-På den måde kickstartes lovende projekter og det gavner ikke bare forskerne selv, men giver også nyt liv til dansk forskning og konturen af, hvilke store forskningstemaer vi kan forvente fremover siger Peter Munk Christiansen, der er Bestyrelsesformand i DFF i en pressemeddelelse.
Og fokus for uddelingerne er netop på det internationale og originale, hvor de yngre forskere skal være mindst 1½ år – for manges vedkommende – på et toneangivende universitet i Europa, England eller USA
– Det helt centrale bliver, at yngre forskeres idéer inden for alle videnskabelige områder nu får luft under vingerne og udvikles i tæt samarbejde med internationale elitemiljøer, slutter Peter Munk Christiansen.
Man kan se alle de støttede projekter her.
Oplagring af vedvarende energi
Men også Australien får besøg af flere af modtagerne.
Således vil Kasper Trans Møller, der er postdoc på ved institut for kemi ved Aarhus Universitet, sammen med forskere fra Curtin University i Perth i Australien udvikle metoder til at lagre termisk (varme) energi, udvundet fra koncentreret solenergi – ”concentrated solar power”. Selv om der i dag findes mange forskellige vedvarende energikilder, er det altoverskyggende problem at gemme energien fra solenergi til skyede dage eller vindenergien til dage, hvor vimplerne hænger lodret:
-Den helt store udfordring ved vedvarende energi er, at det varierer, hvor meget energi man får ud afhængig af tid og sted. Hvis vi gerne vil være uafhængige af fossile brændstoffer, er vi nødt til at blive i stand til at lagre energien fra solen eller vinden,” siger Kasper Trans Møller, i en pressemeddelelse
Endemålet er at kunne skabe ”concentrated solar power-anlæg” i industriel skala. Læs mere om Kasper Trans Møllers projekt her.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























