netop er den mest effektive måde at opnå alle disse mål på én gang.

Et nyt mål for EU’s forskning
Der er flere måder, hvorpå man kan sætte et højt ambitionsniveau for forskning og udvikling i EU. En række danske aktører, herunder Dansk Industri, har f.eks. foreslået, at der laves et nyt Copenhagen Target om at bruge 4,0 pct. af BNP på forskning og udvikling.

Det skal erstatte den gamle Barcelona-målsætning fra 2002 om at bruge 3,0 pct. af BNP. Det kan selvfølgelig virke underligt, eftersom vi på EU-niveau endnu ikke har nået Barcelona-målsætningen.

Men investeringsniveauet i USA er allerede langt over 3,+ pct., og Kina vil nå det inden for ganske få år. Og lige nu bliver Barcelona-målsætningen en sovepude for de europæiske lande, der allerede har nået et investeringsniveau på 3,0 pct. For de tolker det som om, at de ikke behøver at gøre yderligere.

Det gælder også Danmark.

Hvis vi virkelig skal tage det seriøst, at EU skal kunne konkurrere med USA og Kina, er det nu, der skal handles.

Christina Egelund bør derfor sætte sig i spidsen for at skabe et nyt mål for EU’s forskning og udvikling, og følge op med tydelige planer for, hvordan vi skal nå det i samarbejde med EU-Kommissionen og medlemslandene.

Gentænkning af Horizon Europe

Under det danske EU-formandskab starter forhandlingerne også om den næste periode af Horizon Europe, også kendt som det 10. europæiske rammeprogram for forskning og innovation.

Det er klart, at det bliver nødvendigt under forhandlingerne om EU’s samlede budget også at kæmpe for den økonomiske prioritering af Horizon Europe. Men det bliver lige så vigtigt at reformere programmets struktur, da det i dag har flere udfordringer.

Flere af programmerne er så bøvlede og administrativt tunge, at mange virksomheder simpelthen ikke gider at indgå i projekter under programmet. Det kan ingen leve med, for det underminerer alle programmets ambitioner.

Læs også: Lækkede dokumenter afslører kommende prioriteter i Horizon Europe

EU-Kommissionen har allerede fremlagt et bud på rammeprogrammets struktur. Og til Kommissionens ros skal det nævnes, at man har taget kritikken fra erhvervslivet seriøst.

I forslaget fra Kommissionen er der lagt op til en mere enkel struktur for programmet, simple udbetalingsvilkår og markant kortere sagsbehandlingstid. Det er positivt. Men Egelund bør overveje, om Kommissionen er gået langt nok i at gentænke Horizon Europes struktur.

Mange elementer af det traditionelle rammeprogram fortsætter i den klassiske europæiske tradition med store ansøgningsrunder og peer review-processer. Det har fordele og sikrer ligebehandling. Men EU har behov for langt mere risikovillighed, som vi f.eks. kender det fra det amerikanske DARPA-program, der har bidraget betydeligt til en lang række store teknologiske gennembrud, herunder internettet, pc’en, GPS, Modernas COVID-19-vaccine, mv.

Det bliver ikke nogen nem opgave for vores uddannelses- og forskningsminister at lede forhandlingerne i det næste halvår. For der vil være mange holdninger. Og det er klart, at der også er grænser for, hvad man som formandsland kan bestemme.

Men med Christina Egelund ved roret er jeg overbevist om, at det bliver en sikker sejlads gennem formandskabet med de bedste ambitioner for europæisk forskning og innovation. Vi er i gode hænder.

Læs også forrige afsnit i serien: “One-size fits all”-løsninger spænder ben for EU’s innovationskraft