Styrelsen for Forskning og Uddannelse uddeler 1,5 mio. kr. til arktisk forskning, som et led af en større strategi, der blev lanceret i 2016 med henblik på at fremme det internationale samarbejde omkring arktisk forskning og uddannelse. Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Styrelsen modtog 19 ansøgninger, men puljen på 1,5 mio. kr. rakte kun til at realisere tre af forskningsprojekterne, der hver især får knap 500.000 kr.
Prorektor og institutleder Suzanne Møller er koordinator for det af projekterne, der har fokus på sundhedsuddannelser i Grønland (ved Grønlands Universitet), mens professor Karin Buhmann står i spidsen for aktiviteterne vedrørende bæredygtig ressourceudnyttelse i Arktis (ved CBS). Professor MSO Brooks Kaiser er projektkoordinator for det tredje og sidste udvalgte projekt, der omhandler krabbefiskeri i Arktis (ved SDU).
Fælles for projekterne er, at de indbefatter ph.d.-kurser og undervisningsforløb i et samarbejde mellem forskere og studerende fra forskellige dele af den arktiske verden.
Projekterne kommer til at forløbe i en periode på maks. to år frem til sommeren 2019.
Arktisk Universitet blev fastsat på Finansloven 2017, og det er denne pulje, pengene kommer fra. Puljen skal understøtte det tværgående samarbejde mellem forsknings- og uddannelsessituationer, der er en del af det internationale netværk: University of the Arctic (UArctic).
UArctic består af 112 medlemmer, hvoraf Danmark, Færøerne og Grønland til sammen har 12 repræsentanter. Netværket laver tværfaglige aktiviteter med udgangspunkt i forholdene omkring Arktis, hvad enten det angår klima, samfund, sundhed, uddannelse mv.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























