DI: Danmark bør råbe Europa op i det globale forskningskapløb
DEBAT. Med USA og Kina foran på forskningsinvesteringer bør EU hæve ambitionsniveauet og forenkle Horizon Europe, lyder det fra Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri
Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri, opfordrer Christina Egelund til at bruge EU-formandskabet til at hæve forskningsmålet til 4 pct. af BNP og reformere Horizon Europe. "Hvis vi virkelig skal tage det seriøst, at EU skal kunne konkurrere med USA og Kina, er det nu, der skal handles", siger han. Pressefoto
Skrevet af Mikkel Haarder, underdirektør for forskning, uddannelse og mangfoldighed
Forventningerne til, hvad Danmark kan opnå under EU-formandskabet er meget store. Og vi bør også have store forventninger, for vi står i EU med kæmpe udfordringer, der skal håndteres.
Der skal tages mange vigtige beslutninger i løbet af det kommende halvår. Det gælder også inden for forskning og innovation, hvor vores uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund skal lede forhandlingerne i EU-Rådet.
Hvis vi virkelig skal tage det seriøst, at EU skal kunne konkurrere med USA og Kina, er det nu, der skal handles
Det giver en række unikke muligheder for, hvor Egelund kan sætte et markant aftryk på europæisk forskning og innovation. Den chance skal udnyttes.
Det vigtigste for Egelund bliver at insistere på, at vi i Europa skal have et højt ambitionsniveau for forskning og udvikling. Og det kan blive svært nok i sig selv, for der er mange andre områder, der kræver investeringer.
DEBATSERIE: FORMANDSSKABET MED FORSKNINGSBRILLER
Forestil dig, at ministeren havde fuld magt og fri hånd – og valgte at sætte forskning og innovation øverst på EU’s dagsorden. Hvad skulle hun kæmpe for?
Danmark har overtaget EU-formandskabet. Science Report lancerer i den forbindelse en temaserie med fokus på, hvordan man kunne bruge formandskabet til at styrke forskning, innovation og vidensbaseret udvikling i EU. For det er brug for det i en tid, hvor Europas konkurrenceevne er under pres.
Udvalgte stemmer fra forsknings- og innovationsmiljøet inviteres til at dele deres “ønskeliste” til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. Herigennem ønsker vi at sætte forskning og innovation centralt i debatten om EU’s fremtid – og inspirere til visionær tænkning om Danmarks rolle som formandskabsland.
Vi skal have genopbygget det europæiske forsvar, opnå digital suverænitet, omstille os til et bæredygtigt samfund, og sikre, at vi fortsat er konkurrencedygtige, så vi kan bibeholde vores velstandsniveau.
Nøglen for Egelund må blive at forklare, at forskning og udvikling netop er den mest effektive måde at opnå alle disse mål på én gang.
Et nyt mål for EU’s forskning Der er flere måder, hvorpå man kan sætte et højt ambitionsniveau for forskning og udvikling i EU. En række danske aktører, herunder Dansk Industri, har f.eks. foreslået, at der laves et nyt Copenhagen Target om at bruge 4,0 pct. af BNP på forskning og udvikling.
Det skal erstatte den gamle Barcelona-målsætning fra 2002 om at bruge 3,0 pct. af BNP. Det kan selvfølgelig virke underligt, eftersom vi på EU-niveau endnu ikke har nået Barcelona-målsætningen.
Men investeringsniveauet i USA er allerede langt over 3,+ pct., og Kina vil nå det inden for ganske få år. Og lige nu bliver Barcelona-målsætningen en sovepude for de europæiske lande, der allerede har nået et investeringsniveau på 3,0 pct. For de tolker det som om, at de ikke behøver at gøre yderligere.
Det gælder også Danmark.
Hvis vi virkelig skal tage det seriøst, at EU skal kunne konkurrere med USA og Kina, er det nu, der skal handles.
Christina Egelund bør derfor sætte sig i spidsen for at skabe et nyt mål for EU’s forskning og udvikling, og følge op med tydelige planer for, hvordan vi skal nå det i samarbejde med EU-Kommissionen og medlemslandene.
Gentænkning af Horizon Europe
Under det danske EU-formandskab starter forhandlingerne også om den næste periode af Horizon Europe, også kendt som det 10. europæiske rammeprogram for forskning og innovation.
EU har behov for langt mere risikovillighed, som vi f.eks. kender det fra det amerikanske DARPA-program
Det er klart, at det bliver nødvendigt under forhandlingerne om EU’s samlede budget også at kæmpe for den økonomiske prioritering af Horizon Europe. Men det bliver lige så vigtigt at reformere programmets struktur, da det i dag har flere udfordringer.
Flere af programmerne er så bøvlede og administrativt tunge, at mange virksomheder simpelthen ikke gider at indgå i projekter under programmet. Det kan ingen leve med, for det underminerer alle programmets ambitioner.
EU-Kommissionen har allerede fremlagt et bud på rammeprogrammets struktur. Og til Kommissionens ros skal det nævnes, at man har taget kritikken fra erhvervslivet seriøst.
I forslaget fra Kommissionen er der lagt op til en mere enkel struktur for programmet, simple udbetalingsvilkår og markant kortere sagsbehandlingstid. Det er positivt. Men Egelund bør overveje, om Kommissionen er gået langt nok i at gentænke Horizon Europes struktur.
Mange elementer af det traditionelle rammeprogram fortsætter i den klassiske europæiske tradition med store ansøgningsrunder og peer review-processer. Det har fordele og sikrer ligebehandling. Men EU har behov for langt mere risikovillighed, som vi f.eks. kender det fra det amerikanske DARPA-program, der har bidraget betydeligt til en lang række store teknologiske gennembrud, herunder internettet, pc’en, GPS, Modernas COVID-19-vaccine, mv.
Det bliver ikke nogen nem opgave for vores uddannelses- og forskningsminister at lede forhandlingerne i det næste halvår. For der vil være mange holdninger. Og det er klart, at der også er grænser for, hvad man som formandsland kan bestemme.
Men med Christina Egelund ved roret er jeg overbevist om, at det bliver en sikker sejlads gennem formandskabet med de bedste ambitioner for europæisk forskning og innovation. Vi er i gode hænder.
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Nødvendig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
