– De fleste af os husker godt de ulækre toiletter fra vores skolegang for måske 25-30 år siden. Og nogle steder har det ikke ændret sig meget siden, selv om der også findes skoler, som har gjort en stor indsats, fortæller Søren Rittig, der er overlæge og klinisk lærestolsprofessor på Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital og en af ”bagmændene” bag masseeksperimentet.
Problemet er bare, man ikke ved hvilken betydning, toiletforholdene har for børnene. Men noget kunne tyde på, de har stor betydning
– For det første hører vi tit fra børn, der kommer inde på klinikken med fx inkontinens og blæreforstyrrelser – altså at de har svært ved at holde sig – at de synes, toiletterne er ulækre. For det andet kan vi se, det kan være tilfældet ud fra behandlingen. Når vi skal behandle dem, så sætter vi dem til at tisse hver 2-3 time og giver dem et ur, der skal minde dem om det. På den måde forsvinder symptomerne hos ca. halvdelen af børnene.
Vi forventer at finde en sammenhæng mellem dårlige skoletoiletter og inkontinens.
Derfor giver det også god mening, når forskerne bag forsøget arbejder ud fra en hypotese om, at renere toiletter giver færre problemer med at tisse i bukserne.
– Vi forventer at finde en sammenhæng mellem dårlige skoletoiletter og inkontinens. Selv om det jo ikke er det samme at finde en sammenhæng og så finde en årsagssammenhæng, så mener vi, at hvis vi kan påvise en sammenhæng med 35000 tusinde børn, så er det et ret godt argument for, at der nok også er en sammenhæng mellem årsagerne.
Børnene skal selv
Masseeksperimentet er et eksperiment, der løber af stablen under naturvidenskabsfestivallen, som ligger i denne uge 39, og som hvert år har et nyt fokus. Sidste år var det for eksempel børns musiske sans, der blev undersøgt, og det sjove for børnene er, at de selv deltager.
– Vi har lavet et spørgeskema hvor alle 35000 rapporterer, om de har symptomer som fx uheld med tis, og det gør de naturligvis anonymt. I anden fase går klassen i gang med så objektivt som muligt at beskrive deres skoletoilets forhold – hvor mange børn bruger det, hvor tit bliver det gjort rent, er der mulighed for, at man kan sidde uforstyrret eller ikke. Efterfølgende kan vi jo så lave en analyse af om de klasser, der havde dårlige toiletter havde flere problemer end de børn, der havde rene og gode toiletter.
Spørgsmålene er udformet, så børnene let kan være med, og det mener Søren Rittig er en stor fordel, når børnene skal snuse til, hvad forskning er for noget
– Jeg tror, mange skoleelever forstår sammenhængen mellem de spørgeskemaer, de svarer på, og de tal de er med til at samle ind, når resultaterne kommer. I forhold til at forstå processen omkring tallene, tror jeg, de er godt klædt på. Og man kunne da håbe, det ville stimulere nogen til at interessere sig for forskning.
Der har altid manglet hårde fakta omkring det her, det får vi nu.
Til slut kommer der meget detaljerede tal ud af eksperimentet
– Typisk bruger en hel klasse det samme toilet, og vi får tal både fra gamle skoler og nye skoler og fra skoler, der har gjort en ekstra indsats for at holde toiletterne rene. Vi får også tal fra land og fra byer og fra alle landsdele, så det er et enormt datamateriale, vi får ind.
Når børnene først har svaret på, hvordan de oplever toiletterne, og dernæst om de har problemer med at tisse i bukserne eller gå på toilettet, håber forskerne at se en sammenhæng
– Der har altid manglet hårde fakta omkring det her, det får vi nu. Det kunne være interessant, hvis vi kunne se, at der var flest problemer med at tisse i bukserne i de klasser og på de skoler, der havde de værste toiletter.
Kalder på handling
Hvor forskerne har en ret god ide om, at der kan være en sammenhæng mellem ulækre toiletter og tisseproblemer, er de på mere usikker grund, når talen falder på indlæring. Men de fleste af os kender nok til at have svært ved at koncentrere sig, når man skal tisse, og en undersøgelse lavet i københavnsområdet for et par år siden viste, at hos på børn mellemtrinnet rapporterede en ud af fem, at de ikke kunne lide at gå på toilettet, og det forstyrrede deres koncentrationsevne.
– Det var ikke oprindeligt en del af masseeksperiementet, men vi har lige netop overvejet om vi kan korrelere skolernes testperformance med toiletforholdene, og drage det ud af undersøgelsen. Så måske har vi muligheden for at undersøge, om det også skulle forstyrre koncentrationen.
Men afhængigt af hvad forskerne finder, kan det vise sig at få stor betydning
– Der er ingen tvivl om, at hvis vi kan påvise en sammenhæng, så vil jeg jo mene, der må ske noget efterfølgende. Der må komme et øget pres på de skoler, der ikke gør noget ved det, for så vil jeg da forvente, at vi vil tage de resultater alvorligt, så det prioriteres højere.
Resultatet af masseeksperimentet er klart i løbet af december.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.