At støtte ideer, der kan skabe viden, vækst og beskæftigelse i Danmark. Det var med det formål, at man i 2014 lagde en række råd sammen og etablerede Danmarks Innovationsfond. Formålene er de samme i dag, men med en ny international strategi ønsker Innovationsfonden at gøre det tydeligt, at internationale samarbejder er og skal være en integreret del af de programmer, som Innovationsfonden støtter.
– Vi opfordrer i høj grad til, at få flere udenlandske deltagere ind i vores programmer. Med strategien vil vi gerne markere vores ønske om, at danske forskningsinstitutioner og virksomheder får et større internationalt samarbejde. Vi har brug for at være explicit med, at det internationale vægter meget højt, fortæller Innovationsfondens vicedirektør, Tore Duvold, der har ansvaret for fondens internationale programmer.
Stigende investeringer i internationale programmer
Siden Innovationsfonden blev etableret i 2014, er fondens samlede budget faldet, men på trods af det, er investeringerne i internationale programmer steget. I 2017 har man budgetteret 118 millioner kroner til internationale programmer, hvilket svarer til ni procent af fondens samlede budget. Sammenligner man investeringerne med tal fra før Innovationsfondens tid, hvor de forskellige råd bevilligede midler til internationale programmer, er investeringerne i dag tre gange så store som perioden 2010 til 2013. Det viser Uddannelses- og Forskningsministeriets årlige publikationer Tal om forskning.
På trods af Innovationsfondens høje prioritering af internationale programmer er midlerne og ressourcerne begrænsede, hvilket også er en af grundene til, at denne åbenhed om fondens prioriteringer er vigtig, som Tore Duvold understreger.
– Det er vigtigt, at kridte banen op og sige, det er de her kriterier, vi vurderer og udvælger programmer ud fra. På den måde kan man skabe en bedre dialog, og gøre det tydeligt, hvorfor vi støtter de udvalgte programmer, siger vicedirektøren.
Fondens seks kriterier
Kriterierne, som både skal skabe bedre dialog og åbenhed om, hvordan Innovationsfondens vurderer de mange forslag til internationale programmer, som universiteter, styrelser etc. sender ind, består af seks punkter:
- Viden i Danmark
Det skal sandsynliggøres, at dansk deltagelse i programmet bidrager til prioriteret strategisk forskning og ny relevant vidensopbygning i Danmark i henhold til Innovationsfondens formål og med inspiration fra FORSK2025‐kataloget. Dvs. forskning samt opbygning af viden, teknologi og højteknologi, der kan føre til innovative løsninger på konkrete samfundsudfordringer. - Vækst og beskæftigelse i Danmark
Det skal sandsynliggøres, at der er en effektkæde fra deltagelse i programmet til skabelsen af vækst og beskæftigelse i Danmark, herunder at der etableres eksportmuligheder for danske virksomheder. - Generel politisk prioritering og prioritering ift. interessenter
Det taler for et program, hvis det har generel politisk prioritering. F.eks. kan det være en national prioritet, at Danmark indgår et bilateralt samarbejde med lande, som man ønsker at etablere stærkere bånd til, eksempelvis Kina, Indien, Sydkorea m.fl. Desuden kan det tale for engagementer i internationale programmer, hvis de har høj prioritet hos relevante interessenter som f.eks. universiteterne og de øvrige forsknings‐ og uddannelsesinstitutioner, de organiserede sektorinteresser, erhvervsorganisationerne og arbejdstagerorganisationerne. - Finansielt attraktivt og lav administrativ byrde
De økonomiske rammer og medfinansieringsbetingelserne skal være attraktive, da der investeres danske midler og midlerne kunne alternativt være anvendt på de nationale programmer. Endvidere skal de administrative byrder stå mål med det potentielle udbytte. - Efterspørgsel blandt danske deltagere og attraktive samarbejdspartnere
Der skal være en potentiel efterspørgsel efter programmet blandt en kritisk masse af kvalificerede danske ansøgere. Desuden skal programmet give adgang til attraktive internationale samarbejdspartnere for de danske deltagere. - Klar governance, transparens og evaluering
Programmet skal have en sund og transparent governance, da det er fondens erfaring, at dette er en nødvendig forudsætning for succes i programmet. Endvidere skal der være høj kvalitet i evalueringsprocessen.
De seks kriterier er i princippet lige vigtige, men det kan variere, hvor meget de vægter, forklarer Tore Duvold.
– Der kan være nogle specielle hensyn, for eksempel nogle nationale, strategiske hensyn, som kan gøre, at nogle ting bliver prioriteret for at få det bedste ud af det, siger han og opremser, nogle af de fordele internationale samarbejder medfører.
– At samarbejde med udenlandske institutioner er nødvendigt for at få de bedste kompetencer ind i danske forskningsprojekter. Det giver automatisk projektet et mere internationalt udsyn, og der bliver knyttet kontakter, som kan komme projektet til gode i forhold til at opnå løsninger, der kan anvendes globalt, fortæller Innovationsfondens vicedirektør, Tore Duvold.
Til spørgsmålsmålet om, hvad der er nyt ved den internationale strategi, svarer Tore Duvold dog, at den nye strategi i højere grad er en tydeliggøren, af det Innovationsfonden allerede gør, som han siger.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























